




Fremtidens byggeri samles på nyt innovativt område på Folkemødet
2.5.2024 10:14:39 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
ByggePladsen er et nyt dynamisk område på Folkemødet 2024. Pladsen er det nye centrum for innovation, bæredygtighed og udveksling af visioner inden for bygge- og anlægssektoren.

STARK, Henning Larsen Arkitekter og DI Byggeri står bag etableringen af området og har samlet 31 partnerorganisationer fra bygge- og anlægssektorens værdikæde.
På Folkemødet vil ByggePladsen danne ramme om en lang række aktiviteter, udstillinger, debatter, receptioner og workshops. På fire arkitekttegnede scener samler vi den demokratiske samtale inden for hele bygge- og anlægssektorens værdikæde. På ByggePladsen vil Folkemødets publikum fremover kunne lytte til og engagere sig i alt fra grøn omstilling og vejen mod mere bæredygtighed, diversitet og mangfoldighed til uddannelse og fremtidens medarbejdere, byggematerialer og meget mere.
Innovativt miljø for inspiration
ByggePladsen er designet til at samle og inspirere en bred vifte af besøgende, uanset om de er professionelle indenfor byggebranchen, politikere, unge eller blot har interesse i fremtidens bygge- og anlægssektor. For de stiftende partnere bag ByggePladsen og Foreningen Folkemødet er det vigtigt, at det nye sceneområde danner rammen for den mangfoldighed af temaer, som bygge- og anlægssektoren er i berøring med, og der hidtil har været savnet på Folkemødet.
- Hos Foreningen Folkemødet er vi stolte over, at så mange af vores faste samarbejdspartnere og arrangører er gået sammen og i fællesskab har skabt ByggePladsen. Det er et stærkt eksempel på den form for dialog- og debatbaseret nytænkning, som Folkemødet skal og vil danne rammerne om. Med sit initiativ ByggePladsen på dette års folkemøde viser bygge- og anlægssektoren, at de vil være et samlingspunkt for dem, der vil bygge en grønnere og mere mangfoldig verden. Det er lige i Folkemødets ånd, og vi håber, at eksemplet vil være med til at trække endnu flere nysgerrige gæster og arrangører til Danmarks største demokratifestival, siger direktør for Folkemødet, Peter Christiansen.
Imponerende scener og cirkulære løsninger
ByggePladsens sceneområde, som består af fire pavilloner og skal huse forskellige begivenheder, er udformet af Henning Larsen. Hovedgrebet er inspireret af Bornholms karakteristiske pejlemærker såsom Utzons vandtårn, røgerierne, Dueodde fyr, og øens sømærker. Sceneområdet bygges op i strukturer og materialer kendt fra de stilladssystemer vi alle genkender, på kanten af klipperne med udsigt over Østersøen.
- I tæt samarbejde med DI Byggeri og STARK har vi designet et sceneområde med fokus på design for adskillelse og cirkularitet, som gør det muligt at skabe et mødested for hele byggebranchen på Folkemødet – ikke bare i år, men også de næste år, siger Eva Ravnborg, Country Market Director Denmark, Henning Larsen
STARK, ByggePladsens ene hovedpartner, har påtaget sig opgaven med den fysiske etablering af ByggePladsen i samarbejde med lokale virksomheder på Bornholm. Med etableringen af ByggePladsen er opmærksomheden rettet mod, hvordan scenernes opbygning kan pakkes sammen og sættes op igen år efter år. På den måde understøtter konstruktionen det cirkulære perspektiv og idegrundlaget bag ByggepPladsen om, at skabe en velfungerende og indbydende plads, som har et minimalt aftryk på omgivelserne.
- Vi bidrager med noget af det, vi er bedst til i STARK, nemlig netværk, distribution og de cirkulære partnerskaber. Sammen med vores gode samarbejdspartnere sætter vi fokus på bæredygtigt byggeri. Det er ByggePladsen et fantastisk eksempel på, og vi er stolte bidragsydere! STARK er godt etableret på Bornholm og kendt for at være en naturlig del af lokalområdet. Også derfor har det været helt naturligt for os at være en del af dette ambitiøse projekt, siger Britta Korre Stenholt, CEO i STARK Danmark.
ByggePladsen skal samle en meget divers branche
For Anders Stouge, direktør for DI Byggeri er etableringen af ByggePladsen et vigtigt skridt på vejen mod, at synliggøre sektorens betydning i samfundet.
- Vi i DI Byggeri har taget initiativ til ByggePladsen sammen med STARK og Henning Larsen Arkitekter med ambitionen om at skabe opmærksomhed om de store forandringer, herunder den grønne omstilling, uddannelse og fremtidig rekruttering, som præger sektoren og samfundet. ByggePladsen er ikke kun en traditionel byggeplads, men et samlingspunkt for alle som påvirkes og er afhængig af vores byggerier, og som understreger den enorme betydning bygge- og anlægssektoren har i samfundet.
Kontakter
For mere information og interviewforespørgsler, kontakt venligst
Line Wej Herdel, Nordic Communications Manager, Henning Larsen, E: lhie@henninglarsen.com, T: +45 51992210
Birgitte Møller-Heuer, kommunikationsdirektør, STARK, E: birgitte.moeller-heuer@stark.dk, T: +45 29326911
Kathrine Hjort Gellert, konsulent, DI Byggeri, E: kahg@di.dk, T: +45 33773910
Martin Gangelhoff, Foreningen Folkemødet, E: martin.gangelhoff@folkemoedet.dk, T: +45 61740510
Find mere information her: www.bygge-pladsen.dk
Billeder
Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.

