”Det er en stor tillidserklæring at blive rådgivet af andre om sin økonomi”
3.5.2024 08:59:24 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Charlotte Overby Gry er startet som kunderådgiver i Andelskassen i Aarhus. Hun kommer med solid erfaring på boligområdet, og så er hun drevet af at opbygge tætte, langvarige relationer med kunderne.

Charlotte Overby Gry kommer fra en stilling som privatrådgiver i Danske Bank i Aarhus, hvor hun har arbejdet de seneste ca. 2,5 år. Inden da arbejdede hun mere end 20 år som ejendomsmægler, primært hos EDC i Aarhus-området.
Gennem hele karrieren har relationerne til kunderne været drivkraften i Charlottes arbejde. Hun ved, hvad det vil sige at skabe tryghed og ro som kundernes økonomiske rådgiver. Et ansvar hun er meget bevidst og ydmyg omkring.
”Det er en meget stor tillidserklæring at blive rådgivet af andre om sin økonomi – ligesom det er at give sin husnøgle til en mægler, der får lov til at fremvise ens hjem – og det tager jeg meget seriøst. Langvarige relationer bliver opbygget gennem gensidig tillid, og som rådgiver vil jeg gerne være en del af mine kunders hverdag og bidrage til at skabe overblik og tryghed,” siger Charlotte.
Med skiftet til Andelskassen bliver Charlotte en del af en bank, hvor man arbejder ud fra, at alle har brug for gode relationer. Og det er netop de kerneværdier, som Andelskassen står for, der gør, at Charlotte har valgt jobbet i Andelskassen til.
”At få muligheden for at være den enkelte kundes personlige økonomiske sparringspartner og følge og rådgive dem gennem de forskellige scenarier i livet – boligkøb, børneopsparing, pension osv. – det tapper ind i det med langsigtede, tillidsfulde og trygge relationer, som er de kerneværdier, Andelskassen står for. Og det matcher mig som menneske, og hvordan jeg gerne vil arbejde,” lyder det fra Charlotte.
Med Charlottes solide erfaring fra ejendomsmæglerbranchen banker hendes hjerte for at hjælpe kunder godt på vej i forbindelse med huskøb og -salg. Og så glæder hun sig også til at rådgive unge mennesker til en god start på voksenlivet.
”Boligkøb er en af de store økonomiske beslutninger i livet, og jeg har været med hele vejen rundt om bordet både privat og arbejdsmæssigt. Jeg har bred erfaring med, hvordan det fungerer ude i virkeligheden, og hvilke overvejelser der er gode at gøre sig. Gennem en god relation med kunderne er det forhåbentligt naturligt for dem at nævne løbende for mig, når de gør sig nogle overvejelser – fremfor først at ringe når huset er solgt. På den måde kan jeg bidrage med at forberede kunderne bedst mulig på den drøm, de ønsker at realisere og kan tale med dem om mere end blot finansieringsdelen,” siger Charlotte og fortsætter
”Det med give unge mennesker en forståelse for økonomi, og hvor mange muligheder man kan skabe for sig selv med lidt indsigt og viden – det finder jeg både spændende og meningsfuldt. Det er noget med at fjerne deres berøringsangst for økonomi og hjælpe dem godt på vej, så de kan skabe et godt udgangspunkt for deres drømme for livet. En bank er ikke bare en bank, og her spiller en tæt relation til rådgiveren en stor rolle.”
Charlotte bor i Højbjerg og har to voksne døtre på 24 og 21 år. I fritiden holder hun af at vinterbade, og når familien holder ferie, går turen gerne til Italien.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum