Historisk underskrift ved Høfde 42
Der er nu indgået aftale mellem Region Midtjylland og Arkil A/S om oprensning af generationsforureningen ved Høfde 42.

Der var miljøhistorisk schwung i bogstaverne, da regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau og adm. direktør i Arkil A/S, Michael Hansen samt divisionsdirektør i Arkil, Palle Knudsen, i dag tirsdag 7. maj 2024 skrev deres navne under kontrakten om oprensning af det gamle kemikaliedepot ved Høfde 42.
Aftalen betyder, at den komplekse forurening, der i generationer har skæmmet området, nu renses op frem mod 2030.
- I dag har vi endelig taget det første konkrete skridt i oprydningen af en af Danmarks største miljøskandaler, Høfde 42 depotet. Det er kulminationen på en lang og sej kamp gennem mange mange år, hvor først teknologien til overhovedet at kunne løse opgaven skulle findes - og dernæst pengene til at gøre det. Den del er vi nu i mål med takket være dygtige danske virksomheder, samarbejdende fagfolk i regionen, insisterende ildsjæle og tålmodig politisk dialog. Med dagens underskrifter har vi forpligtet os til at komme resten af vejen også. Det er historisk. For Harboøre Tange, for Region Midtjylland og for Danmark, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Kompleks forurening
Den økonomiske ramme for oprensningen er på i alt 728 mio. kroner. Tre virksomheder har været prækvalificeret i EU-udbuddet af opgaven. I slutningen af marts besluttede regionsrådet, at der skulle indgås kontrakt med Arkil A/S.
- Det er ikke uden stolthed, at vi nu kaster over en opgave, der i så høj grad kræver en både fleksibel og innovativ tilgang. Både på grund af forureningssammensætningen og på grund af den unikke beliggenhed ved Vestkysten. Vi glæder os til at føre oprensningen ud i livet, og vi glæder os til samarbejdet med Region Midtjylland og vores samarbejdspartnere fra WSP og Haemers Technologies, adm. direktør i Arkil A/S, Michael Hansen.
Borgermøde 11. juni
Arkil kan nu begynde arbejdet med at sikre miljøgodkendelser mv. Det arbejde kan vare cirka halvandet år, og først herefter kan anlægget til oprensningen etableres.
Region Midtjyllands inviterer til borgermøde om oprensningen 11. juni 2024. Borgermødet vil blive annonceret senere.
Fakta - Om Høfde 42
- Cheminovas kemikalieproduktion på Harboøre Tange mellem Thyborøn og Harboøre siden 1950’er har skabt tre af landets ti generationsforureninger. Foruden kemikaliedepotet ved Høfde 42 er det Cheminovas gamle fabriksgrund samt den nuværende fabriksgrund på halvøen Rønland.
Cheminovas deponering af kemikalieaffald ved Høfde 42 på Harboøre Tange skete i 50’erne og 60’erne med tilladelse fra staten, som også selv deponerede kemikalieaffald på stedet. Opgaven for oprensningen er placeret ved Region Midtjylland. - Kemikaliedepotet på Høfde 42 blev i sommer/efterår 2006 indkapslet med en 600 meter lang og 14 meter dyb jernspuns, der sikrer Vesterhavet mod udsivning af forurening. Spunsvæggen blev finansieret af Ringkjøbing Amt og staten.
- Det er vurderet, at kemikaliedepotet i dag indeholder over 100 tons forurenende stoffer, herunder 7 tons kviksølv. Størstedelen af forureningen består af stoffet parathion, der bl.a. har været brugt til insektbekæmpelse i landbruget.
- Et af kravene i udbuddet af opgaven var, at der skal bruges opvarmning (termisk oprensning) til at fjerne forureningen, samt at oprensningen skulle foregå på eller ved Høfde 42, så der ikke skal transporteres store mængder forurenet jord og sand væk fra området. Dette af både sikkerheds- og klimahensyn.
- Arkils metode udnytter, at forureningen allerede er omkranset af en spunsvæg. Indenfor spunsen skal der etableres fire ”behandlings-celler” på hver ca. 6.200 m3 med dobbelt spunsvæg, hvor selve oprensningen skal foregå med brug af gasbrændere til opvarmning.
- Den rensede jord fra cellerne skal tilbage i området, og stranden bliver reetableret, når al jorden/sandet er behandlet.
- Oprensningen af kemikaliedepotet ved Høfde 42 ventes afsluttet frem mod 2030
- Se mere på www.generationsforurening.dk og www.harboøretange.rm.dk
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Michael HansenAdm. direktør, Arkil A/SKontakt via Arkils kommunikationschef Gitte K. Holm: tlf. 7322 5044 / gih@arkil.dk
www.arkil.dk/direktionen/direktionen-bestyrelsen-arkil-a-sMorten BondgaardKontorchefJordforurening, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Tlf:2933 5564morten.bondgaard@ru.rm.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder




Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjyllands klimaaftryk er steget – men på flere områder er udviklingen fortsat positiv23.4.2025 15:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands CO2-udledning steg i 2024, men der er fremgang på energi og affald. Og nye bæredygtighedsaftaler skal sikre handling bag klimamålene.
Region Midtjylland har styr på økonomien23.4.2025 14:47:58 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 viser, at regionens økonomi er i balance.
Landsby i Norddjurs Kommune løber med Landsbyprisen 202523.4.2025 14:14:55 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har tildelt to priser til landsbyer i regionen. Stærkt fællesskab og visioner for fremtiden, er noget af det som kendetegner vinderen af Landsbyprisen på 150.000 kr.
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen går på pension11.4.2025 11:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen på Hospitalsenhed Midt har valgt at gå på pension. Hun har sidste arbejdsdag 31. december 2025. Ny sygeplejefaglig direktør tiltræder 1. januar 2026.
Ændringer i Psykiatriledelsen i Region Midtjylland11.4.2025 11:02:31 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet i Region Midtjylland er i gang med en stor forandring, hvor psykiatrien og somatikken skal integreres. Nu er der kommet klarhed over fremtiden for den nuværende psykiatriledelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum