MAN Truck & Bus Danmark A/S

Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på de danske veje

Del

Norlys og MAN Truck & Bus indgår et nyt samarbejde, der skal gøre vognmændenes overgang fra dieseldrevne lastbiler til el både nemmere og mere enkel.

Søren Nybroe, MAN Truck & Bus sammen med Ellen Trolle, Norlys foran Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn.
Søren Nybroe, MAN Truck & Bus sammen med Ellen Trolle, Norlys foran Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn.

Norlys og MAN Truck & Bus indgår et nyt samarbejde, der skal gøre vognmændenes overgang fra dieseldrevne lastbiler til el både nemmere og mere enkel.

Der er kommet flere ellastbiler på de danske veje. Det er dog stadig kun én procent af de danske lastbiler, som kører på el. For at komme i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at også den tunge transport elektrificeres. Netop derfor indgår Norlys og MAN Truck & Bus Danmark et nyt samarbejde, som skal hjælpe vognmændene til en nemmere overgang, når de skal udskifte deres vognpark til eldrevne lastbiler.

- En helt afgørende forudsætning for, at vognmændene vælger en ellastbil er et velfungerende ladenetværk. Det gælder både rundt i landet og ved vognmændenes egne logistikcentre og depoter. Derfor har vi etableret en 360° e-Mobilitets-rådgivning i forbindelse med lanceringen af vores MAN eTruck, hvor vi tilbyder vognmændene totalløsninger på køb, finansiering, service og ladeløsninger, siger Søren Nybroe, der er Head of Truck Sales hos MAN Truck & Bus Danmark.

Han peger på, at samarbejdet med Norlys skal skabe tryghed hos vognmændene ved at sikre, at de kan få dækket deres ladebehov, når de investerer i eldrevne lastbiler.

- At elektrificere den tunge transport er en vigtig samfundsopgave, som vi både vil og kan bidrage til at løse i Norlys. Vi er i gang med at opbygge et landsdækkende ladenetværk til tung transport, og her vil vi naturligvis i dialog med vognmændene om, hvor vi mest hensigtsmæssigt placerer også vores offentlige ladepunkter, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.

Hos MAN Truck & Bus Danmark mærker man allerede, at vognmændene tager godt imod det nye tilbud om rådgivning.

- Samarbejdet med Norlys giver os en ekstra dimension i vores rådgivning, da vi nu kan give vores kunder mulighed for at indgå i MAN’s ladekoncept, og tilbyde dem en rådgivning fra Norlys om, hvordan de bedst løser deres ladebehov både ved egne lokationer og rundt om i landet, siger Peter Lyhr Sørensen, der er Key Account Manager hos MAN Truck & Bus Danmark.

Om MAN Truck & Bus

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er en virksomhed tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.

Om Norlys

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 3.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og en række mindre byer. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til flere end 1,7 millioner husstande og virksomheder. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi blandt andet landets største elnet og landets største fibernet samt aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading, som handler med energi. Vi ejer også halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

Kontakter

Billeder

Søren Nybroe, MAN Truck & Bus sammen med Ellen Trolle, Norlys foran Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn.
Søren Nybroe, MAN Truck & Bus sammen med Ellen Trolle, Norlys foran Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn.
Download
MAN eTruck kan fremover oplades med hjælp fra Norlys
MAN eTruck kan fremover oplades med hjælp fra Norlys
Download
Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn, som har en kapacitet på 400 kw.
Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn, som har en kapacitet på 400 kw.
Download

Om MAN Truck & Bus

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.

Følg pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Salget af den nye MAN eTruck er startet i Danmark30.11.2023 15:30:00 CET | Pressemeddelelse

MAN Truck & Bus har lanceret salget af den første tunge elektriske lastbil i virksomhedens historie, hvilket markerer endnu en milepæl i dekarboniseringen af godstransport. Der er allerede modtaget 600 ordreforespørgsler. De første 200 enheder er planlagt til at blive rullet ud til udvalgte kunder allerede i 2024, inden produktionen på MAN's fabrik i München starter i større antal fra 2025, efterhånden som ordrerne stiger.

MAN styrker sin position i Nordsjælland5.9.2023 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse

MAN Danmark overtager, per 1. januar 2024, aktiviteterne i firmaet Jens Junker A/S, der er MAN Servicepartner i Hillerød. MAN Danmark har længe været i dialog med de nuværende ejere, Lotte og Tim Nielsen. Tim Nielsen fortæller: ”Vi har kigget ind i fremtiden og vurderet, at det nu er et godt tidspunkt for os, at få afklaring på vores MAN forretning. Om få år skal alle have el-køretøjer og der venter store investeringer forude, for de værksteder, der skal kunne servicere alle disse el-køretøjer. Dette arbejde vil vi overlade til næste generation, og her har det kun været naturligt for os, at indlede en drøftelse med MAN Danmark. Samtidig er det en stor glæde for os, at MAN Danmark tager over og driver vores stolte MAN traditioner videre”. Nordsjælland – et strategisk vigtigt område ”Selvom Nordsjælland ikke er det område i Danmark, hvor der kører flest lastbiler og busser, så er området alligevel vigtigt for os” siger Thomas Skousgaard, Customer Service Direktør hos MAN. ” Hillerød er i

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye