100 mio. kr. til landbrugsprojekter i Ukraine
EIFO har netop underskrevet låneaftale om 100 mio. kr. til den Ukrainske landbrugsvirksomhed, Nibulon.
Låneaftalen blev underskrevet i Kyiv forleden, hvor en delegation fra EIFO var på besøg for blandt andet at se, hvor stort behovet for genopbygning er. Der er tale om første træk på en samlet lån på 200 mio. kr. til Nibulon. Lånet var oprindeligt afsat til Nibulons silo og kornmølleprojekt i Ismail i det vestlige Ukraine, men efter gentagne russiske bombninger af projektlokationen, blev lånet omstruktureret til andre projekter med Nibulon, som vil være sværere for Rusland at bombe.
Øremærkede til landbrugsmaskiner
”Jeg er rigtig glad for, vi nu har skrevet under på den første låneaftale ud af Ukrainefonden. De 100 mio. kr. til Nibulon er øremærkede til indkøb af 74 nye landbrugsmaskiner. Finansieringen skal hjælpe selskabet med at øge kornudbyttet ved modernisering af landbrugsmaskinerne samt styrke selskabets langsigtede, finansielle position,” siger Peder Lundquist, CEO i EIFO.
At lånet er vigtigt for Nibulon er ikke nogen hemmelighed.
”Lånet har betydning for Ukraine og for Nibulon i særdeleshed. I EIFO er vi stolte af at kunne bidrage lidt til det kæmpearbejde, der ligger forude med at få opbygget nærmest alt i Ukraine, og som igen er noget af det vigtigste lige nu for Ukraines borgere. Vi ser frem til det fremtidige samarbejde med Nibulon og andre danske og ukrainske virksomheder, som er involveret i Ukraine,” siger Peder Lundquist, som skrev under på låneaftalen i et beskyttelsesrum under Ukraines økonomiministerium, mens luftalarmerne lød ud over Kiev.
Hos Nibulon er man rigtig glade for, at aftalen nu er på plads.
"Vi er taknemmelige for de danske forretningspartnere, der støtter ukrainsk erhvervsliv, som i øjeblikket arbejder imod, ikke på grund af, krigen. Vi har vitalt brug for flere sådanne positive signaler. Kun på denne måde vil vi være i stand til at genopbygge Ukraine så hurtigt som muligt," siger Iryna Levkivska, CFO of NIBULON.
Kontor i Kyiv
EIFO har en medarbejder udstationeret på ambassaden i Kyiv, der i samarbejde med EIFO’s øvrige organisation arbejder på at sikre finansiering og risikoafdækning til projekterne i Ukrainefonden.
Ukrainefondens sigte er at hjælpe med finansiering af dansk teknologi og innovation til projekter i Ukraine. Ordningen omfatter både offentlige og private projekter.
Lånet udbetales snarest.
Kontakter
Ina Bjerregaard-Castenborg// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:20652114Tlf:20652114ibc@eifo.dkOm Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, projektudviklere, banker m.m.
EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. Læs mere på www.eifo.dk
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Startup vil løse bæredygtigheds- og forsyningsproblemer i chokoladeindustrien9.12.2024 08:35:57 CET | Pressemeddelelse
Endless Food Co rejser 7,5 mio. kr. i en investeringsrunde anført af Nordic Foodtech VC med støtte fra EIFO og Rockstart. Med det nye chokoladelignende alternativ THIC (This Isn’t Chocolate) vil virksomheden give branchen en bæredygtig og mere prisstabil vej frem. Samtidig offentliggør Endless Food Co et partnerskab med 7-Eleven Danmark om lancering af nye produkter.
Ni milliarder skifter hænder3.12.2024 20:15:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Vækstkapital har siden opstarten i 2011 investeret i mere end 800 selskaber på tværs af tre fonde. Nu overdrager EIFO forvaltningen fondene og deres portefølje på 9 mia. kr. til Danske Bank, det har fondenes bestyrelser netop besluttet.
NitroVolt sikrer investering på 26 mio. kr. til bæredygtig ammoniakproduktion i landbruget13.11.2024 10:41:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup NitroVolt har løsningen på et af landbrugets store CO2-problemer. Med små modulære anlæg skal landbrug verden over have deres egen kilde til bæredygtig gødning. En netop overstået seed-runde bringer NitroVolt nærmere målet.
EIFO yder eksportlån til sundhedsprojekt i Elfenbenskysten5.11.2024 13:13:22 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Standard Chartered, den polske ECA, KUKE, samt Alliad - det tidligere GCC Services - er EIFO med til at udvide et klinikprojekt, der skal forbedre sundhedsinfrastrukturen i Elfenbenskysten.
Startup bag revolutionerende mikroskop rejser millioninvestering1.11.2024 15:40:27 CET | Pressemeddelelse
Clair Scientific har udviklet en helt ny type mikroskop baseret på billedteknologi og cloudcomputing. Nu rejser det danske selskab 12 millioner kroner fra EIFO og finske Innovestor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum