Danske Professionshøjskoler: Der er behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform af professionsuddannelserne

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode.

Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmark står overfor.

”Hvis vi skal fremtidssikre det danske velfærdssamfund, er vi nødt til at gøre de professions- og praksisrettede uddannelser til en attraktiv uddannelses- og karrierevej, der kan stå mål med den akademiske uddannelsesvej, som i dag er forbundet med prestige, når det kommer til unges uddannelsesvalg”, siger forkvinde for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, og uddyber:

”Som samfund skal vi lykkes med at gøre professionsuddannelserne attraktive, og derfor er der brug for en reform, der tager fat ved roden. Politikerne må ikke blot lappe eller lave småjusteringer af enkeltuddannelserne. Tværtimod er der behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform, der forholder sig til uddannelserne både samlet, strukturelt og dybt”.

Danske Professionsuddannelser kommer derfor med forslag til en reform med tre spor:

1. Professions- og erhvervsrettede uddannelser skal have et højt fagligt niveau, være virkelighedsnære og målrettes flere forskellige studerende.
   Det betyder, at studerende skal have flere timer og mere feedback. Men det betyder også, at der skal være bedre mulighed for at tilrettelægge de enkelte uddannelser på flere forskellige måder, så vi i højere grad end i dag kan møde de mange studerendes forskellige forudsætninger, læringstilgange og ambitioner.
   
   
2. Der skal være bedre karriere- og videreudviklingsveje som fagprofessionel.
   De, der ønsker at dygtiggøre sig, skal have bedre mulighed for at videreuddanne sig ind i og tæt på sin profession – ikke væk fra den. Derfor skal der etableres praksisnære professionskandidater på professionshøjskolerne, der – som noget nyt – vil kunne uddanne på kandidatniveau. I dag er de akademisk rettede universiteter de eneste, der kan det.
   
   
3. Der skal være flere veje til at blive fagprofessionel – også senere i livet.
   Det er nødvendigt med bedre muligheder for deltidsuddannelser, så man kan skifte karrierespor senere i livet.
   
   "Vi står overfor en grundlæggende samfundsmæssig udfordring, der rækker langt udover kun at være et uddannelsesproblem. Det er et samfundsproblem. Uddannelserne er en del af løsningen – og det skal en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser tage hånd om. Men udfordringen kræver indsatser hele vejen rundt. Her tænker jeg fx i forhold til ungdomsuddannelseslandskabet, løn og arbejdsvilkår i professionerne, samfundsfortællingen og snakken om middagsbordet i de enkelte hjem. Det er en stor opgave, vi står overfor” siger Camilla Wang.
   
   

Danske Professionshøjskoler offentliggør i dag et notat med forslag til løsninger, som kan ses her.