NY KURATOR TIL CISTERNERNE
13.5.2024 08:00:00 CEST | Frederiksbergmuseerne | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne er stolte af at annoncere udnævnelsen af Tine Vindfeld som den nye kurator i Cisternerne. Med en imponerende baggrund fra kunstverdenen bringer Vindfeld ikke blot en dyb forståelse for samtidskunst, men også en vision om at forme Cisternerne til et centrum for kunstnerisk udforskning og fordybelse.

Siden Cisternerne i 2014 blev relanceret som kunsthal for samtidskunst, har de underjordiske kamre dannet rammerne for årlige stedsspecifikke udstillinger med et sideløbende program af højprofilerede og eksperimenterende kulturelle events. Den unikke atmosfære og historiske betydning som tidligere vandreservoir tilbyder et helt særligt miljø, hvor kunst og arkitektur forenes i en enestående symbiose. Den nye kurator, Tine Vindfeld, vil spille en central rolle i at udforske og videreudvikle dette potentiale.
Maria Gadegaard, direktør for Frederiksbergmuseerne, udtaler: "Tine Vindfelds dybe forståelse for samtidskunst og avanceret udstillingsproduktion - og hendes solide erfaring og netværk - er præcis det Cisternerne har brug for i de kommende år, hvor organisationen omkring de store udstillingsproduktioner skal udvikles og styrkes. Tine Vindfelds visionære tilgang vil uden tvivl både inspirere og engagere vores nuværende som kommende publikummer. Jeg glæder mig helt enormt til samarbejdet."
Tine Vindfeld har tidligere været ansat som specialkonsulent i Statens Kunstfond, hvor hun igennem 9 år bl.a. har været ansvarlig for den danske pavillon på Venedig Biennalen. Derudover har hun arbejdet både som kurator og som studio manager for billedkunstnere og har således en dyb forståelse for det tætte samarbejde med kunstnere og alle dele af udstillingsarbejdet.
Tine Vindfelds vision er at skabe kunstoplevelser, der ikke blot stimulerer sanserne, men også åbner op for nye perspektiver, følelsesmæssige forbindelser og intellektuel refleksion. "Jeg går ydmyg til opgaven med at skabe udstillinger til Cisternernes vilde og særegne rum og glæder mig til sammen med det dedikerede team at arbejde for at skabe kunstoplevelser, der fascinerer og berører vores publikum på en unik måde," udtaler Tine Vindfeld
Kontakter
www.frederiksbergmuseerne.dk
Siw Aldershvile NielsenKommunikationsansvarligFrederiksbergmuseerne
Tlf:92153576san@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Astrup & Bordorff indtager Cisternerne i 2027 med en underjordisk verden af vand, wellness og paradokser6.10.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I marts 2027 åbner Astrup & Bordorff en ny udstilling i Cisternerne, hvor vand, wellness og naturens ressourcer mødes i et underjordisk bade- og forlystelsessted. Gennem filmiske tableauer, scenografi og nykomponeret musik bliver publikum inviteret ind i duoens særlige univers.
Virkeligheden sættes under pres i ny udstilling på Møstings17.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Sara Krøgholt Trier præsenterer sin første institutionelle soloudstilling, The Surface of Everything, på Møstings. Udstillingen åbner den 26. september og inviterer publikum ind i et totalt mørklagt rum, hvor grænserne mellem virkelighed og fiktion sættes under pres.
Ny udstilling i Møstings udforsker queer sårbarhed og beskyttelse3.6.2026 08:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Oscar Eriksson Furunes udforsker queerpersoners levede erfaringer og de fortællinger, der former vores forståelse af queer liv, i udstillingen GLITRA på Møstings.
Ny udstilling undersøger mennesket som naturens materiale i Møstings19.3.2026 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Karim Boumjimar undersøger menneskekroppen som en del af naturens kredsløb i udstillingen BODIES UNDER CONSTRUCTION på Møstings
Marina Abramović Takes Over Copenhagen’s Cisternerne with a Subterranean Immersive Installation16.2.2026 07:35:00 CET | Press release
Abramović lets the voice of Maria Callas guide audiences through iconic moments of death from opera history as Seven Deaths opens in the heart of Copenhagen, from March 14th, 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

