Danske Professionshøjskoler: Der er behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform af professionsuddannelserne
2.5.2024 09:07:00 CEST | Danske Professionshøjskoler | Pressemeddelelse

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode.
Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmark står overfor.
”Hvis vi skal fremtidssikre det danske velfærdssamfund, er vi nødt til at gøre de professions- og praksisrettede uddannelser til en attraktiv uddannelses- og karrierevej, der kan stå mål med den akademiske uddannelsesvej, som i dag er forbundet med prestige, når det kommer til unges uddannelsesvalg”, siger forkvinde for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, og uddyber:
”Som samfund skal vi lykkes med at gøre professionsuddannelserne attraktive, og derfor er der brug for en reform, der tager fat ved roden. Politikerne må ikke blot lappe eller lave småjusteringer af enkeltuddannelserne. Tværtimod er der behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform, der forholder sig til uddannelserne både samlet, strukturelt og dybt”.
Danske Professionsuddannelser kommer derfor med forslag til en reform med tre spor:
- Professions- og erhvervsrettede uddannelser skal have et højt fagligt niveau, være virkelighedsnære og målrettes flere forskellige studerende.
Det betyder, at studerende skal have flere timer og mere feedback. Men det betyder også, at der skal være bedre mulighed for at tilrettelægge de enkelte uddannelser på flere forskellige måder, så vi i højere grad end i dag kan møde de mange studerendes forskellige forudsætninger, læringstilgange og ambitioner. - Der skal være bedre karriere- og videreudviklingsveje som fagprofessionel.
De, der ønsker at dygtiggøre sig, skal have bedre mulighed for at videreuddanne sig ind i og tæt på sin profession – ikke væk fra den. Derfor skal der etableres praksisnære professionskandidater på professionshøjskolerne, der – som noget nyt – vil kunne uddanne på kandidatniveau. I dag er de akademisk rettede universiteter de eneste, der kan det. - Der skal være flere veje til at blive fagprofessionel – også senere i livet.
Det er nødvendigt med bedre muligheder for deltidsuddannelser, så man kan skifte karrierespor senere i livet.
"Vi står overfor en grundlæggende samfundsmæssig udfordring, der rækker langt udover kun at være et uddannelsesproblem. Det er et samfundsproblem. Uddannelserne er en del af løsningen – og det skal en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser tage hånd om. Men udfordringen kræver indsatser hele vejen rundt. Her tænker jeg fx i forhold til ungdomsuddannelseslandskabet, løn og arbejdsvilkår i professionerne, samfundsfortællingen og snakken om middagsbordet i de enkelte hjem. Det er en stor opgave, vi står overfor” siger Camilla Wang.
Danske Professionshøjskoler offentliggør i dag et notat med forslag til løsninger, som kan ses her.
Nøgleord
Kontakter
Andrea Therp, kommunikationskonsulent i Danske Professionshøjskoler
Tlf: 6134 0417
Billeder

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Danske Professionshøjskoler om nye optagetal: Flere optaget på læreruddannelsen giver grund til optimisme27.7.2026 18:32:01 CEST | Pressemeddelelse
Til midnat får mere end 84.000 spændte ansøgere svar på, om de får tilbudt en plads på den videregående uddannelse, de har søgt. For mere end 18.000 af dem begynder studielivet efter sommerferien på en af landets seks professionshøjskoler, hvor de skal uddanne sig til bl.a. folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og bygningskonstruktør. Det samlede optag på professionsbacheloruddannelserne er ifølge tal fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet steget med 2 pct. sammenlignet med sidste år. Også de fire store velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser – pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver – går samlet frem med 2 pct. Udviklingen dækker over en stigning på hhv. 7 pct. til læreruddannelsen og 3 pct. til sygeplejerskeuddannelsen. Optaget på socialrådgiveruddannelsen er uændret (0 pct.), mens pædagoguddannelsen har en lille tilbagegang på 1 pct. ”Det er meget positivt, at flere er blevet optaget på professionsbacheloruddannelserne. Især den markante fremgan
Nye søgetal: Stabil søgning giver et godt afsæt for de styrkede professionsuddannelser5.7.2026 14:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1. De nye søgetal viser, at professionshøjskolerne samlet har modtaget 22.443 førsteprioritetsansøgninger, som næsten er på niveau med sidste år. På de fire største velfærdsrettede uddannelser er søgningen steget med 7 pct. til socialrådgiveruddannelsen og 4 pct. til sygeplejerskeuddannelsen, mens søgningen er faldet marginalt med 1 pct. til både pædagog- og læreruddannelsen. Selvom udviklingen varierer mellem de enkelte professionshøjskoler, peger årets samlede søgetal på, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har stabiliseret sig, og det gælder også de store velfærdsrettede uddannelser. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har fundet et mere stabilt niveau og ser de nye søgetal som et godt afsæt for det fortsatte arbejde med at uddanne flere og endnu dygtigere fagprofessionelle. "Det er posit
Ny uddannelse får stærk start: 453 ansøgere til den første professionsmaster for lærere og pædagoger4.5.2026 09:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Den første uddannelse på kandidatniveau på landets seks professionshøjskoler er kommet stærkt fra start. Da ansøgningsfristen udløb fredag kl. 12, havde hele 453 ansøgere søgt ind på de 300 studiepladser på professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning, som udbydes fra sommeren 2026.
Ny undersøgelse: Danmark vil særligt mangle lærere, men også pædagoger og sygeplejersker i 203518.3.2026 09:41:42 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at Danmark i 2035 kan forvente at stå over for store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannede. Med høje ambitioner for velfærden vil behovet kun vokse – ikke mindst hvis politiske folkeskoleudspil, der kræver flere lærere og pædagoger, skal blive til virkelighed.
Nye kvote 2-søgetal: Flere søger uddannelser til sygeplejerske og pædagog, mens søgningen til læreruddannelsen står stille15.3.2026 15:25:29 CET | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år. Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli. ”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshø
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum