Elgiganten bliver eneforhandler af ny ŌURA ’smart ring’
Ouraringen kan nu købes i Elgiganten i Danmark, Norge, Finland og Sverige
ŌURA, selskabet bag den nye ’smart ring’, der giver sin ejer personlige helbredsoplysninger og - indsigt, annoncerede i dag udvidelsen af sit forretningsområde til de nordiske lande i samarbejde med Elgiganten. Fra og med denne uge kan Ouraringen, både Heritage og Horizon styles, købes i Danmark, Norge, Sverige og Finland såvel som online.
“ŌURA blev grundlagt i Finland, så en udvidelse til de øvrige nordiske lande er et både spændende og betydningsfuldt skridt for vores brand,” siger Doug Sweeney, marketingdirektør for ŌURA. “Vi ved, at Elgigantens kunder i Norden er hurtige til at tage ny teknologi til sig, så vi glæder os til at samarbejde med Elgiganten og til at give en helt særlig butiksoplevelse, der gør indtryk og introducerer flere mennesker til ŌURAs helbredsfunktioner.”
Alle varehuse vil føre Ouraringen i udvalgte designs og størrelser og omfatter:
- Tilgængelighed i hele Norden: Ouraringen vil kunne købes i alle Elgiganten varehuse i Danmark samt Elkjøp og Elkjøp Phonehousebutikker i Norge, Giganttibutikker i Finland samt Elgiganten og Elgiganten Phonehousebutikker i Sverige.
- Størrelsesvejledning og -rådgivning: For første gang vil det være muligt for elektronikkædens kunder i Danmark, Norge, Finland og Sverige at prøve et omfattende udvalg af størrelser, før selve købet og dermed sikre sig den perfekte pasform.
- Fremvisning: ŌURAs dynamiske butiksoplevelse vil gøre brand og produkt levende gennem visuelle fremvisninger af Ouraringens egenskaber og værdien af et Oura medlemskab.
“Vi har i længere tid set, hvordan elektronik, der giver vores kunder indsigt i deres helbred, hjælper dem til en sundere eller mere aktiv hverdag, er blevet tiltagende populære. Derfor glæder vi os meget til at forhandle ŌURAs ’smart ring’, som den eneste fysiske forhandler – ikke bare i Danmark, men i hele Norden” siger Allan Olderkjær, Sales Manager. Han fortsætter: “ŌURAs ’smart ring’ er en af de første på markedet, så vi har store forventninger til den. Ikke mindst pga. den store interesse forbrugerne allerede har vist for den innovative ring andre steder i verden.”
Om ŌURA
ŌURA er selskabet bag Ouraringen – en ’smart ring’, der tilbyder personlige helbredsoplysninger, indsigt og daglig støtte. Baseret på søvn sikrer et Ouramedlemskab sunde vaner som velvære og restitution i dagligdagen. Sammenlignet med medicinske standarder og drevet af en konstant overvågning af individuel biometri, er den lette og behagelige Ouraring en af de mest nøjagtige wearables på markedet. Virksomheder vil opleve, at Oura For Business forbinder indviduelt velbefindende med fælles resultater ved at gøre funktionerne målbare, anvendelige og opnåelige. Stiftet i Finland med kontorer i Oulu, Helsinki, San Francisco og San Diego har ŌURA tilvejebragt mere end USD 350 mio. og er vurderet til USD 2,55 mia. For yderligere oplysninger, se venligst http://ouraring.com/.
Ouraringen er ikke et medicinsk produkt og har ikke til formål at diagnosticere, behandle, kurere, overvåge eller forebygge lidelser/sygdomme.
Billeder
Links
Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på knap 50 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Fra brug-og-smid-væk til cirkulær økonomi
Elektronikbranchen er under forandring og vi er ved at løbe tør for de materialer, der indgår i produktionen af ny teknologi. For planeten betyder det tabte ressourcer – for branchen er det et spørgsmål om at overleve: Hvis vi skal have produkter at sælge i morgen, skal vi reparere og genbruge den elektronik, vi sælger i dag. Det er derfor Elgigantens opgave at fremhæve de produkter med lavest energiforbrug og produkter, som påvirker miljøet mindst muligt – og hjælpe kunder med at træffe oplyste valg, så produkter opdateres, opgradere og repareres frem for at blive smidt i skraldespanden. Og når produkterne ikke kan anvendes mere, skal de genbruges.
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten lancerer kampagne for at sætte fokus på reparation af elektronik2.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Produktion af nye produkter kræver store mængder ressourcer og energi. Derfor er det afgørende for en bæredygtig fremtid, at vi forlænger levetiden på de produkter, vi allerede har. Elgiganten har sat sig for at ændre på "brug-og-smid-væk"-kulturen ved at lancere initiativer, produkter og services, der skal sikre at produkterne får en længere levetid. Nu er tiden kommet til en kampagne, der sætter fokus på reparation af elektronik.
Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Skive den 15. november4.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten er nu klar til åbningen af varehus nr. 48 i Skive. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 15. november kl. 7, hvor Borgmester Peder Christian Kirkegaard og Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, vil klippe snoren til varehuset og byde kunderne indenfor.
Elgiganten fastholder omsætning og øger overskud i faldende marked30.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det danske salg af forbrugerelektronik faldt sidste år for andet år i træk, men ved at tage markedsandele har Elgiganten i regnskabsperioden fastholdt sin omsætning og samtidigt øget sit overskud med 74% i forhold til året før. Det gode resultat skyldes langsigtede investeringer, som gør Elgiganten konkurrencedygtig på pris, kvalitet og service, samtidig med at kæden løfter sit ansvar som markedsleder.
Astralis og Elgiganten vil gøre op med giftig tone i gaming-verden23.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Forum i denne uge åbner dørene for et af verdens største gaming-arrangementer bliver publikum mødt af en opsigtvækkende besked. I nyt initiativ kaldet Mindre flaming, Mere gaming, vil Elgiganten i samarbejde med Astralis, give gamere et tydeligt incitament til at ændre adfærd.
Eksplosivt salg af computere med AI teknologi frem mod studiestart25.7.2024 09:43:53 CEST | Nyhed
Studiestart nærmer sig, og Elgiganten ser i år ind i en firedobling i salg af bærbare computere. De studerende vil have hurtige processorer, hvor AI er inkorporeret i selve computeren. For kunstig intelligens er meget hurtigt blevet en naturlig del af studielivet, fortæller Elgigantens Head of Sales.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum