Op til 82 mio. kr. skal løfte turismeområder og tiltrække nye investeringer

Del

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger målrettet investeringer i turismeområder uden for de store byer. Puljen på op til 82 mio. kr. skal skubbe til private investeringer i områdefornyelse, så der skabes vækst via en forbedret turismeinfrastruktur.

Foto: Jens Peter Engedal

Kyst- og naturområder uden for de store byer får nu en kapitalindsprøjtning fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der afsætter op til 82 mio. kr. til udvikling i turismeområder. 
Indsatsen skal via forbedret eller ny turismeinfrastruktur bidrage til at sikre nye kommercielle investeringer i kyst- og naturturismen - der for eksempel kan resultere i en øget overnatningskapacitet.

Forperson for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt siger:

“2023 var et rekordår for dansk turisme, hvor særligt udenlandske gæster overnattede i Danmark. Det går derfor rigtig godt på turismeområdet, men vi skal blive ved med at udvikle, og det skal denne millionindsprøjtning være med til at styrke særligt uden for de store byer. Derudover kan det være med til at tiltrække nye investeringer.”

Turisme er en af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses signaturindsatser, og denne pulje skal medvirke til at realisere bestyrelsens målsætninger:

“Turisme er en dansk styrkeposition, og det er vigtigt for bestyrelsen at understøtte en fortsat positiv udvikling i turismeerhvervet. Dansk turisme er mere end gode postkortminder og oplevelser, området skaber også vækst og nye arbejdspladser i hele landet, og derfor er det afgørende, at vi fortsat støtter, udvikler og styrker de danske turistdestinationer," siger han.

En forudsætning for vækst er, at der kan tilbydes et bæredygtigt, konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt med kapacitet og faciliteter, som matcher turisternes efterspørgsel.

Etablering eller fornyelse af havnemiljøer, udvikling af multi- og aktivitetsområder, etablering af oplevelsesruter i den grønne natur samt udvikling af nye byrum, er et udpluk af de faciliteter eller former for infrastruktur, der kan få støtte, og som skal medvirke til at tiltrække nye private investeringer i for eksempel overnatningskapacitet. 

Christian Motzfeldt og resten af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer, at kommunerne vil være de primære ansøgere til midlerne – men det udelukker ikke, at også private, kommercielle virksomheder kan indgå som partnere, ligesom fonde kan indgå med medfinansiering. Og gerne med private investorer som en del af projektet.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmøntede i 2023 ca. 110 mio. kr. til fire turismeprojekter med aktiviteter i hhv. Thyborøn, Juelsminde, Nakskov og Naturpark Lillebælt. Denne nye pulje bygger videre på erfaringer fra første annonceringsrunde.

 
FAKTA OM INDSATSEN 
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 16. april 2024 afsat op til 82 mio. kr. (52 mio. kr. fra Regionalfonden og 30 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler) til indsatser inden for udvikling af turismeområder. 
 
Indsatserne skal sikre fornyelse og forbedring af turismeproduktet ved at gøre områder mere attraktive, så de styrker turismen og bidrager til at drive en bæredygtig udvikling i området. 
 
Indsatserne kan for eksempel være: 

  • Etablering eller udvikling af havnemiljøer, der faciliteter aktiviteter, ophold og kommercielle tilbud på havnen.
  • Etablering af sammenhængende og varierede oplevelsesruter, der formidler et steds kultur og historie, naturens kvaliteter mv. og binder eksisterende og nye byrum, oplevelsespunkter og funktioner sammen.
  • Etablering af adgang til eller brug af naturen (fx gennem tematiserede legeområder, opholdspladser, multi- og aktivitetsområder m.v.). 

  
Ansøgningsfristen er den 15. august 2024 kl. 12.00. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger på sit møde den 14. november 2024. 
Læs mere om indsatsen på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside

Kontakt
Hvis du ønsker at vide mere om turismeinitiativerne og den aktuelle pulje til udvikling af turismeområder, kan du kontakte:

Presse- og kommunikationsmedarbejder Natascha Kalika Østergaard, natoes@erst.dk, tlf.: 3529 1709

Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye