H.M. Kongen overværer DGI Verdensholdets show KATA i Operaen 21. maj
H.M. Kongen overværer Verdensholdets intense opvisning med fantastiske koreografier og imponerende spring i Den Kongelige Opera i København den 21. maj.
Der er dømt gymnastik i verdensklasse, når DGI Verdensholdet rammer Operaen i København med showet KATA den 20. og 21. maj. De 28 gymnaster har rejst jorden rundt med shows og workshops som ambassadører for det danske foreningsliv, og holdet opfører i løbet af forsommeren showet KATA over 20 gange i Danmark, Norge og Sverige.
H.M. Kongen har givet tilsagn om at overvære Verdensholdets show i Operaen den 21. maj, og det glæder DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.
”Det er rigtig dejligt og vigtigt for DGI, at Kongen deltager. Opbakningen fra Kongehuset har stor betydning i forhold til, at Verdensholdet repræsenterer danske foreningsværdier ude i verden og bidrager til udviklingen af gymnastikken herhjemme. DGI og Verdensholdet har til formål at styrke aktive fællesskaber,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Fra lokale foreninger til shows og workshops i 10 lande
Det er 14. gang, DGI har sendt et Verdenshold af sted som ambassadører for en aktiv livsstil og fællesskabet i det danske foreningsliv. De 28 gymnaster har alle været aktive som gymnaster og/eller frivillige instruktører i lokale foreninger rundt i Danmark, inden de blev udtaget til DGI Verdensholdet.
I løbet af et år rejser holdet i 12 lande, opfører 150 shows og holder 200 workshops med over 14.000 deltagere med målet om ”at bevæge verden.” Gymnasterne har bl.a. fået store smil frem hos udsatte børn under en workshop i Argentina. Og i holdets vifteserie er lokale i både Malaysia, Sydkorea og andre lande blevet inviteret med på gulvet. Det handler om, at alle kan være med, og at bevægelse skal være sjovt og give lyst til mere.
Også i Danmark holder Verdensholdet workshops på bl.a. skoler og efterskoler, og showet KATA er en stor inspirationskilde for dansk gymnastik. De fleste gymnaster fortsætter som instruktører i idrætsforeninger landet over efter deres oplevelser med Verdensholdet eller som undervisere på DGI’s kurser, der årligt uddanner over 35.000 trænere og ledere.
Et særligt show i Den Kongelige Opera
Showet den 21. maj bliver en særlig oplevelse for H.M. Kongen og de øvrige publikummer, for i Operaen suppleres showet KATA af elever fra Ollerup Musikefterskole, der akkompagnerer på instrumenter og synger kor, mens gymnasterne fuldender showet med rytme og spring.
Efter showet hilser Kongen på gymnasterne på DGI Verdensholdet.
H.M. Kongen har tidligere overværet og mødt flere af DGI’s Verdenshold. I 2015 overværede Kongen, der dengang var Kronprins, DGI Verdensholdets show ORBITA i Operaen, og i 2019 optrådte Verdensholdet for Kronprinsparret i Paris i forbindelse med Kronprinsparrets deltagelse i et erhvervsfremstød.
Til pressen
Pressen er velkommen til at overvære, når H.M. Kongen ankommer til Den Kongelige Opera kl. ca. 19:20 og modtages af DGI. Pressen har mulighed for at tage fotos/filme ved ankomsten og indendørs. Tilmelding skal ske senest 20. maj kl. 10 med angivelse af navn, stilling og medie til Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 21294115. Mail: majbritt.andersen@dgi.dk
DGI sørger for fotos af H.M. Kongens møde med Verdensholdets gymnaster efter showet. Disse fotos stiller DGI til rådighed for øvrige medier.
Kontakter
Majbritt AndersenPressechef
Tlf:21294115majbritt.andersen@dgi.dkBilleder

Links
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,7 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Samarbejde mellem SFO’er og idrætsforeninger skal sikre mere bevægelse i det lokale børneliv i Næstved og Vordingborg8.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn skal opleve glæden ved bevægelse og fællesskab, og vejen dertil går gennem et samarbejde mellem SFO’er og de lokale foreninger. DGI Storstrømmen har testet metoden og ruller den nu ud i samarbejde med Vordingborg Kommune og Næstved Kommune.
DGI Landsstævne sagde farvel til Vejle og på gensyn i Sønderborg6.7.2025 14:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største idrætsfestival sluttede med et forrygende afslutningsshow. Landsstævnedagene har ikke kun budt på en masse idræt, men også tale fra udenrigsministeren og besøg af H.M. Kongen.
DGI Landsstævne i gang med et brag af en åbning3.7.2025 23:40:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største idrætsfestival blev sat i gang med et spektakulært åbningsshow i Vejle, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at ”det er det her, vi lever for”
H.M. Kongen besøger DGI Landsstævne i Vejle23.6.2025 11:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 4. juli besøger H.M. Kongen Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævne i Vejle.
Massiv interesse for at overtage specialdesignede cykler fra DGI Landsstævne20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde ansøgere fra foreninger, sociale organisationer, skoler og væresteder drømmer om at få del i de unikke cykler, som er produceret til DGI Landsstævne. Blandt de udvalgte modtagere er Boldklubben Skjold, som vil bruge cyklerne til cykelhold for seniorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum