Frederikke Hauge Matthisen udtaget til OL
DIF, der er national olympisk komité i Danmark, har udtaget kajakroeren Frederikke Hauge Matthisen til OL i Paris til sommer. Frederikke skal sammen med Emma Aastrand Jørgensen ro K2 500 meter - en disciplin hvor de i 2023 vandt VM-guld.
![](/data/images/public/1874227/13842613/34d66851-b7df-4f9c-bcc7-7f3f17acc41a-w_720.jpg)
23-årige Frederikke Hauge Matthisen fik sit store gennembrud, da hun i august 2023 deltog ved sit første senior-VM og sammen med Emma Aastrand Jørgensen vandt VM-guld i K2 500 meter.
For få uger siden blev Emma Aastrand Jørgensen som den første danske kajakroer udtaget til legene i Paris, og nu har DIF, som også er national olympisk komité i Danmark, på baggrund af en indstilling fra Dansk Kano og Kajak Forbund officielt udtaget Frederikke Hauge Matthisen til den danske OL-trup. Hun skal sammen med Emma ro K2 i Paris, hvor de altså stiller op som regerende verdensmestre.
”OL er det største i kajak, og det giver selvfølgelig selvtillid at komme til OL som regerende verdensmestre. Selvom det er mange af de samme deltagere som til VM, så er OL bare større, og det giver lidt sommerfugle i maven. Uanset hvilket løb, jeg stiller op til, så bliver jeg nervøs. Men så snart startboksen går ned, så glemmer jeg alt om at være nervøs, så er der fuld fokus og slet ikke plads til nervøsiteten,” siger Frederikke Hauge Matthisen.
Emma giver tryghed
Frederikke er OL-debutant ved legene i Paris. Hun ser frem til at være en del af verdens største sportsbegivenhed, og hun finder ro og selvtillid i makkerskabet med den rutinerede Emma Aastrand Jørgensen, der i Paris deltager ved OL for tredje gang og har vunde tre OL-medaljer.
”Bare det at være omkring Emma giver tryghed. Hun er så rolig, og hendes ro smitter, så det er så fedt at skulle ro med hende. Det føles derfor heller ikke som et pres at komme til OL som forsvarende verdensmestre. Så ved jeg jo, at hvis vi rammer en god dag, kan vi være med, hvor det er virkelig sjovt. Det giver en ro at vide, at jeg godt kan være med, og at vi godt kan ro stærkt sammen,” siger Frederikke Hauge Matthisen.
Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, ser frem til at følge Frederikke og Emma op til og under OL i Paris og videre frem.
”Frederikke er i gang med sin bare anden sæson som senior, og med VM-guldet sidste år satte hun barren højt, må man sige. Talentet er stort, og hun har en fantastisk vindermentalitet, og så har hun sammen med Emma på kort tid fået opbygget et imponerende stærkt makkerskab. Det har allerede kastet en VM-guldmedalje af sig, hvilket selvfølgelig giver forhåbninger om mere. Samtidig kan Frederikke lære en masse af Emma, som hun kan tage med sig videre i sin sportslige udvikling,” siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.
Også hos DIF har man lagt mærke til Frederikkes imponerende præstationer og udvikling.
”Jeg fulgte Frederikkes præstationer på nærmeste hold ved European Games i Polen sidste sommer. Her imponerende hun mig med nogle stærke præstationer og to flotte medaljer. Siden har hun udviklet sig yderligere, og jeg vil anbefale alle danskere at følge med, når hun sammen med Emma skal i aktion i Paris - det kan godt blive stort,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris.
Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk og følg med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram.
Fakta: Frederikke Hauge Matthisen
Født: 3. oktober 2000 (23 år)
Sportsgren: Kajak, K2 500 m.
Klub: Lyngby Kajakklub
Bedste resultater: VM-guld i 2023 i K2 500 m (med Emma Aastrand Jørgensen), Sølv ved European Games i 2023 i K2 500 m (med Emma Aastrand Jørgensen) og bronze i K4 500.
OL-debutant
Nøgleord
Kontakter
Frederikke Hauge Matthisen via Torben Koue, sportschef, Dansk Kano og Kajak Forund: 44122395, tko@kano-kajak.dk
Søren Simonsen, OL-Chef de Mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark: 25145640, lbch@teamdanmark.dk
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent i DIF, 23323784, lhe@dif.dk
Billeder
Links
![](/data/images/public/1874227/13842613/4b046b3d-0225-411d-a7f0-f96e9b2fcb2a-w_780.jpg)
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt foreningssamarbejde på Frederiksberg: Lokale foreninger skal løfte børne- og ungeidrætten i Danmark27.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og på Frederiksberg skal FRBdans, Frederiksberg Floorball Club og Gymnastikforeningen ODK samarbejde om at udvikle deres børne- og ungemiljøer.
57 danske atleter deltager i OL-åbningsceremonien26.7.2024 15:11:49 CEST | Pressemeddelelse
Til OL-åbningsceremonien i Paris er sejleren Anne-Marie Rindom og håndboldspilleren Niklas Landin de to danske fanebærere. Bag dem går 57 danske atleter og 25 trænere og ledere.
Solbjørk Minke Anderson er ude af OL25.7.2024 16:53:38 CEST | Pressemeddelelse
Solbjørk Minke Anderson skulle have været en del af det danske OL-hold ved kvindernes linjeløb, men en ulykke har desværre kostet hende deltagelsen.
Længdespringer Emilie Aaen får debut ved PL i Paris25.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Emilie Gulbrant Aaen har på under to år kæmpet sig op i para-atletikkens top. Nu får hun debut på den største scene, når hun skal konkurrere i længdespring ved de Paralympiske Lege i Paris.
Holger Rune melder afbud til OL24.7.2024 20:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Det danske OL-hold bliver uden Holger Rune. En håndledsskade betyder, at han må melde afbud til OL.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum