IMAS A/S

Yi Chan Xing: En industritekniker i særklasse

Del

Hos IMAS A/S er vi stolte over at fejre et af vores store talenter, Yi Chan Xing.

I går modtog hun velfortjent Håndværkerforeningen i Københavns sølvmedalje for sit svendestykke i faget industritekniker.

”Det er fuldt ud fortjent, at Chan får sølvmedaljen og de to legater. Hun har været enormt ivrig efter at lære industriteknikerfaget. Hendes 10 og 12-taller på uddannelse afspejler hendes ihærdighed,” siger adm. direktør Allan Rasmussen fra IMAS (th).
”Det er fuldt ud fortjent, at Chan får sølvmedaljen og de to legater. Hun har været enormt ivrig efter at lære industriteknikerfaget. Hendes 10 og 12-taller på uddannelse afspejler hendes ihærdighed,” siger adm. direktør Allan Rasmussen fra IMAS (th). Billede må anvendes ved omtale af nyheden.

Yi Chan Xing, eller bare Chan som vi kalder hende, fik en sølvmedalje overrakt ved et festligt arrangement på Københavns Rådhus den 7. maj. Samtidig modtog Chan to legater - det ene fra Kjøbenhavns smedelaug - KSL og det andet fra FTLU – Lærlingeforeningen.

Ved overrækkelsen var H.M. Dronning Margrethe til stede.

”Det er fuldt ud fortjent, at Chan får sølvmedaljen og legaterne. Hun har været enormt ivrig efter at lære industriteknikerfaget. Hun har fx haft en lille notesbog, stillet ekstra spørgsmål og nærstuderet programmerne. Så når hun én gang har set en opstilling på maskinen, har hun næste gang lavet hele opstillingen selv. Hendes 10 og 12-taller på uddannelse afspejler hendes ihærdighed,” siger Allan Rasmussen, IMAS’ administrerende direktør.

Positiv, nysgerrig og myreflittig

Chan begyndte sin rejse hos IMAS som voksenlærling for fem år siden, efter hun selv havde henvendt sig på maskinfabrikken. Og som færdigudlært er hun stadig – sin beskedne størrelse til trods – et stort aktiv i IMAS’ team:

”Selv om nogle af kollegerne har været ansat her i 20 år og er nogle vanedyr, så formår hun at forbedre deres ordenssans på en kærlig måde. Hendes bidrag til vores team går langt ud over hendes tekniske færdigheder. Hun har en unik evne til at løfte vores arbejdsmiljø og motivere sine kolleger,” siger Allan Rasmussen.

Fra Guangzhou til Greve

Chan er født og opvokset i Kina, men bor nu med sin mand og barn i Danmark. Fra Kina har hun en bachelorgrad i logistik, materialer og forsyning fra Tianjin University of Finance and Economics, som ligger et par timers kørsel fra Beijing. Hun har desuden arbejdet nogle år inden for dette felt i havnen og flere store firmaer i Guangzhou.

”Fra min opvækst i Kina har jeg lært at være nysgerrig og flittig. Da IMAS gav mig en voksenlærerplads, besluttede jeg, at jeg skulle bruge alle mine tidligere erfaringer og min energi til at blive dygtig til faget,” siger Chan og tilføjer:

”Kollegerne her hos IMAS har taget godt imod mig, og jeg nyder mit arbejde. Det er en fornøjelse at arbejde med programmering og umiddelbart kunne se resultatet af mit arbejde i de komponenter, som maskinerne producerer.”

Priser og medaljer

Chans modtagelse af Håndværkerforeningen i Københavns sølvmedalje markerer hendes ekstraordinære bidrag til faget og bekræfter hendes rolle som et forbillede inden for metalindustrien.

Hendes vej til denne anerkendelse har været præget af dedikation, hårdt arbejde og en kontinuerlig stræben efter at forbedre sig. Hun er også tidligere blevet anerkendt.

I 2022 blev Chan udpeget som Årets lærling af DI Roskilde Køge Bugt, og Greves borgmester Pernille Beckmann var forbi IMAS for at overrække prisen til hende.

”Det er dejligt at blive anerkendt for sin uddannelse og sit arbejde. Det er jeg meget beæret over. Men mest af alt er jeg glad og taknemlig over, at Allan og IMAS har troet på mig og givet mig mulighed for at få verdens bedste job,” siger Chan, som nu er fastansat industritekniker hos IMAS.

Kontakter

Billeder

”Det er fuldt ud fortjent, at Chan får sølvmedaljen og de to legater. Hun har været enormt ivrig efter at lære industriteknikerfaget. Hendes 10 og 12-taller på uddannelse afspejler hendes ihærdighed,” siger adm. direktør Allan Rasmussen fra IMAS (th).
”Det er fuldt ud fortjent, at Chan får sølvmedaljen og de to legater. Hun har været enormt ivrig efter at lære industriteknikerfaget. Hendes 10 og 12-taller på uddannelse afspejler hendes ihærdighed,” siger adm. direktør Allan Rasmussen fra IMAS (th).
Billede må anvendes ved omtale af nyheden.
Download
I går modtog Yi Chan Xing velfortjent @Håndværkerforeningen i Københavns sølvmedalje og to legater for sit svendestykke i faget industritekniker.
I går modtog Yi Chan Xing velfortjent @Håndværkerforeningen i Københavns sølvmedalje og to legater for sit svendestykke i faget industritekniker.
Billede må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Traditionen tro bød Københavns Rådhus på pandekager efter uddelingen af medaljer og legater.
Traditionen tro bød Københavns Rådhus på pandekager efter uddelingen af medaljer og legater.
Billede må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download

Om IMAS

IMAS er en ejerledet virksomhed i tredje generation, som har eksisteret i mere end syv årtier.

Virksomheden har oparbejdet en omfattende ekspertise med et indgående kendskab til design, udvikling, materialevalg og produktion af komponenter til blandt andet:

  • Vandbehandlingsanlæg
  • Mikrofoner
  • Smedevirksomheder
  • Bedøvelsesgevær
  • Chokoladefabrikker
  • Apparater til blodprøvetagning
  • Køkkenlågehængsler
  • Gasindustri
  • Underleverandør til blandt andet vindmølleindustrien
  • Billåse
  • Underleverandør til kølefabrik
  • Jernbaneindustrien

I dag er IMAS en betroet underleverandør, som optimerer og producerer prototyper og færdige serier hurtigt. IMAS's speciale at forsyne andre produktionsvirksomheder med drejet og fræste komponenter i en størrelse, du kan have i hånden.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye