Ny undersøgelse: Foreningerne holder liv i lokalsamfundene
En undersøgelse fra SDU viser, at foreningslivet både skaber liv og aktivitet og bidrager til udviklingen af lokalsamfundene, og særligt i de mindre byer. DIF opfordrer regeringen til at tænke idrætsforeningerne ind, når der lanceres udspil om landdistrikterne.
Danskere, der er aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Det er konklusionen i en ny undersøgelse, der er foretaget af SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC).
Den konklusion vækker både genkendelse og glæde i Danmarks Idrætsforbund (DIF):
”Undersøgelsen er endnu et kæmpe skulderklap til de frivillige i foreningerne. Det understreger den enorme værdi, der bliver leveret ikke blot for medlemmerne, men også for deres lokalsamfund i form af et aktivt forsamlingshus og engagement i det lokale forretningsliv. Et velfungerende foreningsliv kan være forskellen på udvikling og afvikling i de mindre lokalsamfund,” siger Thomas Bach, der er næstformand i DIF.
Blandt foreningerne i de mindre landdistrikter med 1000-3000 indbyggere er der for eksempel 33 % af foreningerne, der er helt enige i, at foreningen altid vil engagere sig i opgaver, som har betydning for lokalsamfundets bevarelse og udvikling.
Tænk foreningerne ind i udviklingen
Undersøgelsen peger dog på, at foreningerne kan spille en større rolle, hvis de bliver inddraget bedre lokalt:
”En af grundene til, at det er vanskeligt for civilsamfundet at overtage kollektive opgaver, er måske, at de inddrages for sent og ikke får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan de skal inddrages og på hvilke opgaver, civilsamfundet kan løse,” siger leder af CISC Evald Bundgaard Iversen i en pressemeddelelse.
På baggrund af undersøgelsen opfordrer DIF folketingets partier til at tænke foreningslivet ind fra politisk side. Ikke kun lokalt, men også nationalt:
”Det er vigtigt, at man fra politisk hold ikke blot tager bidraget fra de frivillige i foreningslivet for givet. Det kræver, at man indtænker foreningerne tidligt både ved at inddrage i processerne, men også ved at indtænke resurser, når Regeringen for eksempel skal udmønte det nye udspil om landdistrikterne,” siger Thomas Bach.
Det har foreningerne bidraget til de seneste 5 år:
- Byer med mindre end 3000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (59 %), grønne områder (49 %), skoler (42 %), daginstitutioner (30 %) og dagligvarebutikker (30 %)
- Byer med 3000 til 5000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (47 %), skoler (26 %), dagligvarebutikker (23 %), grønne områder (22 %) og ældreinstitutioner (22 %)
- Byer med mere end 5000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (46 %), skoler (37 %), grønne områder (26 %) og private virksomheder (20 %)
Læs mere og hent undersøgelsen her.
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Rikke Mæng Ibsen får Paris-pladsen17.5.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skytten Rikke Mæng Ibsen skal repræsentere Danmark ved OL i Paris i disciplinen 50 meter riffel tre positioner. Der var til det sidste kamp om pladsen.
Firerkajak udtaget til OL i Paris16.5.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF, der er national olympisk komité i Danmark, har udtaget de fire kajakroere Victor Gairy Aasmul, Lasse Bro Madsen, Morten Graversen og Magnus Sibbersen til OL. Sammen skal de kæmpe for en topplacering til OL i Paris i herrernes K4 500 meter.
Stærkt dansk badmintonhold klar til Paris15.5.2024 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Olympiske Komité har udtaget de ni badmintonspillere, der skal repræsentere Danmark ved OL i Paris.
Foreninger på tværs af Aalborg og Jammerbugt skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark15.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til klynger, og hen over kommunegrænsen mellem Aalborg og Jammerbugt skal Vestbjerg IF, Biersted IF og IF Fremad Nørhalne samarbejde om at udvikle deres idrætsmiljøer på tværs af deres flerstrengede afdelinger
Nyt foreningssamarbejde: Lokale foreninger i Rudersdal og Furesø skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark15.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Rudersdal og Furesø skal FC Holte, Farum-Holte Volleyball og Holte IF Håndbold samarbejde om at udvikle deres idrætsmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum