Childish Gambino kommer til Danmark!
13.5.2024 14:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Multikunstneren Donald Glover giver endelig koncert i Danmark, når han bringer Childish Gambino til Royal Arena på sin The New World Tour 10. november 2024.

Childish Gambino kommer til Danmark!
Multikunstneren Donald Glover giver endelig koncert i Danmark, når han bringer Childish Gambino til Royal Arena på sin The New World Tour 10. november 2024.
Nu sker det endelig - Childish Gambino kommer til Danmark! Den populære amerikanske multikunstner lovede ligeledes tidligere på året, at der er ikke bare et, men to nye album på vej – og det første er netop landet.
Donald Glover havde ellers for få år siden indikeret, at musikprojektet under aliaset Childish Gambino var lagt på is. Men i 2020 var istiden forbi, hvor han overraskede alle med udgivelsen af albummet 3.15.20.
Nu har han igen overrasket med udgivelsen af sit nye album Atavista, der ifølge Glover selv er ”en færdiggjort udgave af 3.15.20”, og indeholder finpudsede versioner af bl.a. prominente samarbejder med Ariana Grande, 21 Savage og Young Nudy.
Når Glover ikke er bag mikrofonen som rapper og musikalsk kunstner, er han anerkendt for sit arbejde som serieskaber og skuespiller, der blandt andet har indbragt ham to Emmy - og Golden Globe statuetter for sit arbejde med hitserien Atlanta.
Som musiker er det blevet til fem studiealbum siden debuten i 2011, og ifølge Glover selv, skulle der altså være et mere på vej, som angiveligt bliver det sidste som Childish Gambino. Danske fans af den prisvindende stjerne kan glæde sig til at opleve ham live, inden projektet (måske) lægges på hylden til november i Royal Arena.
CHILDISH GAMBINO – THE NEW WORLD TOUR 2024
10. NOVEMBER 2024 – ROYAL ARENA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 17. MAJ KL.10
BILLETSALG VIA ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Haiden Henderson inviterer indenfor i sit sexede og sanselige popunivers, når han gæster København i 202718.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Haiden Henderson lader forvrængede guitarer, store falsetter og R&B-grooves mødes i et råt poprock-univers, hvor sex, begær og selviscenesættelse bliver vendt på vrangen. Nu kan det danske publikum opleve den fremadstormende californiske artist i 2027, når han indtager Studie 2 i DR Koncerthuset lørdag 6. marts med The Dumb Blond Tour.
anaiis bringer sit sanselige soulunivers tilbage til Danmark16.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den fransk-senegalesiske sangerinde besøgte Danmark med en velanmeldt koncert under sommerens Copenhagen Jazz Festival. I 2027 vender hun tilbage med sit betagende univers af neo-soul, R&B, dub, jazz og elektroniske klangflader, hvor varme vokaler, levende instrumentation og personlige fortællinger smelter sammen i DR Koncerthusets Studie 2.
CASPER CHRISTENSEN VENDER TILBAGE TIL LIVE-SCENEN MED NYT SHOW:"MIN FARFAR GIK I DAMETØJ"14.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
15 år efter sit seneste comedyshow vender Casper Christensen tilbage til livescenen. Ikke med et comeback, men med en redefinering af ham som komiker og entertainer. I foråret 2027 tager han på landsdækkende turné med sit nye show Min farfar gik i dametøj – et personligt, absurd og uforudsigeligt show, hvor Casper Christensen står alene på scenen. Det er comedy, men det er selvfølgelig også meget andet, når det kommer fra manden som har været umulig at styre og sætte i bås i underholdningsbranchen de sidste 40 år! Billetsalget begynder 17. september.
ANNIKA TILFØJER EKSTRA KONCERT I ROYAL ARENA!11.9.2026 15:37:45 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge annoncerede Annika karrierens største indendørs koncert i Royal Arena, og efterspørgslen på billetter har været massiv. Derfor tilføjer hun nu en ekstra koncert samme sted 8. oktober 2027!
Livefavoritterne The Pineapple Thief vender tilbage til Danmark med nyt album8.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det britiske progrock-band er klar med nyt album med titlen Far and Wide, som de tager på Europaturné med. Til maj gæster livefavoritterne igen Danmark med koncerter i Odense, København og Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum