Her er boligdrømmen for folk over 50 år
Flyttetanker: Omtrent hver tredje boligejer over 50 år forventer at flytte inden for de næste ti år – og her er ønskelisten til det næste hjem

En ny undersøgelse fra Realkredit Danmark, udført i samarbejde med YouGov, kaster lys over boligejere i aldersgruppen 50+ og deres planer for fremtiden.
Og det er lidt en overset målgruppe, fremhæver cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
Ofte er der fokus på førstegangskøberne men…
”Man glemmer dog typisk, at de mere modne boligejere og pensionisters valg af bolig også spiller en vigtig rolle for både udviklingen i boligpriser og efterspørgslen efter forskellige boligtyper. Betydningen af dette segment har været tiltagende gennem en årrække,” siger Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark og fremhæver, at gruppen er vokset til at udgøre godt 40 % af befolkningen.
Her er årsagerne til at vi flytter
Omtrent hver tredje boligejer over 50 år forventer at flytte inden for de næste ti år, og i gruppen med flytteplaner er en lejebolig det mest populære boligvalg.
Mindre vedligehold, en mindre bolig, ingen trapper og at få frigivet penge fra den nuværende bolig er de typiske årsager til overvejelserne om at flytte.
Ejendomsmæglerkæden Home mener også, at boligejerne over 50 år går lidt under radaren på boligmarkedet.
”Det er en magtfuld gruppe. Mange boligejere i aldersgruppen har en solid økonomi, godt med friværdi og stærke sociale ressourcer. Det åbner for muligheder,” siger Michael Dalsager, talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Klare forskelle mellem aldersgrupper
Undersøgelsen viser, at vi ikke kan skære alle over en kam. Alderen spiller ind på boligtankerne.
Hele 44 % af boligejerne i alderen 70+, der overvejer en flytning inden for de kommende ti år, vil gerne over i en lejebolig, mens tallet er 23 % for de 50-59 årige og 30 % for de 60-69 årige.
Samme tendens gælder for ejerlejlighed og andelsbolig, hvilket netop skal ses i lyset af ønsket om en mindre bolig og mindre tid på vedligehold af hus og have.
Modsat er det med parcelhuset, hvor det er 26 % af de 50-59 årige, der ser parcelhuset som den næste bolig mod kun 10 % af de 70+.
”Så parcelhuset er ikke yt, selv om man flytter fra et, og vi ved også, at en have betyder rigtig meget for mange, og heldigvis findes der mindre og nyere huse med have, så de grønne fingre fortsat kan høre hjemme et nyt sted,” siger Michael Dalsager.
Undersøgelsen viser, at flest i aldersgruppen har tænkt sig at blive i den nuværende bolig fremfor at flytte, og det er en tendens, som Home kan bekræfte.
Derfor flytter vi ikke
Topscorer blandt folk, der ikke vil flytte, er, at ’jeg er glad for min nuværende bolig’.
”Mange føler sig godt hjemme i boligen og området, hvor de bor – og tilfredsheden stiger typisk med alderen. Faktisk kan det også være svært at finde et andet hjem i samme område, der måske passer dem bedre, og så bliver mange ofte boende,” siger Michael Dalsager fra Home.
Godt hver femte ved ikke, om de vil flytte indenfor de næste 10 år.
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Så mange penge bruger vi på bolig14.2.2025 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
Vores hjem er fortsat den helt store post på danskernes budget - men forskel på regionerne
Optimister og forsigtige: Mænd og kvinder ser forskelligt på boligmarkedet12.2.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinder er mere forsigtige på boligmarkedet – mænd er klar til at købe og tror mere på stigende priser, viser ny undersøgelse fra YouGov og Home
Boligbrief: Særligt én boligtype stiger markant6.2.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalget fik en flyvende start – og især lejlighedssalget med et kæmpe hop i januar, viser boligindeks fra Home og Danske Bank
Home sætter 80 hytter til salg med udsigt til Skanderborg Sø31.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Smukfest: En kvadratmeterpris på bare 1.125 kr., mens den for huse i det øvrige Skanderborg pt. ligger på ca. 20.700 kr. :: Et hold 'homies' hygger om festival-gæster i hjemlige hytter på Skovlunden
Køberbarometer: Danskerne underdriver boligkøbsplaner30.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordfå danskere har aktuelle boligkøbsplaner, men flere ting taler for endnu et godt salgsår på boligmarkedet :: Se hvor mange købere er i din region
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum