Medicinalindustrien sørger for beskæftigelse til 80.000 personer
I 2023 skabte medicinalindustrien en omsætning i den øvrige økonomi på knap 76 milliarder kroner, og det krævede 80.000 personer at holde medicinalindustrien kørende, når man medregner deres underleverandører. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen indeholder oversigter, der viser medicinalindustriens bidrag til enkelte branchers omsætning og beskæftigelse.
DANSK ØKONOMI
Det går rigtig godt for den danske medicinalindustri for tiden, og det har positive effekter i resten af økonomien.
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på medicinalindustriens bidrag til den danske økonomi, når man også medregner underleverandører og følgeerhverv.
I 2023 øgede medicinalindustrien omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner.
”Medicinalindustrien er vigtig for dansk økonomi, ikke mindst fordi den skaber vækst i den resterende del af økonomien. Det gælder den normale drift, og vi vil også se det fremover i forhold til investeringerne i nye fabrikker,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
36.300 personer var i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien. I alt lidt mere end 80.000 personer.
”Man snakker ofte om, at medicinalindustrien ikke er så beskæftigelsestung. Men for hver beskæftiget i selve medicinalindustrien skal der så også regnes med én beskæftiget uden for medicinalindustrien som følge af medicinalindustrien produktion. Det er større end i mange andre brancher,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Medicinalindustrien øgede omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner i 2023. Samtidig var 36.300 personer i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien.
- Erhvervsservice-branchen og den øvrige industri havde den største omsætning som følge af medicinalindustrien.
- Erhvervsservice var samtidig den branche, der havde flest beskæftigede som følge af medicinalindustrien.
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom29.11.2024 09:24:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.
Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 200828.11.2024 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Den offentlige beskæftigelse er blevet kaldt rekordhøj, men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt per indbygger, så er den faktisk faldet siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Almindelige lønmodtagere i Danmark har en høj levestandard sammenlignet med andre lande, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes især høj produktivitet og en stærk samfundsmodel.
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum