McDonald’s i stormvejr for at lyve om dyrevelfærden
17.5.2024 06:00:00 CEST | Anima | Pressemeddelelse
Dyreværnsforeningen Anima retter nu en skarp kritik mod McDonald’s, som ifølge Anima har løjet om at ville tage de udskældte turbokyllinger af menuen. Som resultat af Animas kampagne har McDonald’s fået en hel del uønsket opmærksomhed på sociale medier, og torsdag vakte Anima opsigt foran McDonald’s på Nørreport i København med en højst usædvanlig protest.

Med gratis nuggets til kædens kunder stod en stor flok dyrevenner torsdag foran McDonald’s på Nørreport i København for at give verdens nok mest kendte fastfoodfirma en dårlig smag i munden. I selskab med en kæmpe turbokylling serverede en aktivist i kokkekostume ikke kun snacks, men også sandheden om, at McDonald’s har fyldt os med løgn. Forbipasserende fik stukket en folder i hånden eller kunne på farten få budskabet indenbords via en oplyst storskærm.
Protesten var led i et større fremstød lanceret af dyreværnsforeningen Anima, som i en ny kampagne kritiserer McDonald’s for at løbe fra sit løfte om at udfase turbokyllinger. McDonald’s erklærede ellers i 2020 efter konstruktiv dialog med Anima, at alle turbokyllinger ville være taget af menuen inden 2024. Men uden et eneste pip er kæden vendt fuldstændigt på en tallerken, og det vækker harme hos Anima:
“Jeg synes, det er pinligt for McDonald’s, at de løber fra et klokkeklart løfte om at droppe turbokyllinger. McDonald’s sælger fortsat millioner af skamavlede kyllinger, og det er helt uforståeligt i en tid, hvor der er udbredt enighed om, at turbokyllinger simpelthen ikke er okay”, udtaler Mathias Madsen, der er kampagneleder hos Anima.
Mindre dyremishandling på menuen
På McDonald’s Facebook og Instagram sider vælter kritikken ind. På Animas opfordring bombarderer hundredvis af mennesker i disse dage McDonald’s opslag med kritiske kommentarer. Under slaglinjen “mindre dyremishandling på menuen”, er McDonald’s eget lidt for smarte slogan “mere på menuen end du lige ser”, blevet vendt på hovedet, og det smager nu først og fremmest af tomme kalorier og varm luft.
“I stedet for at bruge så mange kræfter på at tegne et billede af McDonald’s som en ansvarlig virksomhed med fokus på kvalitet, synes jeg, de skulle se at få droppet turbokyllingerne. Så kan de bryste sig af at have mindre dyremishandling på menuen i stedet”, udtaler Mathias Madsen endvidere.
I en rapport, som endnu ikke er offentliggjort gør Anima status på, hvordan det går med udfasningen af turbokyllinger i restaurationsbranchen. Her havner McDonald's nederst på listen, når en lang række virksomheder rangeres efter, hvor meget de gør og planlægger at gøre for at hæve bundniveauet for kyllingevelfærden.
Baggrund
Hurtigtvoksende kyllinger er avlet til at vokse ekstremt meget på kort tid. I løbet af blot 35 dage vokser de fra 50 til 2200 gram. Det medfører en lang række alvorlige velfærdsproblemer, som blandt andet ses ved at tre ud af fire turbokyllinger ikke kan gå normalt. Dertil kommer problemer med åndedrætsbesvær, hjertestop og listen fortsætter.
Senest har samtlige danske servicestationer besluttet at udfase turbokylling. Og branchen har oven i købet som den første fuldt tilsluttet sig den såkaldte ECC-standard, der ud over at sikre et fravalg af de udskældte, hurtigtvoksende kyllingeracer også sikrer bedre plads i stalden.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug2.6.2026 12:28:45 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
7 ud af 10 danskere: Giv grisene mere plads - selv hvis der bliver færre30.4.2026 11:30:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks kommende regering bør sikre grisene i svineproduktionen markant mere plads, selvom det betyder færre grise. Det mener 7 ud af 10 danskere ifølge en ny Megafon-måling foretaget for Anima. Dyreværnsorganisationen opfordrer til at grisene skrives ind i regeringsgrundlaget.
Anima sender 100 poser skumgrise til partier under regeringsforhandlinger31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima sender nu en sød hilsen til partierne, der i dag genoptager regeringsforhandlingerne. Organisationen leverer 100 poser skumgrise som brændstof til de politiske samtaler – og som en påmindelse om de millioner af rigtige, levende grise, der venter på politisk handling.
Salling Group løber fra kyllingeløfte18.3.2026 07:25:41 CET | Pressemeddelelse
I 2021 startede Salling Group en total udfasning af turbokyllinger, og i 2023 fremlagde koncernen en ny plan for, hvordan denne udfasning skulle ske. Nu er deadline overskredet, og koncernen er milevidt fra at indfri: Hovedparten af Salling Groups kyllinger er turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima peger på et alvorligt troværdighedsproblem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




