Flere ladestandere per elbil
Udrulningen af offentligt tilgængelige ladestandere går stærkt. Antallet af ladepunkter er næsten er fordoblet det seneste år, og der har ikke været så mange tilgængelige ladepunkter per elbil siden 2021.
De nyeste tal viser, at udviklingen i offentligt tilgængelige ladepunkter igen overgår sig selv. Sammenligner man tallene fra første kvartal 2023 med tallene for samme kvartal i 2024, er antallet af ladepunkter gået fra 11.000 til 21.000, hvilket svarer til en stigning på 90 procent og dermed næsten en fordobling på bare ét år.
Samtidig viser tallene, at danskerne har lettere ved at få adgang til en ladestander. For kigger man på, hvor mange elbiler der er per antal ladepunkt, så er tallet nede på 10,7 elbil per ladepunkt.
- Antallet af offentlige tilgængelige ladepunkter stiger i alle egne af landet, og markedet er i rivende udvikling. Tallene understreger, at vi er godt på vej mod den grønne omstilling på vejene, og det er også virkelig gode nyheder for nuværende og kommende elbilejere, der nu har lettere adgang til opladning på farten, siger transportminister Thomas Danielsen.
I første kvartal af 2024 er ladeinfrastrukturen blevet udbygget i 95 procent af de danske kommuner. Den største stigning i antallet af ladepunker har fundet sted i Samsø efterfulgt af Faxe, Nyborg, Herlev og Thisted.
Herlev, Faxe, Gentofte, Nyborg, Helsingør og Skanderborg er samtidig nye på top-20 over kommuner med flest ladepunkter per 1.000 indbyggere. Tallene understreger også, at stigningen i antallet af ladestandere sker på tværs af landet, hvilket øger fleksibiliteten for bilister, der krydser landet i en elbil.
Tallene viser også, at de kommuner hvor der er flest offentlige ladepunkter per 1.000 indbyggere er Samsø på førstepladsen, efterfulgt af Fanø, København og Høje Taastrup.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sommerhusområder får frihed til at vælge postkasser19.12.2025 09:00:56 CET | Pressemeddelelse
Nu fjernes kravet om, at alle sommerhusområder, der er udstykket efter 1973, skal have et fælles postkasseanlæg.
Hillerødmotorvejen udvides mellem Farum og Ring 419.12.2025 07:08:29 CET | Pressemeddelelse
Ni kilometer af Hillerødmotorvejen får et ekstra kørespor og der etableres støjskærme i projektet for knap 400 millioner kroner.
Motorring 4 ved Ishøj udvides med ekstra vognbane19.12.2025 07:05:29 CET | Pressemeddelelse
Motorring 4 syd skal udbygges med et ekstra spor i hver retning, og der etableres 9 meter høje støjskærme i forbindelse med vejprojektet.
Linjeføring for motorvejen til Næstved er på plads19.12.2025 07:02:47 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fastlagt linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
Den nordlige del af Ring 4 skal udvides19.12.2025 07:00:36 CET | Pressemeddelelse
Ringforbindelsen mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen udvides med et ekstra spor i hver side, og samtidig sættes der støjskærme op på hele trækningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum