Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på de danske veje
7.5.2024 10:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys og MAN Truck & Bus indgår et nyt samarbejde, der skal gøre vognmændenes overgang fra dieseldrevne lastbiler til el både nemmere og mere enkel.

Der er kommet flere ellastbiler på de danske veje. Det er dog stadig kun én procent af de danske lastbiler, som kører på el. For at komme i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at også den tunge transport elektrificeres. Netop derfor indgår Norlys og MAN Truck & Bus Danmark et nyt samarbejde, som skal hjælpe vognmændene til en nemmere overgang, når de skal udskifte deres vognpark til eldrevne lastbiler.
- En helt afgørende forudsætning for, at vognmændene vælger en ellastbil er et velfungerende ladenetværk. Det gælder både rundt i landet og ved vognmændenes egne logistikcentre og depoter. Derfor har vi etableret en 360° e-Mobilitets-rådgivning i forbindelse med lanceringen af vores MAN eTruck, hvor vi tilbyder vognmændene totalløsninger på køb, finansiering, service og ladeløsninger, siger Søren Nybroe, der er Head of Truck Sales hos MAN Truck & Bus Danmark.
Han peger på, at samarbejdet med Norlys skal skabe tryghed hos vognmændene ved at sikre, at de kan få dækket deres ladebehov, når de investerer i eldrevne lastbiler.
- At elektrificere den tunge transport er en vigtig samfundsopgave, som vi både vil og kan bidrage til at løse i Norlys. Vi er i gang med at opbygge et landsdækkende ladenetværk til tung transport, og her vil vi naturligvis i dialog med vognmændene om, hvor vi mest hensigtsmæssigt placerer også vores offentlige ladepunkter, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Hos MAN Truck & Bus Danmark mærker de allerede, at vognmændene tager godt imod det nye tilbud om rådgivning.
- Samarbejdet med Norlys giver os en ekstra dimension i vores rådgivning, da vi nu kan give vores kunder mulighed for at indgå i MAN’s ladekoncept, og tilbyde dem en rådgivning fra Norlys om, hvordan de bedst løser deres ladebehov både ved egne lokationer og rundt om i landet, siger Peter Lyhr Sørensen, der er Key Account Manager hos MAN Truck & Bus Danmark.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkClaus LindholmHead of Market CommunicationMAN Truck & Bus Danmark A/S
Tlf:20 10 80 67Claus.Lindholm@man.euBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Om MAN Truck & Bus
MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er en virksomhed tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Forårets prisfald er brudt: Maj sendte elprisen op igen1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen er i år faldet måned for måned, men i maj vendte udviklingen. De nyeste tal viser, at maj for første gang i fire år var dyrere end april.
Tidligere Coop-topchef indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kræn Østergaard Nielsen, der frem til 2024 var administrerende direktør i Coop, indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab, hvor hovedfokus i disse år er på at skabe en mere sammenhængende kundeforretning.
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


