Bruun Rasmussen og Ungdommens Røde Kors udvikler nyt koncept for velgørenhed
En række af Danmarks største kunstnere samt de store flagskibe inden for dansk møbelkunst og designhuse er gået med på idéen om en ny, eksklusiv velgørenhedsauktion til fordel for Ungdommens Røde Kors. Deres kunstværker og designs sælges online til højest bydende hos Bruun Rasmussen indtil 14. maj.
Farshad Farzankia, Christian Lemmerz, Ursula Reuter, Malene Rasmussen, Royal Copenhagen og House of Finn Juhl. Det er blot et udpluk af de navne, der har sagt ja til at bidrage til et nyt koncept for velgørenhed udviklet af auktionshuset Bruun Rasmussen og Ungdommens Røde Kors.
Konceptet består af en eksklusiv auktion med kunstværker, tryk, møbler og design fra allerøverste hylde, der sælges online til højest bydende i perioden 3.-14. maj. Varerne er doneret af nogle af de største danske kunstnere, designere og møbelproducenter, og de penge, der kommer ind på auktionen, går til Ungdommens Røde Kors’ sociale indsatser for børn og unge i udsatte livssituationer.
I en god sags tjeneste
Det glæder Kasper Nielsen, som er vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen, at kunne bidrage til den nye velgørenhedsauktion.
”Hos Bruun Rasmussen er vi glade for, at vi har kunnet stille vores platform til rådighed i denne gode sags tjeneste. Værkerne er nøje kurateret og doneret af nogle af tidens mest interessante kunstnere og designere, så forhåbentligt flyver buddene højt. Vi krydser fingre for, at auktionen kan være med til at gøre en forskel for Ungdommens Røde Kors’ vigtige arbejde for udsatte børn og unge,” siger han.
Sirligt udvalgte varer
Som en del af det nye koncept har Ungdommens Røde Kors håndplukket de kunstnere og designere, der optræder på auktionen – flere af dem har også tidligere støttet Ungdommens Røde Kors i forskellige anledninger.
”Vi ved, at både detailbranchen og mange kunstnere ikke har det nemt for tiden. Og på trods af det vælger de alligevel at donere de fineste, flotteste designs til vores arbejde for udsatte børn og unge. Vi er meget taknemmelige,” siger Sidsel Nybo Andersen, seniorkonsulent for kommercielle partnerskaber i Ungdommens Røde Kors.
Det går pengene til
De penge, der samles ind, går til Ungdommens Røde Kors’ sociale indsatser, hvor unge frivillige blandt andet laver aktiviteter for voldsramte børn på landets kvindekrisecentre, for indlagte børn og unge på hospitalerne samt i lektiecaféer i udsatte boligområder. Derudover holder Ungdommens Røde Kors hvert år mere end 20 ferielejre for 1.400 børn og unge.
Kontakter
Eskil Meinhardt HansenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:41882818eskil@urk.dkBilleder
Links
Om Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt og humanitært arbejde for og med udsatte børn og unge.
URK er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation og har aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger, asylcentre og i fængsler.
URK har frivilligdrevne lokalafdelinger i omkring 30 danske byer.
Ungdommens Røde Kors engagerer hvert år unge i lande over hele verden i socialt arbejde – fx i Grønland, Malawi og Ukraine.
URK's sekretariat findes i København.
URK arbejder for at styrke børn og unges selvværd og sociale relationer gennem aktiviteter drevet af unge frivillige.
Følg pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors
Nyt fireårigt projekt skal give grønlandske unge kompetencer i psykisk førstehjælp15.5.2023 12:14:50 CEST | Pressemeddelelse
Ungdommens Røde Kors og Røde Kors i Grønland er gået sammen om et nyt, ambitiøst projekt, der skal give grønlandske unge værktøjer til de svære samtaler om bl.a. selvmord. Projektet er støttet af Nordea-fonden og med midler fra Nordatlantpuljen, som blev forhandlet på plads som del af den danske finanslov for i år.
Ungdommens Røde Kors skyder stor velgørenhedsauktion i gang i dag9.5.2023 11:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Byd og støt børn og unge, der er et svært sted i livet. Det er muligt, når Ungdommens Røde Kors' velgørenhedsauktion begynder i dag på Lauritz.com. Byd på hundredvis af varer, kunst, design og unikke oplevelser.
Ny donation fra TrygFonden sikrer, at vi kan besøge børnene på krisecentre22.2.2023 10:46:17 CET | Pressemeddelelse
Med en ny donation fra TrygFonden kan vores frivillige Spilopper fortsætte med at skabe et frirum for de børn, der har oplevet vold i hjemmet og måttet søge tilflugt på et krisecenter.
Ungdommens Røde Kors fylder 100 år og præsenterer to nye ambassadører12.1.2023 11:39:33 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største humanitære ungdomsorganisation har 100-års fødselsdag. Det bliver fejret med events i løbet af hele 2023, og for at kickstarte 100-året præsenterer organisationen Kelly Louise Killjoy og Rasmus Munk som nye ambassadører.
Kendte hjælper udsatte børn og unge ved at pynte juletræer21.11.2022 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
En stribe helt fantastiske juletræer står nu pyntet og klar til at blive solgt på auktion til fordel for udsatte børn og unge. Du kan byde på træet med sin pynt og gaver i form af luksusvarer og unikke oplevelser fra en række danske kendisser og brands på Lauritz.com.