De Danske Bilimportører

Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg

Del

April bød på vækst i bilsalget i både Danmark, Norge og Sverige, men væksten var mest markant i Danmark, som også oplevede en betydelig stigning i andelen af elbiler sammenlignet med nabolandene.

I april 2024 var der generelt fremgang i bilsalget i Skandinavien sammenlignet med april 2023. Danmark fik 15.323 personbiler i april, svarende til en stigning på 27,1 procent, hvilket var den største blandt de tre lande. Norge oplevede også en markant stigning i personbilsalget på 25,2 procent, hvorimod Sverige oplevede en mindre fremgang på 4 procent sammenlignet med april sidste år.

"Det skandinaviske bilsalg var i april måned generelt præget af vækst, dog ikke i lige stort omfang i alle tre lande. Vi glæder os naturligvis over, at bilsalget i Danmark har kørt i så høj fart i april," siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Elbilernes andel af bilsalget var også i april største i Norge med en andel på 89,9 procent. Men sammenlignet med april sidste år har Danmark haft den største fremgang i andelen af elbiler af de skandinaviske lande. I april 2023 udgjorde de eldrevne biler 28,7 procent af bilsalget, mens andelen i april 2024 var steget til 42,9 procent svarende en stigning på 14,2 procentpoint. I Norge var der også en lille stigning i elandelen, mens Sverige oplevede et fald sammenlignet med april 2023.

"Bilsalget fra april i Skandinavien tydeliggør, at de politiske tiltag har stor betydning for, hvor mange elbiler der kommer ud på vejene i de enkelte lande. Hvis elbilsalget fortsat skal vokse i Danmark måned for måned, er det vigtigt, at afgifterne holdes i ro," siger Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

De Danske Bilimportører udsender hver måned en pressemeddelelse om det skandinaviske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.

null
null

Pressefoto

Klik her

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører

Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk

Nøgleord

Kontakter

FAKTA

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.

Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:

Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:

Danske data: Bilstatistik.dk

Svenske data: Bilstatistik.se

Norske data: OFV.no

Metode

Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se

Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.

Pressefoto

Klik her

Følg pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye