Center for Sundt Liv og Trivsel

Center for Sundt Liv og Trivsel opruster på kommunalt samarbejde

Del

Centerleder Tine Curtis fra KL bliver ny sundhedsfremmechef i Center for Sundt Liv og Trivsel. Her skal hun fokusere på sundhedsfremmende indsatser og de kommunale partnerskaber.

Center for Sundt Liv og Trivsel har ansat en sundhedsfremmechef, der skal understøtte centrets kommunale partnerskaber og forebyggende indsatser.

Valget er faldet på leder af KL’s Center for Forebyggelse i praksis, Tine Curtis.

Hun tiltrådte sin nye stilling 1. maj. Hun have fokus på Center for Sundt Liv og Trivsels sundhedsfremmende indsatser i landets kommuner. Her har centret netop indgået et partnerskab med Ishøj Kommune, og der er flere på vej.

Tine Curtis har mange års erfaring i at forene forskning og praksis i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Både fra en tidligere stilling som forskningschef på Statens Institut for Folkesund og senest som leder af Center for Forebyggelse i praksis i KL, hvor hun blandt andet stod i spidsen for det tværkommunale projekt Børneliv i sund balance.

Hun er desuden forskningschef i Aalborg Kommune og adjungeret professor ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Ny stilling forener mange års erfaring

Den nye sundhedsfremmechef ser frem til at skulle indgå i et tæt samarbejde mellem forskning og kommuner.

”Jeg glæder mig til at lave partnerskaber mellem kommune og forskning. I Center for Sundt Liv og Trivsel får jeg mulighed for at forene alt det, jeg har arbejdet med i de sidste mange år – forskning, formidling, implementering og samskabelse – både i kommunerne og i forbindelse med de øvrige aktiviteter, der ligger i centret,” siger Tine Curtis.

Hun kommer til at indgå i Center for Sundt Liv og Trivsels område for implementering og kompetenceudvikling. Her glæder forsknings- og implementeringschef Teresa Holmberg sig til at tage imod:

”Tine kommer med den perfekte blanding af stor kommunal indsigt, forskningsmæssig viden inden for folkesundhedsvidenskab og implementering og et enormt engagement i det sundhedsfremmende arbejde med børn og unge. Hun er en kæmpe kapacitet på dette område, og vi er glade for at få hende med ombord,” siger Teresa Holmberg.

Tine Curtis har fulgt Center for Sundt Liv og Trivsel siden dets etablering, da hun har været forperson i dets rådgivende advisory board. Hun træder ud af boardet i forbindelse med sin tiltræden, men beholder sin tilknytning til Aalborg Kommune, hvor hun fortsætter som forskningschef.

Kontakter

Om Center for Sundt Liv og Trivsel

Center for Sundt Liv og Trivsel er dedikeret til at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge gennem forskningsbaserede tiltag. Vores mål er at sikre, at alle børn, uanset baggrund, kan opnå en sund vægt og god trivsel. Vi arbejder på at skabe sunde rammer og tilbud til børn og unge sammen med kommuner og andre aktører, fremme en positiv kropskultur og finde svar på årsagerne til stigende høj vægt og mistrivsel.

Følg pressemeddelelser fra Center for Sundt Liv og Trivsel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center for Sundt Liv og Trivsel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye