Nordisk drama med Det Kongelige Kapel
17.5.2024 07:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den finske stjernedirigent Osmo Vänskä dirigerer Det Kongelige Kapel i musik af Grieg, Sibelius og Carl Nielsen.

Det Kongelige Kapel runder sin 575-års jubilæumssæson af med et festfyrværkeri af musik, der hylder Det Kongelige Kapels fortid med de store klassiske dramaer samt Sibelius’ dunkle violinkoncert, der er et drama i sig selv.
Stjernedirigenten, Osmo Vänskä, medbringer på sit første besøg hos Det Kongelige Kapel drabelig og stemningsmættet orkestermusik af landsmanden Sibelius. Jean Sibelius komponerede til scenen i hele sin aktive karriere som komponist. Skuespillet Kong Christian II om den danske konge, der aflivede den svenske adel under sit stockholmske blodbad, beretter om hans forelskelse i Dyveke, en pige af folket. Kærlighedshistorien males i bevægende toner, ligesom også selve blodbadet udpensles med Sibelius’ stærke farver.
Koncerten byder også på Sibelius’ Violinkoncert i d-mol, en af musikhistoriens mest lidenskabelige og dramatiske solokoncerter for violin. Solist er violinkomettalentet Daniel Lozakovich, som i 2022 debuterede ved the Proms i Royal Albert Hall i London.
Ibsens dramatiske digt Peer Gynt ville måske ikke være så vidt berømt verden over uden den norske komponist Edvard Griegs illustrative orkestermusik fuld af hits som Dovregubbens hal og Morgenstemning. Grieg skrev oprindelig musikken som scenemusik i 23 dele, men samlede efterfølgende uddrag fra scenemusikken i to suiter, så musikken også kunne få liv udenfor scenen.
Koncerten åbner med Helios-ouverture, skrevet af Carl Nielsen. "Nu er her knaldende varmt, Helios brænder den hele Dag, og jeg skriver løs paa mit nye Solsystem,” skrev Nielsen i en brevveksling fra Grækenland, hvor han komponerede ouverturen i 1903.
PROGRAM
Carl Nielsen: Helios-ouverture, opus 17
Jean Sibelius: Violinkoncert, d-mol, opus 47
Jean Sibelius: Kong Christian II, suite, opus 27
Edvard Grieg: Uddrag fra Peer Gynt Suite I og II
Nordisk drama | Koncert Operaen, Store Scene | 24/05 2024
Læs mere om Nordisk drama HER
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Onkel Vanja flytter til nutidens danske landbrugsland17.3.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Nicolas Bro som onkel Vanja i Tjekhovs klassiker, der er flyttet til nutidens danske landbrugsland i Yana Ross' og skuespillernes bearbejdelse.
Rosenkavaleren16.3.2026 08:03:24 CET | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Linton og chefdirigent Marie Jacquot står i spidsen for en ny opsætning af Richard Strauss’ overdådige opera.
Kristoffer Dahl Sakurai bliver ny kunstnerisk leder af Det Kongelige Teaters Balletskole9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tidligere solodanser og nuværende kunstnerisk leder for Tivoli Balletskole skal fra 1. april være kunstnerisk leder for en af verdens ældste balletskoler.
Kongelig sommerturné i 24 danske byer5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med sommerturnéen 2026 fortsætter Det Kongelige Teater sin mangeårige indsats for at gøre scenekunst i verdensklasse tilgængelig i hele Danmark – gratis og under åben himmel.
Operaakademiet opfører La voix humaine og L’heure espagnole4.3.2026 12:04:49 CET | Pressemeddelelse
Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere fra det 20. århundrede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

