Fremtidens faglærte fejret i Tønder
14.5.2024 21:34:04 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har for første gang afviklet "Fest for Fremtidens Faglærte", og det blev en god aften med uddeling af priser, underholdning og masser af muligheder for at møde hinanden på tværs af faggrupper.

Det blev en vellykket premiere, da Tønder Kommune for første gang afviklede "Fest for Fremtidens Faglærte".
Højdepunktet var uddelingen af de to priser: "Årets Lærling/Elev 2023" og "Årets Læreplads i Tønder Kommune 2023".
Priserne anerkender enestående faglighed, dedikation og innovative læringsmiljøer, der er alt sammen er altafgørende for at uddanne morgendagens faglærte arbejdskraft.
Årets elev/lærling 2023: Oliver Møller Schmidt
Årets elev-, læreplads 2023: Damhus v. Jens Kristiansen
"Fest for Fremtidens Faglærte" blev holdt på ECCO Conference Centre i Tønder, og det blev en aften med fokus på faglig stolthed gennem underholdning og prisuddelinger. Og der var noget at fejre. Tønder Kommunes handleplan, der blandt andet inkluderer brobygning, styrket vejledning, ekstra praktik og virksomhedsbesøg, har båret frugt. Måltallet for 2024 er allerede nået, og 30 procent af de unge vælger nu en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
I sin tale fremhævede borgmester Jørgen Popp Petersen betydningen af de faglærtes kompetencer og deres uvurderlige evne til at forstå og kommunikere med andre mennesker:
”I kan forstå følelser og skabe relationer. Det kan AI ikke. Så hold fast i de menneskelige kundskaber og vær nysgerrige på de nye teknologier”, lød det blandet andet fra Jørgen Popp Petersen.
Tønder Kommune er glade for den støtte og opbakning, der var til arrangementet, blandt andet fra centrale lokale aktører som Tønder Erhvervsråd, Håndværkerforeningen og Handelsstandsforeningen. Det blev værdsat, og hvis flere aktører har lyst til at melde sig på banen, skal de ikke holde sig tilbage.
"Fest for Fremtidens Faglærte" er skabt i et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at fejre og hædre unge og voksne, der vælger en erhvervsuddannelse.
Programmet bød på:
Åbningstale ved Borgmester Jørgen Popp Petersen
Tale ved Formand for Erhvervsrådet, Bo Kjellkvist
Tale ved Lærling/elev - Mads Vestergaard, i lære hos Kircheiner
Årets lære-, elevplads blev uddelt af formand for arbejdsmarkedsudvalget, Bo Jessen
De nominerede var:
Plejecenter Toftegården
VKData Aps
Damhus
Årets lærling/elev pris gik til Oliver Møller Schmidt. Tale og prisuddelingen ved Birgitte K. Boysen fra Kjærgaard Landbrugsskole
Underholdning ved Mentalist Karsten Sørensen
Afslutning ved direktør, Grethe Høyrup Nielsen
Kontakter
Thomas ElholmUngdommens Uddannelsesvejledning, Tønder Kommune
thoel@toender.dkBilleder















Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Rådhuset flager på halv for Torben Lindbæk-Larsen12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har mistet fagchef for Pleje og Omsorg, Torben Lindbæk-Larsen.
Terranor A/S overtager driftsopgaver i kommunen10.3.2026 09:49:10 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april overtager entreprenørvirksomheden Terranor A/S en række kommunale driftsopgaver i Tønder Kommune, som hidtil har været varetaget af Arkil A/S.
Mindeord om Vagn Therkel Pedersen6.3.2026 12:56:40 CET | Pressemeddelelse
Borgmester Jørgen Popp Petersen, skriver på vegne af Tønder Kommune, følgende mindeord over Vagn Therkel Pedersen
Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges – hvem skal have et særligt skulderklap?4.3.2026 14:24:51 CET | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.
Tønder Kommune har åbnet Sociale Sundhedsklinikker4.3.2026 10:24:35 CET | Pressemeddelelse
Siden januar har Tønder Kommune haft et nyt tilbud: Sociale Sundhedsklinikker. Formålet er at skabe tryghed og let adgang til sundhedshjælp for borgere, som har svært ved selv at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum