Udgifterne i sundhedsvæsenet vokser ikke kun pga. ældre befolkning

Hvert år vokser udgifterne i sundhedsvæsenet som følge af den demografiske udvikling. Det kompenserer staten regionerne for ved at tilføre midler, der svarer til ændringerne i befolkningssammensætningen.  Det betyder, at sundhedsvæsnet kan levere det samme i morgen, som det kan i dag, til det voksende antal ældre borgere.

Men udviklingen af ny teknologi og bedre medicinsk praksis, som gør det muligt at behandle stadig flere lidelser, er ligeledes med til at drive sundhedsudgifterne opad. Måske endnu mere en blot en aldrende befolkning. Her adskiller sundhedsvæsnet sig markant fra andre velfærdsområder.

- Vores dygtige personale og industrien udvikler hele tiden nye muligheder for behandling. Vi kan mere år for år. Det er naturligvis en god ting – men det betyder også at udgifterne stiger mere og hurtigere, end der er taget højde for, når regeringen kun dækker udgifterne, der følger en aldrende befolkning. Det betyder, at sundhedsvæsenet bliver underfinansieret, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Mange bække små
I forhold til den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling, er det mange bække små, som gør den store å.

Et konkret eksempel er antallet af ældre danskere over 80 år, som får foretaget eksempelvis hofte- knæ- eller hjerteklapoperationer. Mellem 2013 og 2023 steg andelen, der fik indsat et kunstigt knæ med 71 pct., andelen der fik indsat en kunstig hofte med 19 pct. og andelen der fik en hjerteklapoperation med 42 pct. Det er langt over hvad befolkningsudviklingen tilsiger.

Den kan skyldes, at i modsætning til tidligere er det i dag teknisk muligt fx at operere ældre og mere skrøbelige patienter, og en 80-årig dansker forventer også at leve et langt mere aktivt liv i forhold til tidligere. Det gør også operationerne mere relevante.

- Som borgere i Danmark følger vores forventninger til sundhedsvæsenet helt naturligt med de behandlingsmuligheder og med den velstand, der er i samfundet. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være. Men det er klart, at når vi i dag kan foretage rigtigt mange behandlinger, som det ganske enkelt ikke gav mening at foretage for bare 10 år siden – så har det jo også en stor effekt på de samlede udgifter, siger Anders Kühnau.

Ikke nok at investere i demografisk udvikling
Det er ikke kun et dansk fænomen, at befolkningen bliver ældre. Lignende befolkningsudvikling er i gang mange steder i Europa. Men i landene omkring os investeres der i sundhedsvæsnet ud over hvad befolknings alderssammensætning tilsiger.

Samtidig er det tydeligt, at der i alle lande er klar sammenhæng mellem jo rigere et land er, og  hvor meget sundhedsudgifter stiger, siger Anders Kühnau.

- Sundhedsudgifterne stiger på en rigtig glædelig baggrund, men det er et alvorligt problem, at der er så stor forskel på de midler, der bliver tilført, og på den stigning i udgifterne, vi reelt ser i sundhedsvæsenet. Det er logisk, at jo mere vi forventer af vores sundhedsvæsen, jo flere penge koster det at drive. Vi er nødt til at huske, at det ikke kun er befolkningens sammensætning, som er med til at drive den udvikling, siger han.

FAKTA:

• Både i Danmark og i de lande vi sammenligner os med, har væksten i sundhedsudgifter historisk set fulgtes tæt ad med væksten i BNP.
• I Danmark har væksten i sundhedsudgifterne og i BNP mellem 2013 og 2019 været på 13-14 procent.

• Væksten i det demografiske træk var i samme periode på knap 7 procent.