Cykeluddeling til ukrainske flygtninge må lukke ned
Giv en cykel-projektet, der uddeler brugte cykler til ukrainske flygtninge, mangler finansiering.
I godt to år har Cyklistforbundet indsamlet brugte cykler og givet dem videre til ukrainske flygtninge i Danmark. Over 3000 cykler er blevet givet videre til ukrainske børn og voksne, men nu slutter det, hvis ikke projektet ’Giv en cykel’ får støtte til at fortsætte.
Giv en cykel blev oprindeligt startet af daværende transportminister Trine Bramsen (S) og Cyklistforbundet, og har fået støtte fra medicinalvirksomheden AstraZeneca og fra Tryg Fonden, men der er nu ikke længere penge til at køre projektet videre.
”Vi er på landsplan lykkedes med at gøre en stor, positiv forskel for ukrainske børn og voksne, der grundet krigssituationen i Ukraine bor som flygtninge i Danmark. Men vi er desværre nødt til at lukke ned for Giv en cykel, hvis vi ikke får ny finansiering af projektet,” siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, der ærgrer sig på ukrainernes vegne.
”Vi har løbende fået takke-henvendelser fra ukrainere, der har fået en cykel til enten sig selv eller deres børn, hvor de af hjertet takker for støtten til at lande så godt som muligt i Danmark. Jeg synes virkelig, det er en skam, at vi ikke længere kan hjælpe dem til at få den glæde og frihed, som en cykel giver dem. Vi har flere hundrede ukrainere på venteliste, og vi har også rigtig mange, der har meldt sig til at give en cykel,” siger Kenneth Øhrberg Krag, der håber, at en fond eller virksomhed vil støtte op om Giv en Cykel.
”Vi samarbejder med omkring 40 frivillige landet over, som gør en kæmpe indsats, men det koster at drive hjemmesiden videre, og projektet kan ikke køre uden en deltidsprojektleder i Cyklistforbundet, der blandt andet koordinerer med de frivillige. Skal vi fortsat kunne hjælpe, har vi brug for op mod en halv million kroner,” siger Kenneth Øhrberg Krag, der opfordrer interesserede donorer til at kontakte Cyklistforbundet.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Selvkørende biler skal tvinges til at holde afstand til cykler9.1.2025 11:07:32 CET | Pressemeddelelse
I en fremtid, hvor der sandsynligvis kommer til at være mange selvkørende biler i byen og på landet, er det vigtigt, at bilerne er programmeret til at tage hensyn til cyklister. Det siger Cyklistforbundet i et nyt høringssvar til en ændring af Færdselsloven.
Er du ’prepper’, skal du huske cyklen18.12.2024 12:43:34 CET | Pressemeddelelse
Hvis strømmen er væk, er cyklen er et robust og pålideligt transportmiddel i en usikker tid.
Det bør være gratis at tage cykler med i Hovedstadens Letbane5.12.2024 12:42:53 CET | Pressemeddelelse
Med mindre end et år til åbningen af Hovedstadens Letbane opfordrer Cyklistforbundet til, at cykelmedtagning i letbanen gøres gratis. Det vil ikke alene gavne cyklister, men også fremme brugen af kollektiv transport og bidrage til en mere sammenhængende og fleksibel transportoplevelse i Hovedstadsområdet, mener Cyklistforbundet.
Cyklistforbundet: Brug cyklen, når I skal rapportere om bæredygtighed26.11.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Husk nu cyklen, lyder det fra Cyklistforbundet i anledning af, at et direktiv fra EU fra i år motiverer mange store virksomheder til at være mere bæredygtige.
Undersøgelse: Bilister overser cyklister i ulykker21.11.2024 07:23:48 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at det skal være slut med at give cyklisters adfærd hovedskylden for ulykker, mener Cyklistforbundets direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum