Dyrenes Beskyttelse inviterer de mindste til ’En dag på dyreinternat’
Dyre- og Naturskolen inviterer de mindste til at bruge ’En dag på dyreinternat’ i Århus. Tilbuddet er gratis og giver børn i alderen 3-12 år mulighed for at besøge dyreinternatet og blive klogere på dets beboere.
Dyrevelfærd er også for børn. I hvert fald hvis det står til Dyrenes Beskyttelse i Århus, der med deres tilbud Dyre- og Naturskolen inviterer børn til ’En dag på dyreinternatet’ – helt gratis.
Gennem en tur rundt på dyreinternatet lærer børnene om omsorg og pasning af dyr, dyreredning og samarbejde, som tilsammen skaber øget empati til glæde for både dyr og børn. Forløbet er lavet til børn i alderen 3-12 år.
- Hvis vi allerede fra barnsben får en forståelse for, hvordan dyrene kommunikerer, og hvad de fortæller os, kan det præge os mennesker hele livet. Det gælder både kæledyr såvel som vilde dyr i naturen. For alle dyr har behov, som de fortæller os om, hvis bare vi ’lytter’ godt efter, siger Bue Kjær Monrad, projektleder for Dyre- og Naturskolen.
Dyre- og Naturskolen i Tranbjerg er et undervisningstilbud til skoler og institutioner. I alt var 470 børn igennem forløbet i 2023.
Opgavehæfte, kattebesøg og dyrlægeklinik
Forløbet tager sin begyndelse i den store tipi, som står ved siden af dyreinternatet. Først udveksler børnene deres egne erfaringer med dyr, og de lærer forskellen på vilde arter og kæledyr. Herefter får børnene udleveret et opgavehæfte, som de i løbet af dagen udfylder sammen med den underviser, de følges med. Opgavebogen kan børnene tage med hjem, når dagen er slut, og på den måde fortsætte samtalen om dyrene derhjemme.
- Det er tydeligt, at det kan noget helt særligt, at vi inviterer børnene indenfor på internatet, hvor de får lov at interagere med dyrene og opleve, hvordan dyrene kommunikerer med os og med hinanden. Det giver en anden forståelse af dyrenes verden, som man ikke kan få i et klasselokale, siger Bue Kjær Monrad.
I løbet af dagen kommer børnene både ind til kattene, kaninerne og ud i naturen. De får også lov at kigge ind på dyrlægeklinikken.
Dyre- og Naturskolen er drevet af Dyrenes Beskyttelse med en fastansat projektleder og fem frivillige til at stå for den daglige drift. Initiativet får økonomisk støtte fra QATO Fonden, Friluftsrådet og Karen Krieger-Fonden.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene15.5.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, fratræder som præsident for World Federation for Animals. Organisationen accelererer arbejdet for at få dyrevelfærd anerkendt som en del af FN’s verdensmål.
Hvalpe hører ikke til i et yogastudie14.5.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse advarer imod trend med yoga kombineret med hvalpe. Det kan være skadeligt for hvalpene og er ikke en ansvarlig måde at omgås dyrene på.
Gennembrud: Stamtavler for racehunde åbnes for nye sunde gener7.5.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.
Dyrevelfærdsrapport: Voldsomt mange regelbrud, men afsløring af grisetransporter overrasker mest3.5.2024 07:24:58 CEST | Pressemeddelelse
30 procent af svinebesætninger og 40 procent af kvægbesætninger i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol havde ikke styr på dyrevelfærden, viser ny rapport. Men usikkerhed om varmen i dyretransporter er særligt skræmmende, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
Dyreinternatet fejrer 25 år med fest for alle29.4.2024 10:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses dyreinternat fylder 25-år. Det fejres med åbent hus onsdag den 1. maj med skattejagt, rundvisning og bamseklinik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum