Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ledsager Kongeparret ved statsbesøg til Norge
Statsbesøget markerer det vigtige samarbejde og nære forhold mellem Danmark og Norge gennem mange år.
Forskning, innovation og nye kritiske teknologier er en del af programmet, når Kongeparret aflægger statsbesøg til Norge fra den 14. til 15. maj. Derfor ledsages de af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Besøget er med til at understrege vigtigheden af et fælles samarbejde om den digitale og grønne omstilling, hvor Danmark og Norge inspirerer hinanden og finder løsninger på fremtidens samfundsproblemer om klima, miljø, sundhed, forsvar og sikkerhed.
De nordiske landes regeringer har en fælles vision om, at Norden bliver verdens mest integrerede og bæredygtige region i 2030. Her spiller teknologierne til den digitale og grønne omstilling en afgørende rolle de kommende år.
Uddannelses- og forskningsministeren vil blandt andet ledsage Kongeparret ved den officielle modtagelse på det norske kongeslot i Oslo og følge Deres Majestæter til møder med Norges statsminister Jonas Gahr Støre og Stortingspræsident Masud Gharakhani.
Derudover vil ministeren mødes med Norges minister for forskning og videregående uddannelse, Oddmund Løkensgard Hoel, og besøge Oslo Science City, der er Norges første innovationsdistrikt og mikro- og nanoteknologilaboratorie, hvor de bruger specialdesignet dansk teknologi til forskning inden for solceller og kvanteteknologi.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er en stor fornøjelse at besøge Norge sammen med Kongeparret. Vi har et stærkt samarbejde med Norge om forskning, innovation og nye, kritiske teknologier, og det er vigtigt. For kun i fællesskab finder vi løsninger på de problemer, der går på tværs af landegrænser. Vi samarbejder eksempelvis om klimaforskning og om kvanteteknologi, som er afgørende for vores fremtidige forsvar og samfundssikkerhed. Det viser, hvor vigtig en samarbejdspartner Norge er.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
I et nybrud med dansk forskningspolitik vil regeringen gennemføre flerårige investeringer i forskning og innovation på over 19 mia. kr.22.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil styrke Danmarks forskning inden for områder som sikkerhed, sundhed og klima og samtidig skabe bedre betingelser for både den risikovillige topforskning, der danner grundlaget for fremtidens videnskabelige gennembrud, og for innovation og iværksætteri.
Presseinvitation: I et nybrud med dansk forskningspolitik vil regeringen investere over 19 mia. kr. i forskning og innovation21.10.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressen er inviteret, når regeringen onsdag den 22. oktober præsenterer sit udspil ”Regeringens strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029”
Regeringen vil afsætte 160 mio. kr. til forskning i kvinders sundhed21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed, som skal skabe mere viden om kvinders sundhed og dermed forbedre forebyggelse og behandling af kvinderelaterede sygdomme samt sygdomme, der viser sig forskelligt hos kvinder og mænd
Regeringen foreslår største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde20.10.2025 06:30:59 CEST | Pressemeddelelse
Rummet er blevet centralt for vores sikkerhed, klima og mange andre aspekter af livet her på jorden, men en ny geopolitisk virkelighed udfordrer Danmarks og Europas position på området. Nu foreslår regeringen at investere 2,7 mia. kr. i rumområdet over de næste fire år.
Nu åbner muligheden for at indstille forskere til Forskningskommunikationsprisen 202610.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder Uddannelses- og Forskningsministeriet en forsker, der gør ny viden levende, tilgængelig og inspirerende for den brede offentlighed. Nu åbner muligheden for at indstille forskere til prisen i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum