Energisektoren beskæftiger 4.800 nyuddannede
Grøn omstilling kræver hænder og hoveder. En analyse fra Green Power Denmark viser, at energisektoren er flittig til at ansætte nyuddannede kolleger med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund.
Der er behov for markant flere hænder og hoveder i energisektoren i de kommende år, når der skal udvikles ny teknologi, nedgraves kabler og opstilles havvindmøller for at sikre såvel eksport og elektrificering.
For at løfte disse og andre opgaver ansætter energisektoren mange nyuddannede kolleger. I 2023 drejede det sig ifølge en analyse fra Green Power Denmark om 4.800 fuldtidsansatte.
- Den grønne omstilling kræver færdigheder inden for teknik, it, økonomi, markedsføring og meget andet. Det er opmuntrende, at energisektoren ansætter mange nyuddannede til at løfte opgaverne og til at bidrage til elektrificeringen, siger teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Green Power Denmark.
Sammen med VELTEK inviterer Green Power Denmark i morgen, tirsdag, knap 800 studerende på studiedag på konferencen EL & TEKNIK ’24 i Odense. Med 165 udstillere og op mod 8.000 besøgende over tre dage er EL & TEKNIK Danmark største elfagmesse. Programmet for studiedagen henvender sig primært til uddannelserne for elektrikere, elinstallatører og energiteknologer.
- Vi glæder os til at tage imod de mange studerende og håber, at de med en god oplevelse i Odense får mod på at stile efter et job i energisektoren, hvor der er enormt mange muligheder. Vi kan tilbyde et spændende og vigtigt indhold, og der er brug for alle gode kræfter til at udvikle og etablere fremtidens klimavenlige løsninger, siger Jørgen S. Christensen.
I forhold til elektrificeringen af det danske samfund investerer energisektoren i disse år milliardbeløb på at omstille el- og fjernvarmeproduktionen fra kul, olie og naturgas til grønne løsninger med masser af vind- og solenergi i elnettet. Forbruget af elektricitet ventes at vokse i takt med, at transport, opvarmning og industri bliver elektrificeret.
- Omstillingen kræver både kolleger, der er dygtige med skruetrækkere og svejseapparater, og kolleger, der kan foretage avancerede beregninger og tænke kreativt. Hvis de unge kan kombinere flere af disse egenskaber, er det et ekstra plus, for teori og praksis mødes ofte i energisektoren, siger Jørgen S. Christensen.
Analysen fra Green Power Denmark viser, at de nyuddannede ansættes over hele landet med flest i Midtjylland. Analysen tager ikke højde for tidligere uddannede, der skifter til energisektoren.
Tal fra Green Power Denmark viser, at der i 2030 er behov for 45.000 ekstra ansatte end i dag for at sikre såvel elektrificering, produktion og eksportforventninger.
Fakta om Green Power Denmarks analyse
Energisektoren havde i 2023 knap 4.800 nyuddannede ansat – altså personer, der blev færdige med deres uddannelse i løbet af 2021/22.
Sådan er deres baggrund:
Længere videregående uddannelse (fx ingeniør og cand.merc.): Ca. 1.500.
Mellemlang videregående uddannelse (fx maskinmester, ingeniør, finans/markedsføringsøkonom): Ca. 1.500.
Erhvervsfaglige uddannelser (fx elektrikere og maskinteknikere): Ca. 1.250.
Kortere videregående uddannelse (fx laboranter og økonomiske uddannelser): Ca. 500.
Ph.d.: Ca. 50.
De nyuddannede er ansat overalt i landet:
Nordjylland: 700
Midtjylland: 1.650
Region Syddanmark: 1.100
Regioner Hovedstaden: 1.150
Region Sjælland: 200
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
EU’s klimamål sætter retningen for Europa2.7.2025 12:03:31 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens klimamål i 2040 handler ikke bare om klimaet. Det sætter en retning for udviklingen af Europa. Det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og løsrive Europa fra import af olie og gas. Kommissionens udspil er godt – men til den uambitiøse side, mener Green Power Denmark.
God digital aftale, men med foden på bremsen26.6.2025 10:01:20 CEST | Pressemeddelelse
På Christiansborg er en ny aftale om digital infrastruktur netop landet. Den indeholder ifølge Fiberalliancen en række lyspunkter, men glimter også ved væsentlige mangler. På den positive side sættes der blandt andet fokus på at fremme investeringer i digital infrastruktur, mens det desværre halter med målsætningerne, som stopper lige før målstregen.
Tiltrængt at Energinet sænker priserne for at benytte elnettet4.6.2025 12:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Energinet vil sænke den pris, som elkunder og ejere af solceller og vindmøller skal betale til Energinet for at komme på elnettet, med op mod 10 procent. Det er et tiltrængt og nødvendigt skridt, mener Green Power Denmark, som længe har advaret mod Energinets stigende omkostninger for særligt producenterne af grøn strøm.
Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 202520.5.2025 16:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Husholdninger med elbil og varmepumpe sparer store beløb hvert år20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger, som vælger en elbil frem for benzinbil og en varmepumpe frem for gasfyr, sparer i gennemsnit 21.000 kroner om året, viser beregninger fra Green Power Denmark. Derfor bør forbrugerne vælge elektriske løsninger, når de skal skifte bilen og fyret ud. Og politikerne bør sætte skub i en plan for et elektrisk Danmark i 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum