Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se tallet for din kommune og landsdel.
GRUNDSKOLE
Sidste sommer bestod 11,5 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene før corona (2016-2019). Men tallene dækker over store geografiske forskelle.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.
Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald.
42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.
”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever
Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.
Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.
”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.
Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole.
”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.
”Skolerne på Lolland har mere brug for pengene end skolerne i Gentofte,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.
- Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.
- Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm - var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.
- Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.
- I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.
Tabel: Flere får under 02 i dansk og matematik på tværs af landsdele
Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod dansk og matematik i hhv. årene 2016-2019 og i 2023 fordelt efter landsdel.
|
Landsdel |
Ikke bestået i årene 2016-2019 |
Ikke bestået 2023 |
Forskel (procentpoint) |
|
Østjylland |
7,2 pct. |
9,5 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Nordjylland |
8,4 pct. |
9,6 pct. |
+1,2 procentpoint |
|
Sydjylland |
8,5 pct. |
13,7 pct. |
+5,1 procentpoint |
|
Vest- og Sydsjælland |
13, pct. |
18,9 pct. |
+5,9 procentpoint |
|
Østsjælland |
6,1 pct. |
8,9 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Fyn |
8, pct. |
11,2 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Nordsjælland |
6,6 pct. |
9,3 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Byen København |
9,1 pct. |
10,4 pct. |
+1,3 procentpoint |
|
Vestjylland |
7,2 pct. |
10,8 pct. |
+3,5 procentpoint |
|
Københavns omegn |
7,7 pct. |
9,9 pct. |
+2,2 procentpoint |
|
Bornholm |
11,5 pct. |
25,5 pct. |
+13,9 procentpoint |
|
I alt |
8,6 pct. |
11,5 pct. |
+2,9 procentpoint |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Tabel: Flere består ikke dansk og matematik i de fleste kommuner
Tabellen viser udviklingen i andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, fra årene 2016-2019 til 2023.
|
Kommune |
Ikke bestået i årene 2016-2019 |
Ikke bestået 2023 |
Forskel, samlet |
|
Albertslund |
13,9 pct. |
20,0 pct. |
+6,1 procentpoint |
|
Allerød |
2,4 pct. |
3,9 pct. |
+1,5 procentpoint |
|
Assens |
7,5 pct. |
9,3 pct. |
+1,8 procentpoint |
|
Ballerup |
6,4 pct. |
9,8 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Billund |
5,9 pct. |
11,2 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Bornholm |
11,6 pct. |
25,5 pct. |
+13,9 procentpoint |
|
Brøndby |
12,6 pct. |
10,7 pct. |
-1,9 procentpoint |
|
Brønderslev |
7,0 pct. |
8,9 pct. |
+1,9 procentpoint |
|
Dragør |
5,0 pct. |
4,1 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Egedal |
5,9 pct. |
9,2 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Esbjerg |
7,9 pct. |
13,9 pct. |
+6,0 procentpoint |
|
Favrskov |
6,8 pct. |
8,9 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Faxe |
11,3 pct. |
18,2 pct. |
+6,9 procentpoint |
|
Fredensborg |
3,8 pct. |
8,9 pct. |
+5,2 procentpoint |
|
Fredericia |
12,2 pct. |
18,5 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Frederiksberg |
7,2 pct. |
8,2 pct. |
+0,9 procentpoint |
|
Frederikshavn |
10,0 pct. |
11,1 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Frederikssund |
9,1 pct. |
15,4 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Furesø |
6,0 pct. |
9,8 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Faaborg-Midtfyn |
7,1 pct. |
12,5 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Gentofte |
1,7 pct. |
2,3 pct. |
+0,6 procentpoint |
|
Gladsaxe |
6,6 pct. |
7,5 pct. |
+0,9 procentpoint |
|
Glostrup |
9,5 pct. |
13,6 pct. |
+4,1 procentpoint |
|
Greve |
7,8 pct. |
11,3 pct. |
+3,4 procentpoint |
|
Gribskov |
12,4 pct. |
13,5 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Guldborgsund |
13,6 pct. |
18,1 pct. |
+4,5 procentpoint |
|
Haderslev |
9,6 pct. |
16,0 pct. |
+6,4 procentpoint |
|
Halsnæs |
14,3 pct. |
17,5 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Hedensted |
7,6 pct. |
10,3 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Helsingør |
8,7 pct. |
7,7 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Herlev |
9,6 pct. |
8,2 pct. |
-1,4 procentpoint |
|
Herning |
5,9 pct. |
11,2 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Hillerød |
6,5 pct. |
11,2 pct. |
+4,8 procentpoint |
|
Hjørring |
10,3 pct. |
12,6 pct. |
+2,4 procentpoint |
|
Holbæk |
12,8 pct. |
18,5 pct. |
+5,6 procentpoint |
|
Holstebro |
6,4 pct. |
10,7 pct. |
+4,3 procentpoint |
|
Horsens |
8,5 pct. |
10,8 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Hvidovre |
9,4 pct. |
15,7 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Høje-Taastrup |
13,0 pct. |
15,1 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Hørsholm |
1,9 pct. |
4,3 pct. |
+2,4 procentpoint |
|
Ikast-Brande |
8,3 pct. |
13,6 pct. |
+5,2 procentpoint |
|
Ishøj |
13,8 pct. |
15,5 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Jammerbugt |
8,9 pct. |
12,2 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Kalundborg |
16,2 pct. |
20,3 pct. |
+4,1 procentpoint |
|
Kerteminde |
5,3 pct. |
9,1 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Kolding |
3,8 pct. |
10,4 pct. |
+6,6 procentpoint |
|
København |
9,7 pct. |
10,9 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Køge |
6,3 pct. |
9,6 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Langeland |
17,4 pct. |
17,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Lejre |
6,4 pct. |
11,8 pct. |
+5,4 procentpoint |
|
Lemvig |
7,1 pct. |
8,3 pct. |
+1,2 procentpoint |
|
Lolland |
18,6 pct. |
34,0 pct. |
+15,4 procentpoint |
|
Lyngby-Taarbæk |
3,0 pct. |
4,9 pct. |
+2,0 procentpoint |
|
Mariagerfjord |
7,4 pct. |
8,4 pct. |
+1,0 procentpoint |
|
Middelfart |
6,2 pct. |
10,9 pct. |
+4,7 procentpoint |
|
Morsø |
13,8 pct. |
14,0 pct. |
+0,2 procentpoint |
|
Norddjurs |
9,4 pct. |
8,5 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Nordfyns |
10,7 pct. |
13,0 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Nyborg |
9,4 pct. |
9,1 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Næstved |
10,0 pct. |
15,5 pct. |
+5,5 procentpoint |
|
Odder |
7,2 pct. |
10,1 pct. |
+2,8 procentpoint |
|
Odense |
8,3 pct. |
10,1 pct. |
+1,8 procentpoint |
|
Odsherred |
13,4 pct. |
24,8 pct. |
+11,4 procentpoint |
|
Randers |
9,3 pct. |
13,2 pct. |
+3,9 procentpoint |
|
Rebild |
7,2 pct. |
7,2 pct. |
+0,0 procentpoint |
|
Ringkøbing-Skjern |
10,6 pct. |
12,7 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Ringsted |
11,6 pct. |
26,4 pct. |
+14,9 procentpoint |
|
Roskilde |
5,5 pct. |
7,2 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Rudersdal |
3,2 pct. |
4,6 pct. |
+1,4 procentpoint |
|
Rødovre |
7,3 pct. |
11,0 pct. |
+3,7 procentpoint |
|
Silkeborg |
5,2 pct. |
5,8 pct. |
+0,7 procentpoint |
|
Skanderborg |
4,5 pct. |
7,0 pct. |
+2,5 procentpoint |
|
Skive |
6,4 pct. |
7,8 pct. |
+1,5 procentpoint |
|
Slagelse |
10,9 pct. |
12,6 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Solrød |
3,7 pct. |
5,5 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Sorø |
11,5 pct. |
16,5 pct. |
+5,1 procentpoint |
|
Stevns |
9,0 pct. |
11,8 pct. |
+2,8 procentpoint |
|
Struer |
10,3 pct. |
9,9 pct. |
-0,5 procentpoint |
|
Svendborg |
6,8 pct. |
14,3 pct. |
+7,5 procentpoint |
|
Syddjurs |
7,1 pct. |
11,9 pct. |
+4,7 procentpoint |
|
Sønderborg |
10,4 pct. |
18,0 pct. |
+7,7 procentpoint |
|
Thisted |
8,2 pct. |
11,8 pct. |
+3,6 procentpoint |
|
Tønder |
14,2 pct. |
17,9 pct. |
+3,7 procentpoint |
|
Tårnby |
8,7 pct. |
11,8 pct. |
+3,1 procentpoint |
|
Vallensbæk |
4,7 pct. |
8,0 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Varde |
9,1 pct. |
12,4 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Vejen |
8,0 pct. |
11,1 pct. |
+3,1 procentpoint |
|
Vejle |
8,5 pct. |
10,5 pct. |
+2,0 procentpoint |
|
Vesthimmerlands |
11,4 pct. |
8,5 pct. |
-3,0 procentpoint |
|
Viborg |
6,6 pct. |
10,4 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Vordingborg |
18,7 pct. |
23,2 pct. |
+4,5 procentpoint |
|
Aabenraa |
8,8 pct. |
15,3 pct. |
+6,5 procentpoint |
|
Aalborg |
6,8 pct. |
7,9 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Aarhus |
7,5 pct. |
10,0 pct. |
+2,5 procentpoint |
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne17.5.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Folkeskoleaftalen tager nemlig ikke højde for store geografiske forskelle, hvilket betyder at en skole i Gentofte får lige så meget hjælp som en skole på Lolland.
Analyse: Så skævt rammer Liberal Alliances fremlagte økonomiske politik16.5.2024 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances fremlagte forslag til skattelempelser på cirka 40 milliarder kroner over en firårig periode vil ramme fordelingsmæssigt skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På den ene side får toppen de største skattelempelser. På den anden side vil lavere offentligt forbrug og overførselsindkomster formindske borgernes udvidede forbrugsmuligheder, og det rammer hårdest i bunden.
Medicinalindustrien sørger for beskæftigelse til 80.000 personer15.5.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 skabte medicinalindustrien en omsætning i den øvrige økonomi på knap 76 milliarder kroner, og det krævede 80.000 personer at holde medicinalindustrien kørende, når man medregner deres underleverandører. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen indeholder oversigter, der viser medicinalindustriens bidrag til enkelte branchers omsætning og beskæftigelse.
Fremskrivning: Hver femte faglærte når pensionsalderen inden 20356.5.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
176.000 faglærte forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem mod 2035, viser fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Udviklingen vil være en væsentlig motor til yderligere mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år. Det understreger vigtigheden af bedre balance i uddannelsespolitikken, siger analysechef.
Analyse: Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater1.5.2024 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum