Realiseringen af kommunens klimaplan er godt i gang
Den første status på Fredensborg Kommunes klimaplan viser, at flertallet af indsatser realiseres som forventet. Flere af de mere komplekse tiltag kræver dog omfattende planlægning og koordinering, og tager derfor lang tid
I 2022 vedtog byrådet klimaplanen Sammen om klimaindsatsen. Planen indeholder 67 konkrete tiltag, der i samlet flok skal opfylde kommunens klimamål. For at kunne følge udviklingen, skal byrådet hvert år have en årlig status på klimaplanen. Den første status viser, at man er godt i gang, men også at de mere komplekse tiltag og projekter er tidskrævende og har behov for omfattende forberedelse og planlægning.
Hanne Berg, der er formand for Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig Udvikling, er tilfreds med udviklingen:
”Det er en meget ambitiøs klimaplan, vi har vedtaget. Derfor er det også positivt, at så mange af tiltagene kører efter planen. Jeg ved, at administrationen arbejder hårdt på at realisere alle tiltagene hurtigst muligt. Men vi må også sande - ligesom alle andre kommuner – at fx udrulning af grøn fjernvarme kræver massiv planlægning og koordinering, inden vi kommer så langt, at rørene bliver gravet ned. Til gengæld glæder jeg mig over, at projektet med at skabe et stort, sammenhængende naturområde i kommunen, Nivå Engfjord, er i god gænge - selv om jeg er utålmodig efter at se flere synlige resultater”.
Formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, Lars Simonsen, uddyber:
”Jeg synes, det på den ene side er opløftende at se, at vi nu er godt i gang med vores klimaplan og der kommer handling bag ordene. På den anden side er det samtidig tydeligt, at den grønne omstilling også er en kæmpestor og krævende omstilling, der involverer samarbejde og vilje i mange forskellige instanser. Vi skal med andre ord være både realistiske i vores forventninger og fortsat ambitiøse, så vi hele tiden har de overordnede mål for øje”.
I Klimastatus 2023 – som kan ses på kommunens hjemmeside – redegør administrationen for status på gennemførslen af hvert af klimaplanens 67 tiltag og planerne for 2024.
Klimastatus 2023 er opdelt på otte overordnede indsatsområder.
Et af indsatsområderne er Byggeri og anlæg, hvor udledningerne af CO2 er store, og der derfor er et stort potentiale for reduktion. Kommunen har siden vedtagelsen af klimaplanen gjort gode erfaringer med CO2-besparende indsatser på dette område. Som eksempel har det vist sig, at beton fra den nedrevne skole i Nivå kan knuses og bruges i anlægsprojekter på trafikområdet i stedet for nyindvundet sand og grus. Det har begrænset klimabelastningen af projekterne, uden det har kostet mere.
Et andet eksempel på fremdrift er projektet med Nivå Engfjord, hvor der er opnået tilsagn fra Naturstyrelsen om statslig finansiering af klima-lavbundsprojektet i Langstrup Mose.
Til gengæld er udbygning af fjernvarme desværre forsinket i forhold til det planlagte. Det skyldes bl.a., at forsyningsselskabet Norfors er påvirket af den nye lov om selskabsgørelse af affaldssektoren, og at den vedtagne lokalplan for fjernvarmeanlægget i Fredensborg by er blevet påklaget.
Kontakter
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
Kommunen udvider indsatsen for at forbedre børn og unges trivsel7.10.2025 08:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye budgetaftale for 2026 afsætter byrådet flere ressourcer til at styrke børn og unges trivsel. Det sker i tråd med 2030-planen for børn og unges trivsel, som nu er opdateret
Spil Dansk Ugen 2025 i Fredensborg Kommune6.10.2025 15:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 27. oktober til den 2. november summer hele Danmark af toner og sang, når Spil Dansk Ugen løber af stablen. I Fredensborg Kommune markeres ugen med et program, der byder på både koncerter, workshops og fællessang – og som frem for alt hylder den danske musik i alle dens afskygninger.
Odderen er tilbage på Sjælland og lever godt ved Nivåen2.10.2025 12:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes indsats for at skabe gode og sikre levesteder for odderen er en succes. Oddere er ellers ikke set på Sjælland siden 1970’erne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum