3F roser ny retning for arbejdspligten
Ledige indvandrere skal ikke nødvendigvis sendes i nyttejobs, præciserer regeringen. Det er godt, mener 3F, der i stedet blandt andet foreslår en ny erhvervsuddannelse til borgere med integrationsbehov.
3F hilser det velkomment, at regeringen nu præciserer, at ledige indvandrere ikke nødvendigvis skal i nyttejobs som en del af arbejdspligten.
- Vi har gentagne gange påpeget de mange problemer, der er ved at sende folk i nyttejobs. Derfor er jeg naturligvis glad for, at beskæftigelsesministeren nu præciserer overfor A4 Beskæftigelse, at det ikke er et krav, at kommunerne opfinder nyttejobs til de ledige indvandrere, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.
- Jeg går derfor også ud fra, at de nuværende værnsregler omkring nytteindsatsen fastholdes. Det gælder især rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen, som beskytter mod fortrængning af ordinære jobs og nyttejobsfabrikker. Så beskæftigelsesministerens præcisering er et godt skridt i den rigtige retning, siger Søren Heisel.
Rimelighedskravet handler om forholdet mellem antallet af arbejdsløse i nyttejob og ordinært ansatte i en virksomhed. Varighedsbegrænsningen handler om, at en virksomhed højst må have en nyttejobber i samme job i 13 uger.
Begge værnsregler har været i den politiske skudlinje, hvor regeringen har arbejdet henimod, at de skulle sløjfes, så kommunerne fik nemmere ved at finde relevante nyttejobs til de mange ledige.
- Når det ikke længere er et krav, at ledige indvandrere skal i nyttejob, skal kommunerne heller ikke oprette så mange pladser. Derfor er der nu slet ikke behov for at lempe på værnsreglerne, fastslår Søren Heisel.
3F foreslår som et alternativ til arbejdspligten, at der i stedet investeres markant mere i nye uddannelser med særligt fokus på at styrke danskundervisning og nye integrationstiltag for de ledige indvandrerkvinder. Det handler om:
- I-EUD: 3F foreslår, at der oprettes en ny erhvervsuddannelse målrettet borgere med integrationsbehov og efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
- I-AMU: 3F foreslår, at der indføres mulighed for at udbyde længerevarende AMU-forløb, hvor borgere med integrationsbehov kan få konkrete kompetencer målrettet arbejdsmarkedet.
- JOBINTEGRATIONSFORLØB: 3F foreslår, at der oprettes et jobintegrationsforløb, som kan anvendes til de borgere, der er i målgruppen for særligt tilrettelagt nytteindsats, men som endnu ikke er klar til at begynde på en I-EUD eller I-AMU.
- Vi har en fælles interesse med regeringen i, at disse mennesker i så høj grad som muligt skal bidrage og få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Men uddannelse og opkvalificering er efter vores mening vejen frem, så jeg glæder mig til at drøfte vores konkrete forslag med beskæftigelsesministeren, siger Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Frisk pust til den grønne omstilling31.1.2025 13:04:45 CET | Pressemeddelelse
Vi skal udvikle og fastholde grønne arbejdspladser i Danmark, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
Årets arbejdsplads ligger i Aalborg23.1.2025 17:39:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag blev industrivirksomheden Siemens Gamesa fra Aalborg kåret som Årets Arbejdsplads 2024 af 3F. Det er 32. gang, at prisen uddeles.
3F: Arbejdsgiverne svigter de unge23.1.2025 12:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det nærmer sig i mistænkelig grad hykleri, når arbejdsgiverne konstant skriger på mere udenlandsk arbejdskraft, samtidig med, at de blæser på praktikpladser til de unge.
Danmark står til sejr: EU skal blande sig uden om danske lønninger14.1.2025 13:02:25 CET | Pressemeddelelse
EU-domstolens generaladvokat giver Danmark og danske lønmodtagere og arbejdsgivere medhold i, at EU ikke må blande sig i national løndannelse, organisering og den danske model for at sikre et trygt arbejdsmarked
3F: Danmark står stærkt på trods af mørke kræfter i horisonten1.1.2025 19:49:37 CET | Pressemeddelelse
Det var en nytårstale med fin balance fra statsministeren, men 3F savner lidt at varme sig på i en kold tid. Ærgerligt, at der ikke var noget nyt om forbedring af tilbagetrækning for dem med et langt arbejdsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum