Fly PLAY hf

Stærk stigning i passagertal og belægningsgrad midt i kapacitetsudvidelse

Del

I april 2024 oplevede flyselskabet, PLAY, en betydelig stigning i passagertallet med 122.217 rejsende sammenlignet med 102.499 i april 2023, hvilket markerer en bemærkelsesværdig stigning på 19 pct. Desuden var belægningsgraden for april 2024 85,1 pct. sammenlignet med 80,8 pct. i samme måned sidste år. Stigning er særlig bemærkelsesværdig, da kapaciteten, målt i enheden ASK, steg 16 pct. samt at påsken i år indtraf i marts i modsætning til 2023, hvor den faldt i april.

30 pct. af de passagerer, der rejste med PLAY i april rejste fra Island, 27 pct. rejste til Island, og 43 pct. var forbindelsespassagerer (VIA). I samme måned opnåede PLAY en rettidighed på 89,4 pct.

PLAYs Europæiske bydestinationer klarede sig usædvanligt godt i april, hvor London, Alicante, Paris, København og Berlin alle kunne prale af en belægningsgrad på over 90 pct.

Ny destination
I april introducerede PLAY billetsalg til en ny destination: Cardiff, Wales. PLAY vil tilbyde to flyvninger om ugen over en periode på seks uger, der starter den 10. oktober 2024 og slutter den 20. november. Desuden har PLAY lanceret billetsalg til følgende destinationer; Madeira, Marrakech, Vilnius og Split.

Einar Örn Ólafsson, administrerende direktør for PLAY:
"Vi har oplevet betydelige forbedringer i både passagertal og belægningsgrad, hvilket signalerer en stigende efterspørgsel og øget anerkendelse af PLAY på vores markeder. At opnå denne bemærkelsesværdige stigning er ganske prisværdigt, især i lyset af stigningen på 16 pct. i ASK. Det viser, at vi er på rette vej og godt positioneret ift. at skabe yderligere succes. Med en rettidighed på 89,4 pct., har vi endnu en gang leveret førsteklasses resultater, og april overgår vores årlige mål på 85%. Vi er meget stolte af resultaterne,som vores driftsteam leverer hver måned, og jeg er sikker på, at de vil fortsætte dette fremragende arbejde. Nu hvor vi nærmer os den afgørende sommersæson, ser jeg med stor glæde frem til at samarbejde med mine PLAY-kolleger om at yde ekstraordinær service til vores passagerer."

Nøgleord

Kontakter

PLAY er et lavprisflyselskab, der flyver fra Island til 30+ destinationer i Europa og Nordamerika. PLAY flyver med nye Airbus A321NEO og A320NEO fly med en enkel og  strømlinet service, der giver rejsende mulighed for at betale mindre og stadig få en god rejseoplevelse. Sikkerheden er det vigtigste for PLAY, men også tidspræcision, enkelhed, glæde, lave priser og omtanke for miljøet er en del af flyselskabets kerneprincipper.

Følg pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye