Spirii

Tide Bus Danmark og Spirii åbner lynladenetværk til den tunge transport i Aalborg

Del

Mandag d. 13. maj åbner Tide Bus Danmark deres eksisterende lynladeanlæg i Aalborg op for erhvervstransport fra andre virksomheder. Initiativet er taget for at imødekomme den stigende efterspørgsel på opladning til især den tunge trafik.

Indgang til lynopladning ved Tide Bus Danmark i Aalborg
Indgang til lynopladning ved Tide Bus Danmark i Aalborg

“Kun én procent af de danske lastbiler kører på el”, var én af hovedoverskrifterne i de danske medier for et par måneder siden. Der er ganske enkelt ikke ladestandere nok til, at vognmændene tør omlægge flåderne.

Den begrænsede infrastruktur har fået busselskabet Tide Bus Danmark til at revurdere planerne for deres aalborgensiske ladenetværk, der inkluderer 130 lynladere.

Tide Bus Danmarks egne elektriske busser benytter primært laderne om natten, hvor busserne ikke er i brug. Selskabet har derfor - for at udnytte kapaciteten mest muligt - besluttet at åbne udvalgte lynladere op, så andre virksomheder kan benytte dem i dagtimerne mod betaling.

Løsningen er kommet i stand i samarbejde med ladeplatformen Spirii, der giver Tide Bus Danmark mulighed for at åbne deres ladestandere op for andre brugere og derved generere en ekstra indtægtskilde. Tide Bus Danmark styrer selv, i hvilke tidsintervaller laderne skal være tilgængelige, hvem der skal have adgang og til hvilke priser.

Steen Rügge, der er administrerende direktør for Tide Bus Danmark, er begejstret for løsningen, der dels bidrager til den elektriske omstilling i lokalområdet og dels kobler sig på virksomhedens strategiske fokusområde om at være innovativ og en del af den grønne omstilling. Derudover bidrager initiativet til selskabets ønske om lønsom drift.

“Det går langsomt med omstillingen af den tunge transport i Danmark, hvilket først og fremmest skyldes, at det er omkostningstungt at investere i infrastruktur og nye elektriske køretøjer. Derfor er jeg glad for, at vi kan bidrage til en løsning, som skaber flere lademuligheder, som andre kan få glæde af,” siger Steen Rügge.

Tore Harritshøj, der er administrerende direktør i Spirii, roser Tide Bus Danmark for at være blandt de første i Danmark til at gøre private ladenetværk tilgængelige for flere og opfordrer andre til at lade sig inspirere.

“Der bliver i øjeblikket opsat rigtigt mange lynladere til omstillingen af den tunge transport. Når denne infrastruktur gøres tilgængelig for andre virksomheder med behov for opladning, bidrager det ikke bare til at accelerere overgangen til bæredygtig transport. Det gør også investeringen til en god forretning for ejerne, som dermed får et incitament til at udbygge infrastrukturen yderligere. Tide Bus Danmark er med dette initiativ gået forrest, og jeg håber, at rigtigt mange andre virksomheder vil følge trop til gavn for både den elektriske omstilling og bundlinjen,” siger Tore Harritshøj.

Det nye ladeanlæg åbner d. 13. maj på Egnsplanvej 100 tæt på det nye supersygehus i Aalborg. Der vil være adgang til opladning i tidsrummet 06:45 – 18:00 på hverdage og fra 06:00 – 20:00 i weekender og på helligdage.

Virksomheder med elektriske køretøjer er velkomne til at benytte faciliteterne. De skal blot rette kontakt til Tide Bus Danmark eller Spirii for at få adgang.

Tide Bus Danmark arbejder allerede nu på at åbne op for flere ladestandere på andre af selskabets ladeanlæg.

Nøgleord

Kontakter

Tanja Møller Andersen, PR & Public Affairs Director, Spirii, tlf. 81 77 61 84, tanja.andersen@spirii.com

Anders Kirkeby, Projektleder forretningsudvikling, Tide Bus Danmark, tlf. 20 88 39 31, Anders.kirkeby@tidebus.dk

Billeder

Indgang til lynopladning ved Tide Bus Danmark i Aalborg
Indgang til lynopladning ved Tide Bus Danmark i Aalborg
Download
Indgang til lynopladning ved Tide Bus Danmark i Aalborg
Indgang til lynopladning ved Tide Bus Danmark i Aalborg
Download
Indgang til Tide Bus ved Tide Bus Danmark i Aalborg
Indgang til Tide Bus ved Tide Bus Danmark i Aalborg
Download

Om Spirii

Spirii blev grundlagt i 2019 i København og beskæftiger i dag 110 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Barcelona, Hamborg, Nice og London.

Spirii tilbyder ladeløsninger til både virksomheder, flåder og private elbilister, samt en ladeplatform, som virksomheder og ladeoperatører kan bruge til at administrere, drifte og skalere en ladeforretning. Spirii tilbyder også en app, der giver elbilister mulighed for at benytte ladestandere i hele Europa via roaming. Spirii opererer i 18 lande og er den andenstørste ladeoperatør i Danmark.

Spirii samarbejder med en lang række af internationale virksomheder på tværs af sektorer - herunder logistik, flåder, ejendomme og parkeringsselskaber, detailhandel og energiselskaber.

Om Tide Bus Danmark

Tide Bus Danmark er en af landets største busoperatører med omkring 1.200 medarbejdere, som hver dag knokler for at give danskerne gode rejseoplevelser.

Tide Bus er ejet af den norske koncern Tide AS, som er Norges næststørste virksomhed indenfor persontransport og kan spore sin historie mere end 100 år tilbage.

I 2021 startede Tide Bus Danmark som en af de første busoperatører i Danmark med el-buskørsel i Herning by og Esbjerg by.

I 2022 startede Tide Bus Danmark med el-busser i Næstved by, Aalborg by samt Vejle by. I Aalborg, der er Tide Bus hidtil største kontrakt, er der blevet indsat over 100 nye el-busser i 2022 suppleret af ca. 20 stk. 25 meter lange el-BRT-busser, der starter kørsel i 2023. Tide Bus stod i forbindelse med opstart af kontrakten også for opførelsen af et helt nyt busanlæg i den sydlige del af Aalborg.

Følg pressemeddelelser fra Spirii

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spirii

Spirii et Zaptec dévoilent un nouvel algorithme de recharge intelligente qui va révolutionner la gestion des grands volumes de données5.11.2024 10:16:27 CET | Pressemeddelelse

Spirii et Zaptec ont mis au point en collaboration un nouvel algorithme appelé PowerDelta, qui rendra la recharge des véhicules électriques encore plus efficace en termes d’énergie et de coûts. Cet algorithme garantit que les données du compteur des chargeurs ne sont transmises qu’en cas d’écarts dans l’alimentation électrique, au lieu d’être envoyées à intervalles fixes. Cela aidera les centres de données à éviter une consommation d’énergie inutile pour le partage de données, réduisant ainsi considérablement le besoin de transférer de grands volumes de données entre les systèmes.

Spirii und Zaptec stellen neuen intelligenten Ladealgorithmus vor – eine Revolution für das Management großer Datenmengen5.11.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse

Spirii und Zaptec haben gemeinsam einen neuen Algorithmus namens PowerDelta entwickelt, der den Betrieb eines Ladenetzes energie- und kosteneffizienter machen soll. Der Algorithmus stellt sicher, dass Zählerdaten der Ladegeräte nur bei Abweichungen in der Stromversorgung übertragen werden, anstatt in festen Intervallen gesendet zu werden. Dadurch wird unnötiger Stromverbrauch in Rechenzentren für den Datenaustausch vermieden und der Bedarf an der Übertragung großer Datenmengen zwischen Systemen deutlich reduziert.

Spirii and Zaptec unveil new smart charging algorithm to revolutionise management of large data volumes5.11.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse

Spirii and Zaptec have collaboratively developed a new algorithm named PowerDelta, designed to make operating a charging network more energy-efficient and cost-effective. The algorithm ensures that meter data from the chargers are only transmitted when there are deviations in the power supply, instead of being sent at fixed intervals. This will help data centers avoid unnecessary power consumption for data sharing, thereby significantly reducing the need to transport large data volumes between systems.

Spirii s'associe à Circle K pour fournir une solution de recharge dans quatre pays européens18.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

L’accord concerne l'Allemagne, les Pays-Bas, la Belgique et le Luxembourg. 600 bornes de recharge DC situées le long des autoroutes seront reliées à la plateforme de recharge de Spirii. De plus, Circle K lancera une nouvelle offre intégrée pour les domiciles et les lieux de travail en partenariat avec Spirii. Spirii gérera et supportera le réseau de recharge de Circle K dans les quatre marchés, dans le but de positionner la société parmi les principaux fournisseurs de recharge en Europe.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye