Nyt foreningssamarbejde i Kolding: Lokale foreninger skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark
7.5.2024 07:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Kolding skal Kolding KFUM Idrætsforening og KIF Padel Club samarbejde om at udvikle deres børne- og ungemiljøer.

Med flere end 800.000 medlemmer under 18 år er Danmarks Idrætsforbund (DIF) den største børne- og ungeorganisation i Danmark.
For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden startet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. Blandt andet i Kolding, hvor Kolding KFUM Idrætsforening og KIF Padel Club er udvalgt til at være såkaldte spydspidsforeninger i projektet.
“Vi tror på, at vi som flerstrenget forening har noget at tilbyde til mange flere børn og unge lokalt. Derfor glæder vi os til at få en børne- og ungeansvarlig tilknyttet, der kan hjælpe med at række ud til skoler og daginstitutioner, udvikle vores frivilligområde og skabe sociale tilbud i foreningen. Vi er helt sikre på, at vi i samarbejde med KIF Padel Club kan gøre en positiv forskel for børn og unge i kommunen,” siger Henrik Lindholm fra Kolding KFUM Idrætsforening.
Fortsat uforløst potentiale
Hos DIF er der store forventninger til det kommende udviklingsarbejde i Kolding.
”Vi er gået efter foreninger fra forskellige idrætter og af forskellig størrelse, så det afspejler hele vores idrætsbillede, men fælles for foreningerne er, at de har overskud og ambitioner om at udvikle sig og kan varetage en ansættelse. Vi ser et spændende potentiale i de her to spydspidsforeninger. Her kan vi både skabe udvikling på tværs af afdelinger i en flerstrenget forening samt understøtte videreudviklingen af padel på børne- og ungeområdet. Vi tænker også, at de to foreninger vil kunne lære meget af hinanden,” siger Martin Bro, der er faglig leder for de børne- og ungeansvarlige.
Netop et generelt løft af børne- og ungeområdet er noget, som man har særligt fokus på i spydspidsarbejdet:
”Udnævnelse som spydspidsklub tager vi som et udtryk for anerkendelse for det store arbejde, der allerede er igangsæt med børne- og ungdomspadel, og ser det som en udfordring til at løfte indsatsen til nye højder. Med tilknytningen af en børne- ungeansvarlig kan vi styrke samarbejdet med lokale skoler, fremme frivilligheden i foreningen og være med til at igangsætte en række nye initiativer. Disse vil understøtte vores ungdomsmiljø og bidrage til væksten af ungdomsmedlemmer i klubben,” udtaler Morten Bugge fra KIF Padel Club.
Fakta om spydspidsarbejdet:
-
I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer
-
Foreningerne sættes sammen af 2-3 foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen
-
Aktuelt er der 7 klynger i gang i Region Midtjylland og 5 i Region Sjælland, mens der i løbet af 2024 vil blive lavet klynger i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
-
Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling
-
I Kolding er det Kolding KFUM Idrætsforening og KIF Padel Club som skal samarbejde om en børne- og ungeansvarlig.
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
-
A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
-
‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
-
Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
-
Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
-
Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
-
Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Hvem er Årets Frivillig 2026?9.11.2026 13:13:30 CET | Pressemeddelelse
Hvem skal vinde prisen AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig 2026 og dermed 75.000 kroner plus en storslået hyldest ved DR-showet Sport 2026. Finalefeltet til prisen er nu klar.
Kender du Danmarks Sejeste Idrætslærer?3.11.2026 07:09:00 CET | Pressemeddelelse
DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt åbner nu for indstillinger til Danmarks Sejeste Idrætslærer 2026. Prisen hylder lærere og lærerteams, der giver elever med forskellige forudsætninger lyst til idræt og mulighed for at udvikle sig.
Bekymrende Rusland-afgørelse30.10.2026 14:24:56 CET | Pressemeddelelse
Den internationale sportsdomstol, CAS, har besluttet, at Rusland alligevel skal have lov til at deltage ved ishockey-VM i Tyskland, der først i det nye år afvikles i Tyskland. Det er en bekymrende afgørelse, som DIF's formand er uenig i.
Otte danske atleter drager til ungdoms-OL i Dakar30.10.2026 07:08:00 CET | Pressemeddelelse
Når den olympiske ild tændes i Dakar den 31. oktober, er det startskuddet til ungdoms-OL med deltagelse af otte danske atleter. Legene markerer samtidig første gang i historien, at en olympisk begivenhed afholdes på det afrikanske kontinent.
Forening i Roskilde er i finalen om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderlundskvarterets Idrætsforening i Roskilde (SIF) er blandt de tre finalister til Idrættens Sociale Pris 2026. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden. SIF er nomineret for sit arbejde med at give flere børn og unge adgang til idrættens fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum