Clever øger bruttofortjeneste med halv milliard og skaber positivt driftsresultat i elbilens gennembrudsår
Efter et udfordrende 2022 med energikrise og rekordhøje elpriser er Clever tilbage med snuden i sporet. Dækningsbidraget vokser i 2023 med over en halv milliard, og Clever realiserer – for første gang nogensinde – et 2-cifret positivt driftsresultat (EBITDA), der lander på 90 mio. kr. Danskernes stigende interesse for elbiler får nu Clever til at intensivere milliardinvesteringerne i udvidelsen af Danmarks største ladenetværk.
Det tog over 100 år at nå de første 100.000 elbiler i Danmark. De næste 100.000 elbiler blev indregistreret mellem 2022 og 2023, hvor Danmark oplevede det helt store gennembrud for elbiler. Dette samt mere normaliserede elpriser smitter positivt af på tallene i det årsregnskab, som ladeoperatøren Clever, ejet af Andel (94,9 pct.) og NRGi (5,1 pct.), netop har offentliggjort.
Clever øger dækningsbidraget med en halv milliard kr., der efter historiske høje elpriser i 2022 bliver løftet fra minus 256 mio. kr. til et positivt resultat på 277 mio. kr. Den positive udvikling skaber, for første gang nogensinde, et 2-cifret positivt driftsresultat (EBITDA) på 90 mio. kr. De vedholdende og massive investeringer i ladeinfrastruktur medfører, at årets resultat før finansielle poster lander på -74 mio. kr.
”Sidste år genrejste vi os efter et virkelig hårdt 2022. Og det har krævet en ekstraordinær indsats fra alle i Clever. Den indsats betyder, vi i dag står stærkere end før energikrisen. Derfor træder vi nu endnu hårdere på speederen med investeringer i ny ladeinfrastruktur, som er afgørende for, at endnu flere danskere vælger en elbil frem for en, der kører på benzin eller diesel,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.
Klimakrisen venter ikke på, vi løber tør for olie
Helt konkret udbygger Clever i 2024 Danmarks største ladenetværk med en investering på mere end 1 mia. kr. Pengene skal bruges til at skabe 15.000 nye ladepunkter og 500 nye lynladepunkter over hele Danmark, så Clever i år runder 1.100 lynladepunkter i Danmark.
“Det er den største investering, vi har foretaget i Clevers historie. Og det er kun muligt, fordi vi er begunstiget med nogle ejere, der har modet og deler de samme værdier og visioner som os selv. Klimakrisen venter ikke på, at vi løber tør for olie,” siger Casper Kirketerp-Møller og fortsætter:
“Elbilen er ved at blive folkeeje. Blandt andet fordi mulighederne for opladning matcher antallet af elbiler på vejene. Men vi er slet ikke oppe i kadence endnu, da det stadig kun er 7 procent af bilerne på vejene, som er rene elbiler. Derfor øger vi i år vores investeringer i lademuligheder over hele landet, så vi er klar til de hundredtusindvis af nye elbiler, der triller ud på vejene de kommende år.”
Omsætning runder 1 mia. kr. i 2024
Efter et 2022 med energikrise og rekordhøje priser på energi fandt energipriserne et mere normalt leje i 2023. Alligevel formåede Clever sidste år at øge omsætningen med 100 millioner til 911 mio. kr.
“Vi er nok et af det eneste energiselskaber, der i 2023 realiserede en voksende omsætning i et marked, hvor priserne på strøm faldt massivt og til et mere normalt niveau. 2023 fik os tilbage på planen, og vi forventer at øge tempoet med en omsætningsvækst på en halv milliard i 2024,” siger Casper Kirketerp-Møller.
--
Fakta og nøgletal for Clever A/S i 2023
-
Clevers omsætning stiger fra 812 mio. kr. i 2022 til 911 mio. kr. i 2023.
-
Clevers bruttofortjeneste stiger fra minus 256 mio. kr. i 2022 til et plus på 277 mio. kr. i 2023.
-
Clever leverer et underskud før finansielle poster på minus 74 mio. kr. i 2023 og har et positivt EBITDA på 90 mio. kr.
-
Clever investerer i 2024 mere end 1 mia. kr. i ladeinfrastruktur over hele landet.
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkOm Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 35.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Rekordmange elbiler i juletrafikken: Sådan undgår du ladekaos på årets travleste rejsedage18.12.2024 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Årets travleste rejsedage nærmer sig, og rekordmange elbiler vil præge de danske veje i juletrafikken. For at hjælpe både nye og erfarne elbilister med at undgå ladekø og sikre en stressfri rejse deler Danmarks største ladeoperatør her sine bedste råd til opladning på farten.
Clever bygger ny lynladestation i Korsør10.12.2024 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter sommerferien åbner Clever en ny lynladestation på Energivej 1 i Korsør, nær E20 Vestmotorvejen. Stationen får plads til, at 12 elbiler kan lynlade samtidig.
Ny bynær lynladestation på vej til Odense5.12.2024 12:44:08 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 åbner Clever en ny lynladestation på Åsumvej 39 i Odense, hvor 10 elbiler kan lynlade samtidig.
Første Clever café åben: Ny standard for mad og drikke på farten28.11.2024 14:23:11 CET | Pressemeddelelse
Clever udfordrer nu motorvejens traditionelle madkultur med et nyt cafékoncept, der sætter en helt ny standard for mad og drikke på farten. Torsdag åbnede den første café i rækken på Clevers lynladestation Aabenraa.
Næstved Storcenters nye ladepark er åben22.11.2024 08:40:54 CET | Pressemeddelelse
Clever har nu sat strøm til sin nye ladepark ved Næstved Storcenter, der tilbyder opladning til hele 28 elbiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum