Jubilæum: Arkils sønderjyske Volvo-entusiast fejrer 25 år

Oppe i førerhuset på en stor Volvo EC250 med både knækarm og rotortilt finder vi dagens jubilar. Det er her i førerhuset, Henning har det bedst. Her kan han slappe af med sin yndlingsmusik i baggrunden, samtidig med at han udfører sit arbejde og hjælper sine kollegaer.

”Det er jo min nummer tre Volvo, og sådan nogle skal vi gerne have flere af”, siger Henning.

Lige med første øjekast på Henning og maskinen ser det faktisk ret hyggeligt ud. For der inde i kabinen sidder han med noget, der ligner et tæppe på benene. Det er faktisk hans jakke, som han har taget ud over sine ben.

Kollegaerne griner lidt, men Henning holder på, at det er for, at hans orangebusker ikke giver genskin i forruden.

”Så kan man ikke se de orange fartstriber i vinduet. Det er dejligt”, siger Henning med et smil.

I skrivende stund er finder vi Henning, maskinen og jakken over benene i Tønder, lige midt i et villakvarter, hvor han er med til at lægge nye kloakrør.

”Der er ikke to dage, der er ens. Nogle gange kører jeg for mig selv, andre med en masse andre. Det er et dejligt job,” siger Henning.

Den røde Komatsu
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er svenske Volvo, Hennings fortrukne maskinmærke. Det står ikke til diskussion. Henning kan lide komforten, knappernes layout og så kører det hele lige som bedre, mener han.

Men hvad mange nok ikke lige ved, så startede Arkils egen sønderjyske Volvo-entusiast faktisk sin gravemaskine-karrierer med at køre i en Komatsu.

”Ja, den skal vi jo ikke snakke så højt om jo…”, griner Henning.

Det er klart, at en Volvo-mand ikke taler særlig meget om sin mørke fortid i en Komatsu. For sandheden er, at den robuste japaner, der tog hans “maskinmødom”, faktisk var okay.

”Ej, den var fin. Den jeg havde den gang. Den var rød, men ikke nogen oplevelse, der er værd at skrive hjem om”, siger Henning.

Fint, så lader vi den ligge der, for der er også meget andet at snakke om.

Foråret 1999
Vi skal nemlig tilbage til april 1999 i Sønderjylland. For 25 år siden, i en tid da Nokia 3210 kom på markedet og internettet var noget, som man ringede op til, satte en ung smed sig ind i en lille rendegraver – Henning Beck tog springet fra smedefaget til entreprenørbranchen.

”Det er jo bare en forvokset trillebør. Jeg tror, jeg holdt ud i syv dage i den rendegraver, griner Henning, der bagefter rykkede over i en gummihjulsmaskine.

Den gang hed firmaet Superfos, der senere blev købt af NCC. I 2002 bliver blev den afdeling en del af Arkil. Og Henning er i dag en del af Arkils Sønderborg afdeling.   

Under Volvoens vinger
Siden er tiden gået og Henning rykkede ind i førerhuset hos diverse Volvo gravemaskiner. Og det er blevet til en hel del projekter.   

”Nu sagde min chef, at jeg havde været på 131 projekter i min tid her. Det kom alligevel bag på mig”, fortæller Henning.

Her nyder han især den frihed, der følger med jobbet som maskinfører. Det er ikke kun det fysiske arbejde, der tiltaler ham, men også de daglige udfordringer og muligheden for selvstændigt at træffe beslutninger.

”Jeg tror, det er friheden, der gør det for mig. Hvis du har et problem, men du ikke kan få fat i formanden, så må du selv løse det. Det kan jeg godt lide,” siger han.

Humørsprederen
Henning er ofte en glad mand. Spøger man kollegaer eller tidligere chefer, kommer der ofte den samme korte men præcise beskrivelse: Humørspreder.

Vi takker af for 25 gode år til en humørspreder af rang, der trods sin første erfaringer i en gravemaskine, som vi helst ikke nævner, er blevet fejret som man skal – pølser og kollegaer.

Stort tillykke med jubilæet Henning!