Norlys sikrer ladenetværk til ellastbiler i tæt dialog med DFDS
Norlys vil sikre ladeinfrastruktur til den tunge transport og samarbejder med DFDS, der bidrager med viden om, hvor ladestanderne kan placeres for at opnå maksimal udnyttelse.
Norlys tager nu et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid for den tunge transport, og samarbejder med DFDS om placeringen af ladeinfrastrukturen.
Samarbejdet betyder, at Norlys løbende bygger ladestationer, som DFDS har brug for til sin voksende flåde af ellastbiler i Danmark. Det sikrer, at DFDS får adgang til flere lademuligheder, og giver samtidig Norlys en kundebase, der vil benytte ladestanderne.
- Vognmændene har tøvet med at investere i ellastbiler, fordi der manglede et effektivt ladenetværk, mens vi i Norlys og andre ladeoperatører ikke har kunnet forsvare at bygge et udbredt ladenetværk, før der var ellastbiler på markedet. Den ’hønen og ægget’-problematik løser vi med dette samarbejde, der betyder, at vognmændene er sikre på at kunne lade deres biler over hele landet, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
De nye ladestationer vil nemlig indgå som en del af Norlys’ landsdækkende ladenetværk til den tunge transport.
Mindst 10 nye ladestationer inden udgangen af 2025
Samarbejdet mellem DFDS og Norlys blev indledt i november, hvor Norlys etablerede den første hurtiglader på DFDS’ adresse ved Onsild i Hobro.
Norlys har allerede erhvervet arealer, der afspejler DFDS’ behov for opladning i deres rutenetværk. Det gælder blandt andet ved Herning og Aalborg.
Det nøjagtige antal ladestationer, som Norlys bygger, er ikke fastlagt endnu, men der bliver forventeligt tale om mindst 10 ladestationer fordelt over hele Danmark inden udgangen af 2025.
Allerede i dag har DFDS 15 elektriske lastbiler på vejene i Danmark. Ved udgangen af 2024 forventer DFDS at have 125 elektriske lastbiler i drift på tværs af virksomhedens lastbilflåde, heraf 25 i Danmark. For DFDS betyder samarbejdet, at virksomheden får adgang til ladeinfrastruktur og dermed kan tilbyde logistikløsninger med lav-emission til kunder i Danmark.
- Vores elektriske lastbiler spiller en nøglerolle i vores ambitioner om at reducere vores CO2-udledning fra vejtransport. Men vi er afhængige af, at ladeinfrastrukturen kommer på plads. Vi ønsker at fremme en mere lav-emissions transportsektor, og vi arbejder tæt sammen med vores kunder og vores leverandører i denne omstilling. Det er vores samarbejde med Norlys et godt eksempel på, siger Anders Christensen, der er VP-Nordic i DFDS logistikdivision.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Danskerne brugte rekordmeget strøm i 202410.1.2025 08:54:26 CET | Pressemeddelelse
Strømforbruget var ikke det eneste, der satte rekord i 2024, også priserne faldt til det laveste niveau i flere år.
Norlys åbner ny lynladepark ved Engesvang9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. januar åbner Norlys en ny lynladepark ved Engesvang, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Unikt samarbejde bag den første offentlige ladestander til ellastbiler i Hovedstaden8.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys og Interroll, der producerer transportmateriel, åbner i begyndelsen af januar den første offentlige ladestander til ellastbiler i Storkøbenhavn.
Norlys har opsat 8 nye ladeudtag hver dag i 202427.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys opbygger et landsdækkende ladenetværk og har sat mere end 3.000 nye offentlige ladeudtag i drift over hele landet i løbet af i år.
Julens store rejsedage giver mere aktivitet ved ladestanderne23.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når danskerne tager på ferie og bevæger sig rundt i landet, bliver der travlt ved de mange offentlige ladestandere rundt omkring i landet, viser erfaringerne fra Norlys.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum