Oplev 17 Verdenstræer i Vejleåparken: Ny gårute indviet af kulturformand Pia Skourup og skoleelever
Fredag den 26. april blev den nye gårute ’17 Verdenstræer’ i Ishøj indviet af elever fra Strandgårdskolen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Pia Skourup. Til Indvielsen blev det 17. træ plantet af elever og formanden i fællesskab.

Gåruten ’17 Verdenstræer’ i Ishøj forbinder 17 smukke og særligt udvalgte træer i området fra Strandgårdskolen til Ishøj Bycenter. Træerne er udvalgt af Anne Terkelsen fra Kulturium og Anja Vensild Hørnell fra Ishøj Naturcenter i samarbejde med Grønt udvalg i AAB55 og Ishøj Boligselskab.
Hvert af de 17 træer er koblet til et af FN’s 17 Verdensmål. På alle træer er der tekster og opgaver, som kobler sig til et verdensmål, formidlet i øjenhøjde til både børn og voksne.
Et eksempel er Lindetræet som er koblet til Verdensmål 14 – Livet i havet.
”I gamle dage var der mange etbenede pirater, der lavede sig et træben af lindetræ, fordi det er nemt at snitte i. Så i gamle dage havde de søfarende brug for lindetræet,” fortæller Anja Vensild Hørnell fra Ishøj Naturcenter,
På hvert af de 17 træer er der et skilt med en QR-kode, der fører dig ind på Ishøj Kommunes hjemmeside, hvor du kan læse om træet, verdensmålet, og små opgaver, der kan løses af børn i seks til otteårsalderen.
Det 17. træ
Til indvielsen blev det 17. træ på gåruten plantet: Tempeltræet.
Tempeltræet er valgt som det 17. verdenstræ, fordi det er et træ, der symboliserer visdom. Tempeltræet er den ældste, nulevende træart. Tempeltræet har vokset på jorden siden dinosaurernes tid, og dets blade kan bruges til medicin.
Om træet udtaler formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Pia Skourup:
”Det er den visdom, vi alle har brug for i dag. Vi skal træffe kloge beslutninger lige nu og her, her i Ishøj kommune, og tænke bæredygtighed ind i alle vores beslutninger. Det er vi heldigvis allerede rigtig godt i gang med her i Ishøj.”
Nu er det sidste verdenstræ planet, og ruten er klar til at blive udforsket af både børn og voksne. Ruten strækker sig over ca. 5 km, men man behøver ikke at gå hele ruten på én gang. Man kan sagtens gå dele af den. Kortet over ruten er gratis og kan hentes på Kulturium Bibliotek i Ishøj.
”Jeg håber, at både små og store børn og rigtig mange voksne vil tage sig tid til at udforske de 17 træer,” fortæller Pia Skourup.
Faktaboks om projektet:
Bag projektet står Kulturium og projektleder Anne Munch Therkelsen. Projektet er udviklet og realiseret i et samarbejde med Grønt Udvalg i AAB55 Vejleåparken, Ishøj Boligselskab, Ishøj Naturcenter og Strandgårdskolen. Projekt 17 Verdenstræer er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje.
Du kan læse mere om hele projektet på ishoj.dk/17verdenstræer
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk25.8.2025 08:30:53 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum