Danmarks Bokse-Union er Årets Specialforbund i DIF 2024
4.5.2024 14:45:49 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Danmarks Bokse-Union har vundet prisen som Årets Specialforbund 2024 foran Dansk Kano og Kajak Forbund og DanskHåndbold. Med den ærefulde titel følger 100.000 kr.

Danmarks Bokse-Union modtog salens hyldest til DIF’s årsmøde den 4. maj, hvor en liveafstemning blandt de 62 forbund kårede dem som vinder af Årets Specialforbund 2024.
Det var en glad og overrasket formand i Danmarks Bokse-Union Lars Brovil, der modtog prisen på scenen.
”Det her har virkelig været værd at vente på. Det betyder meget mere, end i tror. Sådan en indsats lykkes ikke uden, at man er mange inde over. Så for ikke at glemme nogen, så vil jeg sige tak til alle for det store bidrag, så det her kan lade sig gøre for Danmarks Bokse-Union,” sagde han fra talerstolen.
Det sidste års tid har Danmarks Bokse-Union arbejdet målrettet og dedikeret. De tre primære grunde til, at de vinder i år, er:
- at de for første gang i 12 år er lykkes med at kvalificere en atlet til OL i Paris. Det er resultatet af, at Unionen har styrket sit talent- og elitearbejde på flere parametre.
- deres ”Mere boksning for flere”-strategien, som har vejet tungt på vægtskålen herunder deres samarbejde med Parkinsonforeningen, hvor de med succes tilbyder boksetræning til parkinsonramte. I dag har de godt 90 uddannede trænere i en særligt tilpasset træningsform, som bygger på motionsboksning med bl.a. stemme- og mimiktræning. Under samme strategi kan også nævnes deres Get2sport-indsatser og det tværidrætslige samarbejde med fire andre forbund om ”Piger og kvinder i kampsport”.
- at de på den internationale idrætspolitiske scene har udmærket sig særligt ved at bane vejen for et nyt verdensforbund, World Boxing, og samtidig kørt sig selv i stilling til en mulig præsidentpost, men også for at have en forbundsrepræsentant som lead i Sports and Competition Committee under World Boxing
Med prisen, der blev overrakt af DIF's bestyrelsesmedlem, Kenneth Plummer, følger 100.000 kroner til udviklingsarbejde i forbundet.
Det er DIF’s bestyrelse, der har nomineret de tre kandidater Danmarks Bokse-Union, Dansk Kano og Kajak Forbund og DanskHåndbold til Årets Specialforbund 2024 blandt de indkomne indstillinger.
Om prisen
Prisen som Årets Specialforbund har været uddelt seks gange. Vinderen vælges i en elektronisk liveafstemning blandt de delegerede til årsmødet.
For at komme i betragtningen til prisen, er det vigtigt, at forbundene opfylder et eller flere at følgende kriterier:
- Forbundet er lykkedes med at skabe store sportslige resultater.
- Forbundet har arbejdet for at skabe en mangfoldighed af fleksible tilbud, der kan tiltrække og fastholde medlemmer - fx voksne motionister, børn og unge.
- Forbundet har gennem strategiaftalen med DIF vist et politisk mod og vilje til at prioritere særlige områder og derfor skabt en tydelig strategisk retning for forbundet.
- Forbundet har på særlig inspirerende vis skabt et tværidrætsligt samarbejde med andre specialforbund.
- Forbundet har arbejdet for at styrke mangfoldigheden i rekrutteringen af frivillige ledere til forbundets udvalg, komiteer, bestyrelse etc.
- Forbundet har arbejdet for at styrke idrættens samfundsmæssige ansvar ved at skabe en større synlighed af og forståelse for, hvor meget idrættens daglige aktiviteter og tilbud er værd for samfundet.
- Forbundet har i særlig grad arbejdet for at værne om og styrke mangfoldigheden i idrætten, fx ved at optage nye idrætstendenser eller arbejdet med nye måder at organisere sig på.
Vurderingen af de nominerede har DIF’s bestyrelse foretaget ud fra:
-
- En faglig tilgang
- Dybden og omfanget af forbundets tiltag
- Om der er resultater af indsatsen
Tidligere vindere
- 2023: Parasport Danmark
- 2022: Dansk Automobil Sports Union
- 2021: Danmarks Ishockey Union
- 2020: Bueskydning Danmark
- 2019: Dansk Arbejder Idrætsforbund
- 2018: Danmarks Basketball Forbund
Nøgleord
Kontakter
Lars Brovil, formand i Danmarks Bokse-Union, tlf. 40 40 64 94
Hans Natorp, formand i DIF, tlf. 31 44 40 15
Jonas Hjortdal, kommunikationskonsulent i DIF, tlf. 60 55 98 49
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
Succesrig medaljefest til DIF DM-igen28.6.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2.200 atleter i 46 sportsgrene fordelte 145 guldmedaljer mellem sig i varme Herning, hvor flere end 150.000 tilskuere og endnu flere DR-seere rundt om i Danmark så med.
17 guldmedaljer til Sjælland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:14:26 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
32 guldmedaljer til Midtjylland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:12:06 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum