Erfaren miljøspecialist til VELUX FONDEN: Styrker sit fokus på havmiljøet
Adam Billing er ny fondsrådgiver til VELUX FONDENs arbejde inden for et hav i balance.

Adam Billing er tiltrådt som fondsrådgiver i den almennyttige fond VELUX FONDEN.
Sammen med programchef på uddelingsområdet 'Et hav i balance' Charlotte Mogensen skal Adam Billing stå for fondens indsatsområder inden for havmiljø.
Programmet uddelte i 2023 50 mio. kr. til initiativer inden for genopretning af hav og kystnære havområder, bekæmpelse af havforurening samt fremtidige klimaløsninger og deres påvirkninger af havområderne.
VELUX FONDEN indgår i en lang række nationale og internationale partnerskaber om havmiljø. Blandt andet er Tænketanken Hav stiftet på initiativ af VELUX FONDEN i 2021 og finansieret med 75 mio. kr. af fonden i fem år.
"Vi er meget begejstrede for at byde Adam velkommen på holdet som vores nye fondsrådgiver til programmet ’Et hav i balance’. Det danske havmiljø er under pres fra flere kanter, og havet er uden grænser. Derfor agerer vi både nationalt og internationalt i samarbejde med forskningsmiljøer, politiske beslutningstagere og organisationer. Og her vil Adams ekspertise og engagement uden tvivl være betydningsfuld," siger programchef Charlotte Mogensen.
Adam er uddannet cand.scient.soc. og kommer fra en stilling som specialkonsulent ved Miljøministeriet. Han har mere end 10 års erfaring fra en række ministeriers departementer og bringer en omfattende viden om natur, biodiversitet, havet, miljø og fiskeri på nationalt, EU og internationalt niveau til VELUX FONDEN.
Han har blandt andet været involveret i forberedelsen og forhandlingen af FN's Biodiversitetskonvention, EU's naturgenopretningsforordning og implementeringen af EU's Biodiversitetsstrategi 2030.
”Vores hav er udfordret af forurening, klimaforandringer og menneskelige presfaktorer, men rummer også mange muligheder for en bæredygtig omstilling. Jeg glæder mig til at medvirke til VELUX FONDENs ambition om at støtte innovative initiativer og udvikle nye samarbejder, der kan bidrage med nye klimaløsninger og begrænse den menneskeskabte belastning og øge genopbygningen af havet,” siger Adam Billing.
VELUX FONDEN prioriterer med sin nye strategi nye klimaløsninger, der bidrager til at begrænse den menneskeskabte belastning og øge genopbygningen af havet og de kystnære områder.
Kontakter
Anne Louise Fisker NielsenSenior KommunikationsrådgiverVELUX FONDEN
Tlf:+45 27 90 12 22afn@veluxfonden.dkTrine HeidemannChef for kommunikation og ledelsessekretariatVELUX FONDEN
Tlf:+45 20 22 52 19the@veluxfonden.dkBilleder
Om VELUX FONDEN
VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
VELUX FONDEN er stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.
Læs mere på www.veluxfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Kronisk sygdom rammer også pårørende: Forskningsprojekt vil identificere faktorer, der kan mindske uligheden24.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Samfundet forventer i stigende grad, at de pårørende tager over og giver omsorg til deres nærmeste. Nu skal fondsstøttet forskningsprojekt undersøge de sociale og kønsmæssige uligheder i de pårørendes helbred og livskvalitet.
Litteraturtalenter flytter ind på universiteterne22.1.2025 08:21:22 CET | Pressemeddelelse
Otte forfattere kommer de næste to år til at have deres daglige gang på syv forskellige universiteter, hvor de med arbejdslegater fra VELUX FONDEN skal inspirere og lade sig inspirere af forskere og studerende.
Nyt liv til Vejle Fjord: Genopretning af fjordens havmiljø fortsætter21.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Projekt Sund Vejle Fjord går nu ind i sin anden fase for de næste fem år og dermed tages et nyt stort skridt i genopretningen af fjordens økosystemer. Samtidig tages kampen op over for udledning af kvælstof fra oplandet.
Deltagere til Impact Lab 2.0 er valgt: Samarbejde om demokratisk bæredygtighed tager form14.1.2025 08:43:36 CET | Pressemeddelelse
VELUX FONDEN og Dronning Marys Center løfter nu sløret for navnene på de 15 forskere og praktikere, der er udvalgt til at deltage i et nyt laboratorium under projektet Impact Lab 2.0. De skal over det næste år i fællesskab nytænke miljømæssige, sociale og demokratiske udfordringer for at udvikle socialt bæredygtige løsninger på blandt andet kommunale udfordringer i den grønne omstilling.
Biblioteker bygger bro mellem generationer og engagerer unge og seniorer til at gøre en forskel for klimaet10.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt projekt vil skabe omkring 30 lokale fællesskaber for klimahandlinger, hvor over 800 unge og seniorer mødes og sammen udvikler tiltag, der kan bidrage til en grønnere fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum