Aggersundvej ved Fjerritslev får ny asfalt
8.5.2024 06:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
2,5 kilometer på Aggersundvej ved Fjerritslev får ny asfalt fra onsdag den 8. maj og cirka tre uger frem.

Vejdirektoratet udskifter omkring 2,5 kilometer asfalt på Rute 29 Aggersundvej mellem Fjerritslev og Skerping. Arbejdet begynder i dag, onsdag den 8. maj, og strækker sig over tre-fire uger afhængig af vejret.
Vejdirektoratets entreprenør starter med at fræse den gamle asfalt af for at kunne reparere det underliggende bærelag. Herefter bliver der lagt et nyt lag asfalt, som til sidst får påført nye striber. Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanter
Aggersundvej spærres for gennemkørsel, når der arbejdes på strækningen, og trafikken vil blive afviklet med omkørsel.
Spærringen vil være periodevis, og når der ikke arbejdes på strækningen, er der åbent i fuldt omfang dog med nedsat hastighed. Beboere og skolen på strækningen vil have adgang med forsigtig kørsel
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere i området.
Gode råd til trafikanter
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
- Koncentrer dig om din kørsel
- Vær opmærksom på ændringer på vejen
- Respekter hastighedsgrænsen
- Hold afstand til forankørende
- Hold din vognbane frem til flettepunktet
- Vær opmærksom på udrykningskøretøjer
Kontakter
Kirsten Guldbæk RoelsgaardIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 14kiro@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Frakørsel 62 Kolding Ø er spærret en enkelt aften og nat10.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den 18. juni klokken 06.00 vil frakørsel 62 Kolding Ø på Sønderjyske Motorvej være spærret i sydgående retning mod Kolding.
Ni meter høj støjskærm skal dæmpe motorvejsstøj i Taastrup10.6.2026 11:21:02 CEST | Pressemeddelelse
En 2,2 kilometer lang og ni meter høj støjskærm bliver nu sat op langs Holbækmotorvejen ved Motorring 4 i Taastrup. Arbejdet begynder mandag den 15. juni 2026.
Langelandsbroen spærres i forbindelse med halvmaraton10.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 13. juni er der halvmaraton på de tre sydfynske broer Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter i området til at planlægge turen i god tid og være opmærksomme på midlertidige spærringer og kødannelser.
Ny rundkørsel skal øge trafiksikkerheden ved Hulvigvej og Vardevej9.6.2026 14:17:17 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet ombygger krydset mellem Vardevej og Hulvigvej på rute 12 mellem Tistrup og Sig til en rundkørsel for at forbedre trafiksikkerheden for trafikanterne, der dagligt kører på strækningen.
Holstebrovej ved Ringkøbing skal have ny asfalt9.6.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 18. juni og omkring tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Holstebrovej ved Ringkøbing.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum