København vinder over Stockholm, når hollandske Flux Partners' skal spille en nøglerolle i arbejdet med grøn omstilling i Norden
Det hollandske konsulentfirma Flux Partners etablerer nordisk hovedkontor i København. Virksomheden arbejder især med grøn omstilling i byggeriet og energisektoren.

Copenhagen Capacity har assisteret virksomheden med en række kontakter i København og været behjælpelige med at sikre, at det netop blev den danske hovedstad der blev centrum for det nordiske hovedkvarter.
Virksomheden tilbyder en række services såsom udbudsstyring, projektstyring og kontrol, integration af bæredygtighed og cirkularitet samt indkøb og kontraktoptimering og -styring. Konsulentvirksomheden arbejder med områder som infrastruktur, byggeri og energisektoren – områder, der alle er afgørende for den grønne omstilling. Virksomhedens kunder er typisk developers, entreprenører, offentlige myndigheder, transmissionsoperatører og teknologileverandører.
I Danmark vil Flux Partners fungere som et knudepunkt for koordinering af forretningsaktiviteterne på tværs af de nordiske markeder. Virksomheden forventer, at investeringen vil føre til oprettelsen af 35 jobs i de nærmeste år. Hovedstaden tilbyder en gunstig geografisk placering for yderligere ekspansion ind i de nordiske markeder i de kommende år.
Flux Partners har med assistance fra Copenhagen Capacity begyndt sin integration i det danske økosystem på området. Gennem strategisk rådgivning samt facilitering af forbindelse til essentielle serviceudbydere m.fl. har Copenhagen Capacity spillet en afgørende rolle i virksomhedens proces vedrørende indtoget på det nordiske marked med udgangspunkt i København. Stockholm var den vigtigste konkurrent, som alternativ til den danske hovedstad, som til sidst endte som det rigtige valg for virksomheden.
Nordisk adm. direktør for Flux, Asbjørn Dalgaard, udtaler:
- "Copenhagen Capacitys proaktive og positive tilgang har været afgørende for at navigere gennem forskellige regulatoriske og operationelle udfordringer. Vi er taknemmelige for Copenhagen Capacity og deres urokkelige støtte gennem investeringsprocessen."
Copenhagen Capacity er også rigtig glade for samarbejdet og især Flux’ beslutning om at etablere deres nordiske hovedkvarter i København:
- ”Det er ingen tvivl om, at København er ved at være internationalt anerkendt som en grøn, innovativ metropol. Vi har store ambitioner her i byen og ved godt, at vi ikke har alle løsningerne selv, så vi byder hjertelig velkommen til stærke, internationale virksomheder, der vil bidrage til en fortsat udbygning af grønne og bæredygtige løsninger. Jeg er derfor rigtig glad for, at Flux nu vælger at oprette deres nordiske hovedkontor her. De vil bidrage positivt til hovedstadens konkurrenceevne og til at løse nogle af samfundets vigtige udfordringer inden for klimaområdet”, udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør i Copenhagen Capacity.
Kontakter
Asbjørn OvergaardAdm. direktør
Tlf:+4561422504aoc@copcap.comÁsbjørn DalgaardManaging Director - NordicsFlux Partners
Tlf:+45 31764501A.dalgaard@flux.partnersOm Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Vi udnytter Københavns stærke internationale brand, Østdanmarks særlige erhvervsstyrker og Danmarks attraktive erhvervsklima til at tiltrække viden og ressourcer fra hele verden. Målet er at skabe bæredygtige forandringer, der understøtter landet i at håndtere de største samfundsmæssige udfordringer. Copenhagen Capacity er en not-for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Boom i behov for inklusion: Nu får danske virksomheder en digital håndsrækning7.5.2025 08:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og kulturelle barrierer udfordrer danske virksomheders evne til at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere. En ny digital guide, Få succes med internationale medarbejdere, tilbyder nu en praktisk løsning med skræddersyet vejledning, konkrete redskaber og strategiske anbefalinger til virksomheder i hele landet.
Hvordan fastholder Danmark den udenlandske arbejdskraft? - Stor undersøgelse skal give svarene10.3.2025 12:41:35 CET | Pressemeddelelse
Udenlandsk arbejdskraft er essentiel for Danmark, men det er vanskeligt at fastholde dem i landet. Det vil Copenhagen Capacity finde grundene til.
Danske virksomheder strømmer til nyt projekt om trivsel og inklusion af internationale medarbejdere31.1.2025 08:49:00 CET | Pressemeddelelse
Psykologiske barrierer, isolation og kulturelle forskelle påvirker internationale medarbejderes trivsel og tilknytning på danske arbejdspladser. Et nyt projekt, BELONG, støttet af Velliv Foreningen, skal sikre trivsel og fastholdelse af internationale medarbejdere. Projektet har allerede mødt overvældende interesse fra danske virksomheder, hvilket understreger det akutte behov for løsninger på området.
Fremstød hitter i USA – amerikanerne er vilde for at komme hertil19.12.2024 09:09:42 CET | Pressemeddelelse
En kampagne, der skal tiltrække kloge hoveder til den danske hovedstad, har fået stor gennemslagskraft i USA, hvor både potentielle tilflyttere og amerikanske medier har vist overvældende interesse
Trump vandt valget – nu vil København vinde amerikanerne6.11.2024 15:36:40 CET | Pressemeddelelse
Skal fremtiden være i USA eller et helt andet sted? Det spørgsmål vil mange amerikanere måske stille sig ovenpå præsidentvalget. I København er opfordringen klar: Kom herover!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum