Stine Bosse takker af som formand i PlanBørnefonden efter 15 år
6.5.2024 11:00:00 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse

Efter 15 års dedikeret ledelse som bestyrelsesformand først for Børnefonden og derefter for PlanBørnefonden, efter fusionen af Børnefonden og Plan Danmark, takker Stine Bosse af ved det kommende ordinære bestyrelsesmøde i juni 2024. Bestyrelsen vil her konstituere sig med en ny formand.
”Jeg er stolt af, at PlanBørnefondens fundament og rækkevidde er stærkere end nogensinde før som én af Danmarks største børnerettighedsorganisationer. At drive en stor nonprofitorganisation kræver en høj grad af professionalisme og strategisk tæft, og det har organisationen i enestående grad bevist, at den kan. Derfor er det også det rette tidspunkt for mig at takke af,” udtaler Stine Bosse.
Under Stine Bosses formandskab har PlanBørnefonden ikke alene opnået en rekordhøj indsamling på 474,1 millioner kroner i det seneste år – en vækst på næsten 200 millioner kroner siden 2019 – men har også sikret at 91,9% af disse midler går direkte til formålet. Dette er sket i en tid, hvor kriser verden over er blevet mere komplekse og sammenhængende, hvilket har krævet en ny tilgang til ngo-arbejdet.
”Da vi planlagde fusionen i 2018, var det netop ud fra ambitionen om at vokse og få mere skala på vores programmer. Vi kunne se, at det var nødvendigt for at kunne gøre en markant forskel i en verden præget af stigende ulighed og usikkerhed. Det er de positive resultater, vi ser i dag, samtidigt med at vi igennem de seneste år har fået skabt en endnu stærkere organisation i samarbejde med vores trofaste sponsorer, private fonde og institutionelle donorer,” udtaler Stine Bosse.
PlanBørnefondens samlede programportefølje udgør i dag 1,3 milliarder kroner, og flere end 47.000 sponsorbørn og lokalsamfund modtager hver måned økonomisk støtte fra danskerne. Organisationen har gennem partnerskaber og innovative finansieringsmodeller styrket sin evne til at skabe varige systemændringer og reel impact – og har det seneste år hjulpet mere end 850.000 børn, unge og familier.
”Stine har været en stor katalysator for vækst og innovation inden for vores organisation. Hendes udsyn og lederskab har været afgørende for, at vi har kunnet tilpasse os og trives i et skiftende globalt landskab," udtaler Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden.
PlanBørnefondens kurs og indsats for at skabe varige forandringer for børn og unge i verdens mest udsatte områder fortsætter uforandret, og en ny bestyrelsesformand vil blive annonceret efter konstitueringen i juni.
Kontakter
Stine Bosse
Tlf. + 21 23 24 25
Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden
Tlf. +45 22 58 02 14
Email: dorthe.petersen@planbornefonden.dk
Billeder
Om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er en af Danmarks største børnerettighedsorganisationer, der yder nødhjælp under kriser og katastrofer og arbejder langsigtet for at skabe bæredygtige samfund i verden. Vi er en del af Plan International, som arbejder i flere end 80 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem køn.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Eskalering af militær konflikt i Iran og Mellemøsten: Børn betaler prisen11.3.2026 14:40:44 CET | Pressemeddelelse
Børn og civile er de store ofre i den eskalerende militære konflikt i Iran og Mellemøsten. Konflikten har spredt sig til Libanon, hvor PlanBørnefonden er til stede med humanitær indsats.
Ny single og turné: Iris Gold sætter fokus på håb og handling i en tid præget af globale kriser5.3.2026 14:19:25 CET | Pressemeddelelse
Verden står midt i krig, konflikter og globale udfordringer. I den virkelighed udgiver den danske artist Iris Gold fredag den 6. marts singlen Build It Up – en sang, der sætter fokus på håb, handlekraft og muligheden for at skabe en bedre fremtid for kommende generationer. Udgivelsen markerer samtidig starten på Iris Golds forårsturné. Build It Up er udviklet i samarbejde med PlanBørnefonden og bygger på erfaringer fra et besøg i Zimbabwe i 2025. Her arbejdede Iris Gold sammen med den zimbabwiske musiker Kotiion og fik indblik i konkrete initiativer, der styrker børn og unges rettigheder og muligheder i nogle af verdens mest udsatte lokalsamfund. Rejsen gav et tydeligt perspektiv på, hvordan musik, samarbejde og kulturel udveksling kan skabe fremdrift og nye muligheder. Men idéen til sangen opstod i et mere hverdagsnært øjeblik. En dag havde Iris Gold travlt med at komme videre, da hendes søn stoppede op og pegede på en lille blomst, der havde brudt gennem betonen. Først bagefter gik d
Rekorddonation fra Søstrene Grene til PlanBørnefondens arbejde10.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 donerede Søstrene Grene mere end 2 mio. kr. til PlanBørnefondens arbejde med at støtte piger og unge kvinders rettigheder i nogle af verdens mest udsatte områder.
PlanBørnefonden: Børn og kvinder i Sudan betaler prisen, når verden kigger den anden vej9.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konflikten i Sudan bliver kaldt verdens største humanitære krise og har nu varet 1000 dage. Imens betaler Sudans kvinder og børn den højeste pris. PlanBørnefonden er til stede i Darfur og tilbyder danske medier interview med lokal ekspert.
PlanBørnefondens Pigepris 2025 går til Carla Rafaella Gianetti13.11.2025 23:34:02 CET | Pressemeddelelse
Carla Rafaella Gianetti vinder PlanBørnefondens Pigepris 2025 for at stifte Det Lilla Rum, en litterær platform og boghandel, der bringer bøger, kunst og poesi af minoritetsstemmer frem i lyset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

