Bør jeg undgå light-produkter og sødestoffer?
Sødestoffer tilhører kategorien tilsætningsstoffer, også kaldet e-numre. De fleste sødestoffer er syntetisk fremstillet, men der findes også naturlige sødestoffer. Begge typer betragtes som tilsætningsstoffer.
Mad- og drikkevarer tilsat sødestoffer kaldes ofte light-produkter, da de har færre kalorier. Men hvis du ønsker at tabe dig, kan det være en god idé helt at undgå sødestoffer af flere årsager:
Cravings og øget appetit
Forskning har vist, at sødemidler kan forstyrre kroppens naturlige mekanismer til at regulere sult og mæthed. Det kan føre til øget appetit og cravings for søde fødevarer. I et forsøg sås en øget madtrang hos kvinder og personer med fedme, når de indtog sødestoffet sucralose sammenlignet med naturligt sukker, sucrose (almindeligt bordsukker baseret på sukker fra sukkerrør og sukkerroer), i lightdrikke. Konsekvensen kan være en tendens til at indtage flere kalorier, som gør det sværere at opretholde det kalorieunderskud, der er nødvendigt for et vægttab i det lange løb.
Høj BMI = oftere cravings
Ifølge forskningen er der også en sammenhæng mellem cravings og BMI – personer med højere BMI oplever generelt cravings oftere. Jo oftere man craver en bestemt type mad, jo oftere ender man med at spise denne type mad. Cravings kan derfor både være med til at danne og vedligeholde overvægt.
Øger præferencen for sødt
Brugen af sødemidler kan forstyrre den naturlige smagssans og øge præferencen for søde fødevarer generelt. Det kan føre til et højere indtag af sukkerholdig mad og drikke, som igen kan have negative konsekvenser for vægttabet.
Mangel på ernæringsmæssig værdi
Sødemidler indeholder ingen sunde næringsstoffer, og derved bidrager de blot med tomme kalorier til kosten. Ved at erstatte sødestoffer med helt sukkerfrie produkter kan du reducere kalorieindtaget og forbedre indtaget af de sunde næringsstoffer.
Sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret
Eksempler på sødestoffer, som passerer uændrede gennem fordøjelsessystemet og ikke omdannes til sukker:
-
Acesulfam K/acesulfamkalium (E 950)
-
Aspartam (E 951)
-
Cyklamat eller natriumcyklamat (E 952)
-
Sakkarin/saccharin eller natriumsakkarin/natriumsaccharin (E 954)
-
Sucralose/sukralose (E 955)
-
Thaumatin (E 957)
-
Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon) (E 959)
-
Steviol Glycosid (E 960)
-
Neotam (E 961)
-
Erythritol (E 968)*
*Erythritol er af typen sukkeralkohol/polyol og kan give mavegener, hvis den indtages i store mængder.
Sødestoffer, der påvirker blodsukkeret
Eksempler på sødestoffer af typen sukkeralkoholer/polyoler, som omdannes til sukker i kroppen. De kan derfor få blodsukkeret til at stige en smule (men mindre end sukker):
-
Sorbitol, sorbitolsirup (E 420)
-
Mannitol (E 421)
-
Maltitol, maltitolsirup (E 965)
-
Isomalt (E 953)
-
Lactitol (E 966)
-
Xylitol (E 967)
Hvis du indtager større mængder sødestoffer på én gang (mere end 20-25 gram), kan det give mavegener.
Potentielle sundhedsrisici
Mens de sundhedsmæssige virkninger af sødestoffer fortsat er genstand for debat, er der bekymring over den langsigtede sundhedsmæssige påvirkning. Nogle studier har antydet en mulig sammenhæng mellem kunstige sødemidler og en øget risiko for type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og forstyrrelser i stofskiftet.
Skader gavnlige tarmbakterier
Forskere advarer mod det nyere sødestof Neotam, som skader de gavnlige tarmbakterier, så de nedbryder barrieren til tarmvæggen, som kan være farligt. Selv Neotam i små mængder, 10 gange lavere end anbefalet indtag, var der tegn på nedbrydning af tarmbarrieren og en skadelig ændring i tarmbakterierne. Hvis bakterierne ender i blodbanen, kan det resultere i diarré, irritabel tyktarm, betændelse i tarmen og i værste tilfælde blodforgiftning.
Neotam blev udviklet som en erstatning for aspartam, som ses især i lightsodavand, som først blev godkendt til fødevarer i 2002.
Tidligere har forskning vist samme skadelige effekt fra populære sødestoffer som saccharin, sucralose og aspartam. Aspartam er pt. ved at blive undersøgt for, om stoffet kan være kræftfremkaldende. I 2023 frarådede WHO brug af alle sødestoffer til vægttab. En dansk forsker var dog ikke enig i, at de naturlige sødestoffer, fx Stevia, havde samme negative sundhedskonsekvens.
Har man diabetes, vil sødestoffer fortsat være det bedste alternativ til sukker.
Nationale og officielle anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler ikke sødemidler som erstatning for sukker, hvis målet er et vægttab. I stedet opfordres til at mindske sukkerindtaget og vælge alternativer, fx vand til at slukke tørsten samt følge de officielle kostråd, være opmærksom på portionsstørrelser og være fysisk aktiv.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fremhæver i deres globale retningslinjer fra 2023, at det ikke anbefales at erstatte sukker med sødestoffer, hvis målet er at opnå et vægttab eller at bevare sin vægt.
Selvom der stadig er behov for mere forskning på området for at forstå de præcise mekanismer bag sødemidlerne, er der en stigende mængde undersøgelser, der antyder, at sødemidler kan have en negativ indvirkning på appetitreguleringen og cravings for søde fødevarer.r
Kilder: Videnskab.dk, Berlingske, Fødevarestyrelsen, Videncenter for Diabetes
Nøgleord
Links
Om FIT for LIVET
FIT for LIVET er Danmarks største online medicinske vægttabsklinik. Klinikken er stiftet af speciallæge i almen medicin, Jesper Nygart, som er tidligere ejer af Nygart Privathospital fra 1998-2016.
Jesper har selv kæmpet med overvægt i hele sit voksenliv, indtil han tabte sig med vægttabsmedicin. I dag ønsker han at dele sin erfaring og hjælpe andre med at opnå et varigt vægttab og en bedre livskvalitet.
Følg pressemeddelelser fra FIT for LIVET
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FIT for LIVET
Den dobbelte vægttabsbyrde15.7.2024 17:10:45 CEST | Aktuelt
Negative oplevelser i barndommen kan gøre det ekstra svært at tabe sig. Kampen mod kiloene kan have flere benspænd, der har rod i barndommen. Måske kæmper nogle overvægtige ikke kun med kroppens forsvar mod vægttab, men også med et overlevelsessystem, der er påvirket af stressfaktorer fra opvæksten.
Unge på Wegovy - de unges fortællinger2.7.2024 16:40:01 CEST | Pressemeddelelse
11 familier deler deres erfaringer med årelange mislykkede vægttabsforsøg, før vægttabsmedicin blev den sidste udvej. De unge og forældrene fortæller om deres oplevelser med de offentlige tilbud og om følelsen af afmagt, stigmatisering og mistrivsel.
Hvorfor kan min datter selv bestemme, om hun vil have en abort, men ikke om hun vil tage Wegovy?25.6.2024 13:08:59 CEST | Pressemeddelelse
Spørgsmålet kommer fra en mor til en svært overvægtig ung pige. Hendes 16-årige datter har i tre måneder været behandlet med Wegovy og for første gang oplevet at hun taber sig. Men snart kan det være slut.
Hvorfor er japanske børn og voksne ikke overvægtige?27.5.2024 11:15:27 CEST | Aktuelt
Under sit besøg på Koenji-skolen i Japan har den britiske journalist, Johann Hari, gjort sig nogle observationer, der både overraskede og fascinerede ham. Blandt skolens 1000 børn og unge i alderen 5-18 år var ikke ét eneste barn overvægtigt.
Ny GRATIS app til alle medlemmer19.4.2024 09:30:52 CEST | Nyhed
Vægttabsmedicin kan ikke stå alene, hvis vægttabet skal bevares. Omlægning til en sund livsstil er afgørende for at være fit for livet. Vi har lyttet til medlemmernes ønsker. Vi har kreeret. Vi har justeret, og vi har skabt et redskab, der kan støtte medlemmerne på deres vægttabsrejse. Og det bedste af det hele er: Det er gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum