Første spadestik til Hjørrings nye musiske skole
Tirsdag den 21. maj kl. 15.00 starter byggeriet af de nye faciliteter til Hjørring Musiske Skole. Det sker, når udvalgsformand Gry Bruun Nielsen sammen med børn og unge fra Hjørring Musiske Skole tager første spadestik på Teaterpladsen i Hjørring.
Der er lagt op til en festlig markering med musik, fællessang og billedkunst, som skabes "on location".
Første spadestik bliver taget med en kombination af en elguitar og en spade. Det symboliserer, at den nye bygning skal være med til at få musik og kreativitet ind i vores liv og hverdag.
Hjørring Musiske Skole er nemlig hele kommunens kreative skole med musik, drama og billedkunst.
- Det er en kæmpe glæde, at vi nu sætter gang i byggeriet af den bygning, som skal huse fremtidens Musiske Skole. Når bygningen står færdig, kan vi give kommunens børn og unge de bedste betingelser for et kreativt liv fyldt med musik, billedkunst og drama. Jeg glæder mig meget til at følge byggeriet i det kommende år og ser samtidig frem til den udvikling og energi, som Hjørring Musiske Skole vil skabe i midtbyen, siger formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen.
Program
Bagterp Blæseorkester spiller
Leder af Hjørring Musiske Skole Christian Larsen byder velkommen
Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen holder tale
Udvalgsformand Gry Bruun Nielsen tager første spadestik sammen med elever fra Hjørring Musiske Skole
Vendsyssel Marimba Steelband underholder
Fællessang: ”Kom Maj, du søde, Milde” med Young Care Blæseorkester
Elev fra Hjørring Musiske Skole holder tale
Leder af Hjørring Musiske Skole Christian Larsen siger tak for nu
Fakta:
- Der bygges 1.800 nye m2
- Budgettet for byggeriet er 44,4 mio. kr.
- Byggeriet ventes at stå færdigt omkring sommeren 2025
- Musiske skole blev etableret i 1973.
- Hjørring Musiske Skole underviser ca. 2.600 elever fra 0 år og op
- Skolen har ca. 100 lærere
- Der undervises i musik på alle niveauer samt billedskole og drama
Kontakter
Konsulent Charlotte Søndergaard Andersen
Tlf. 4193 7785
chars@hjoerring.dk
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen12.12.2024 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.
Fælles løsninger skal sikre nordjyske unge en plads i livet4.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
15.000 nordjyske unge står udenfor uddannelse og job – og samtidig kommer erhvervslivet i de kommende år til at mangle flere hænder.
Klimahandling i fællesskab14.11.2024 17:00:11 CET | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune byder velkommen til nye grønne medlemmer.
Nyt lovforslag sikrer økonomien hos 16 kommuner med statsgaranti6.11.2024 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
Indenrigsminister Sophie Løhde og regeringen har lyttet til bekymringerne fra blandt andre Hjørring Kommune, der i 2024-budgettet kom i klemme mellem valget af statsgaranti og selvbudgettering. Et nyt lovforslag hjælper de 16 kommuner, der valgte statsgaranti, og sikrer, at lignende situationer ikke gentager sig i fremtiden.
Soldalhus gør klar til indflytning11.10.2024 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter to års intensivt byggeri står Soldalhus nu færdigt og klar til indflytning. Det nye ældrecenter i Sindal, der dækker et areal på cirka 10.000 kvadratmeter, blev officielt overdraget til Hjørring Kommune fredag eftermiddag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum