Tre teams prækvalificeret til hospitalsbyggeri i Randers
6.5.2024 10:29:34 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har nu prækvalificeret tre teams, der alle har budt ind på opgaven med at opføre det 19.000 kvadratmeter store byggeri ”Vita” på Regionshospitalet Randers.

Hospitalsbyggeriet i Randers blev sendt i udbud i begyndelsen af marts, og ved deadline den 17. april blev nedenstående tre teams prækvalificeret til opgaven:
- LINK Arkitektur A/S med 5E Byg A/S (underrådgiver: INGENØRENE og Langebæk)
- AART Architects DK West A/S med MT Højgaard Danmark A/S (underrådgiver: NIRAS A/S)
- Rambøll Danmark A/S med NCC Danmark A/S (underrådgiver: C.F. Møller Danmark A/S)
Ansøgningerne er herefter blevet gennemgået for at sikre, at ansøgerne levede op til udbudsbekendtgørelsens krav. Resultatet af denne gennemgang var, at alle tre teams havde afleveret konditionsmæssige ansøgninger.
- Vi er glade for, at der nu er sat navn på tre stærke teams, som alle er gode kandidater til opgaven. Det bringer os et skridt nærmere byggeriet af et moderne og fremtidssikret regionhospital i Randers til gavn for både patienter og medarbejdere, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for udvalget for bæredygtighed, teknologi og anlæg.
Mulighed for to sengeetager
De tre teams skal nu hen over sommeren indgå i dialogfasen med henblik på at afgive deres tilbud på at udføre projektet, der har en samlet økonomisk ramme på 864 millioner kroner.
Udover dette indeholder forslaget også ideer til at udvide projektet med to sengeetager, som ikke er omfattet af den investeringsplan, Regionsrådet havde mulighed for at godkende i efteråret 2023.
- Vi er meget glade for det, der er bevilliget, men vi har også et stort håb om, at der bliver fundet midler til, at de to sengeetager bliver en del af projektet, idet der fortsat er mange firesengsstuer i drift på hospitalet. Det er vigtigt for os med gode, langsigtede forhold for patienterne, siger hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers, Henrik Larsen.
Vinderen af udbuddet forventes at blive udpeget i december 2024.
FAKTA OM BYGGERIET
Den nye bygning kommer til at hedde Vita, som betyder ’liv’ på latin.
- Samlet set bygges 19.050 kvadratmeter, som indeholder:
- 20 operationsstuer
- 48 opvågningspladser
- 11 intensivsenge
- 7 fødestuer
- 12 neonatalsenge
Byggeriet forudsætter nedrivning af to eksisterende bygninger. De første mursten forventes at blive revet ned i 2026.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Gottlieb HansenFormand for udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg (S)Regionsrådet, Region Midtjylland
Tlf:2129 9726Henrik LarsenHospitalsdirektørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 01henlar@rm.dkJanni Ord LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Rekordmange familier og bamser til Åbent Hospital i Randers6.9.2026 15:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterede Regionshospitalet Randers også i år til Åbent Hospital, og der var kø for at komme ind og være med. Nysgerrige voksne og børn med bamser stod klar til et kik i kulissen og et bamsetjek. Flere end 1.100 nysgerrige voksne og børn med bamser stod klar til et kik i kulissen og et bamsetjek.
Regionshospitalet Randers får otte nye matrikler efter nytår28.8.2026 11:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 skal Regionshospitalet Randers drive 112 sundheds- og omsorgspladser, der kommer til at ligge på otte forskellige adresser i Kronjylland og på Djursland.
Regionshospitalet Randers inviterer til Åbent Hospital 6. september 202621.8.2026 07:29:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver en dag med viden, indsigt og oplevelser, når Regionshospitalet Randers endnu engang åbner dørene til Åbent Hospital søndag den 6. september fra kl. 10-13.
Aftaler om opgaveoverdragelse er stort set forhandlet på plads2.7.2026 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse
Som led i sundhedsreformen overtager Regionshospitalet Randers pr. 1. januar 2027 opgaver fra de fire kommuner i hospitalets optageområde. Nu er rammer og vilkår for opgaveoverdragelsen stort set faldet på plads.
Regionshospitalet Randers har fundet cheflæge til Borgernær Sundhed22.6.2026 09:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende cheflæge i Kvinder og Børn, Bent Windelborg Nielsen, tiltræder 1. august som cheflæge i den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

