Verdo indgår samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp: Vil støtte træplanting i Uganda
14.5.2024 10:00:00 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
I Uganda planter Folkekirkens Nødhjælp hundredetusindevis af træer. Træerne skal på sigt hjælpe familier økonomisk og styrke landbruget i udsatte områder. I et nyt samarbejde vil energikoncernen Verdo nu støtte op om projektet.

Samarbejdet indebærer, at nye kunder hos Verdo fremover skal være med til at plante træer. Det passer rigtig godt ind i Verdo’s profil forklarer Søren Bertelsen, E-commerce Manager, Verdo:
”Som energivirksomhed har vi et ansvar over for vores omverden, og vi ser det som en pligt at understøtte den grønne omstilling. Vi har mange initiativer, der støtter det lokale, blandt andet lokal skovrejsning og sponsoraftaler med foreningsliv, men med dette initiativ håber vi også at kunne gøre en lille forskel ud over Danmarks landegrænser.”
For Verdo ligger det ikke så fjernt at støtte træplantningsprojekter. I samarbejde med Growing Trees Network Foundation har Verdo siden 2021 doneret træer til danske folkeskove.
Det nye initiativ skal hjælpe Folkekirkens Nødhjælp nærmere i mål med deres livsvigtige klimatilpasningsprojekter i det sydlige Uganda. Projekterne bidrager til træplanting, som optager CO2 i klimasårbare områder og til indsatser, der hjælper mennesker med at tilpasse sig varmere temperaturer og mere ekstremt vejr, forårsaget af klimaforandringerne.
”Folkekirkens Nødhjælp er glade for at samarbejde med Verdo om at plante træer i Uganda, og dermed vores fælles ambitioner om en grønnere fremtid for alle. Verdo har i mange år plantet skov i Danmark, men vi ser frem til sammen også at kunne gøre en forskel for verdens mest sårbare samfund,” fortæller Jonas Nøddekær, Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp.
Et livsvigtigt projekt
Det er med udgangspunkt i nødhjælpsorganisationens egen historiske udledning af drivhusgasser, at de har skruet op for klimaindsatserne i Uganda. Folkekirkens Nødhjælp har som den første store nødhjælpsorganisation estimeret sit 100-års klimaaftryk, og med plantningen af 280.000 træer forventer de på sigt at kunne opfange deres samlede historiske udledninger.
Men udover at opfange CO2, så skal træerne også bekæmpe sult og fattigdom. De nye træer bliver plantet i samarbejde med småbønder som en del af deres landbrug eller på skovarealer. Bønderne modtager betaling for at sikre træernes vækst, og de har samtidigt mulighed for at nyde godt af træernes frugter.
Bønderne vælger selv hvilken slags træ, de vil have. Udover et træ så får de også hjælp til udplantning, og de får undervisning og træning i, hvordan de bedst plejer træerne.
På sigt skal træerne også puste nyt liv til biodiversiteten og bidrage positivt til landbruget i de omkringliggende miljøer. Træernes rødder skal forebygge jordskred og trækronerne kan give skygge til landbrug, der kræver det.
Fakta
Folkekirkens Nødhjælp planter via deres initiativ om klimaansvar for 100 års nødhjælp 280.000 træer i det sydlige Uganda, og træerne skal på sigt opfange, hvad der svarer til 165.000 tons CO2. Træplantningsprojektet er certificeret af Plan Vivo-standarden. Verdo’s nye el-kunder har mulighed for at bidrage til yderligere træplanting og klimatilpasning i Uganda.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder




Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Ny bestyrelse valgt til Verdo Varme Herning30.4.2026 17:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af bestyrelsesvalget til Verdo Varme Herning er nu offentliggjort, og tre nye forbrugerrepræsentanter er valgt ind i bestyrelsen.
Nye repræsentanter valgt til Verdo’s repræsentantskab for de næste fire år30.4.2026 17:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Verdo’s repræsentantskabsvalg er nu offentliggjort, og i alt 84 repræsentanter er valgt til at være med til at sætte retningen for selskabet de kommende fire år.
Nye repræsentanter valgt til Verdo’s repræsentantskab for de næste fire år30.4.2026 16:56:46 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Verdo’s repræsentantskabsvalg er nu offentliggjort, og i alt 84 repræsentanter er valgt til at være med til at sætte retningen for selskabet de kommende fire år.
Verdo skærper fokus og styrker kerneforretningen28.4.2026 10:59:12 CEST | Pressemeddelelse
Energivirksomheden Verdo skærper fokus og vil fremover koncentrere sig om kerneforretningen: Forsyning af fjernvarme og vand samt elproduktion. Det indebærer et salg af virksomhedens kommercielle forretningsområder Verdo Go Green og Verdo Teknik, imens Verdo Energy Systems fortsætter som et selvstændigt selskab i Verdo-koncernen. Organisationsændringen ligger i tråd med sidste års strategiskifte, men skyldes også skuffende økonomiske resultater i de kommercielle forretningsområder, geopolitisk uro og et energimarked i heftig forandring. Det kræver, at Verdo har fuldt fokus på fortsat at kunne levere fremtidssikret kritisk infrastruktur inden for fjernvarme og vand med fortsat høj forsyningssikkerhed.
Overvældende interesse udløser kampvalg hos Verdo31.3.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdo-koncernen, der samlet leverer vand, varme og el til mere end 100.000 kunder i Randers, Herning og Kongerslev, er et andelsselskab ejet af forbrugerne. Derfor har selskabet den seneste måned opfordret kunderne til at stille op til repræsentantskabet og de lokale bestyrelser i Herning og Kongerslev, og nu står det klart, at der bliver tale om kampvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum