Nyt foreningssamarbejde i Haderslev: Lokale foreninger skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark
7.5.2024 07:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Haderslev skal Haderslev Fodbold Klub, Team Haderslev KFUM og Haderslev Badminton Klub samarbejde om at udvikle idrætsmiljøerne, således at både børn og unge bliver ved med at være en del af foreningsidrætten op gennem årene.

Med flere end 800.000 medlemmer under 18 år er Danmarks Idrætsforbund (DIF) den største børne- og ungeorganisation i Danmark.
For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden startet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. Blandt andet i Haderslev, hvor Haderslev Fodbold Klub, Team Haderslev KFUM og Haderslev Badminton Klub er udvalgt til at være såkaldte spydspidsforeninger i projektet.
“Vi glæder os til at komme i gang og særligt få nogle kræfter til at arbejde med de unge og deres miljøer. Vi skal eksperimentere med miljøerne og med at give de unge et meget større ansvar for at udvikle foreningen. Vi vil invitere dem ind i et ungeråd, hvor de får helt frie rammer og et fast punkt på vores bestyrelsesmøder i foreningen, siger Claus Friis Dall, formand i Haderslev Fodbold Klub.
Fortsat uforløst potentiale
Klyngen i Haderslev er en af de første offentliggjorte klynger i Region Syddanmark, og i DIF er der store forventninger til arbejdet.
”Vi er gået efter foreninger fra forskellige idrætter og af forskellig størrelse, så det afspejler hele vores idrætsbillede, men fælles for foreningerne er, at de har overskud og ambitioner om at udvikle sig og kan varetage en ansættelse. Vores klynge i Haderslev rummer et interessant potentiale, da vi har med tre klassiske idrætter og foreninger at gøre, som i fællesskab vil afprøve nye måder at skabe attraktive miljøer, der tiltrækker og fastholder børn og unge i foreningsmiljøet. Blandt andet ved at udvikle på de traditionelle foreningsrammer ved inddragelse af børnene og de unge,” siger Martin Bro, der er faglig leder for de børne- og ungeansvarlige i Fremtidens Idræt for Børn og Unge.
Netop et generelt løft af børne- og ungeområdet er noget, som man har særligt fokus på i spydspidsarbejdet:
“Udfordringen med at få unge til at fortsætte op gennem teenageårene går jo på tværs af foreninger. Så vi kan se mange gode samarbejdsflader for eksempel på skoleområdet, hvor særligt kommunens valgfag i 8. og 9. klasse åbner for et tættere samarbejde med foreningerne, hvor de unge kan lære noget om foreningerne og frivilligt arbejde. Derudover kunne vi godt tænke os at lave et samarbejde om et koncept til børn a la ‘minisport’, hvor de kan komme rundt og prøve kræfter med mange forskellige idrætter i kommunen,” siger Claus Friis Dall.
Fakta om spydspidsarbejdet:
-
I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer
-
Foreningerne sættes sammen af 2-3 foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen
-
Aktuelt er der 7 klynger i gang i Region Midtjylland og 5 i Region Sjælland, mens der i løbet af 2024 vil blive lavet klynger i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
-
Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling
-
I Haderslev er det Haderslev Fodbold Klub, Team Haderslev KFUM og Haderslev Badminton Klub
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
-
A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
-
‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
-
Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
-
Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
-
Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
-
Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum