Jørgen Sloth stopper som cheføkonom i CEPOS – forbliver i nøglerolle
Jørgen Sloth skifter plads i CEPOS. Han går fra at være cheføkonom til at være seniorøkonom ved udgangen af måneden

Efter grundige overvejelser har Jørgen Sloth, i tæt dialog med CEPOS-ledelsen, besluttet at stoppe som cheføkonom og overgå til rollen som seniorøkonom.
Skiftet til seniorøkonom kommer efter ønske fra Jørgen Sloth om at få mere tid til fordybelse og analysearbejde.
”Det har været en stor ære at være cheføkonom i CEPOS. Men jeg kan mærke, at det er i fordybelsen i analysearbejdet, at jeg trives bedst. Nu glæder jeg mig til at fokusere på analysearbejdet i CEPOS i den nye position som seniorøkonom,” siger Jørgen Sloth.
Jørgen vil i sin nye position fortsat have en udadvendt rolle i forhold til medierne, men i mindre grad end tidligere. Skiftet kommer desuden ovenpå en periode, hvor Jørgen har været sygemeldt med stress.
Direktør i CEPOS Jes Brinchmann er ærgerlig over situationen, men respekterer fuldt ud Jørgen Sloths beslutning.
”Jeg er ked af, at det blev så kort tid med Jørgen ved roret som cheføkonom i CEPOS, da Jørgen besidder en faglighed, der ikke er til at sætte en finger på. Men Jørgen har ønsket en mere tilbagetrukket rolle, da Jørgen de seneste måneder har kunnet mærke, at det var svært både at være så synlig og proaktiv overfor pressen, stå i spidsen for en analyseafdeling og samtidig være familiefar,” siger Jes Brinchmann, direktør i CEPOS og fortsætter:
”Det er en flot og modig beslutning, som jeg fuldt ud respekterer. Jeg er umådelig glad for, at vi får lov til at beholde Jørgen i en så vigtig rolle. For han er ganske enkelt en kæmpe kapacitet i CEPOS og for samfundsdebatten,” siger Jes Brinchmann, direktør i CEPOS.
Inden længe vil CEPOS præsentere en ny cheføkonom i tænketanken.
For uddybende kommentarer bedes du rette kontakt til pressechef i CEPOS Jens Holmberg på 53 53 32 61.
Nøgleord
Kontakter
Jens HolmbergPressechefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Nye CEPOS-beregninger: Her er uddannelserne, der giver flest penge på kontoen4.7.2025 12:56:47 CEST | Pressemeddelelse
Nye CEPOS-beregninger viser, hvilke uddannelser der giver den højeste løn – og hvordan især kvinder oftere vælger lavtlønnede jobs
CEPOS roser klimafremskridt – men EU fastholder dyr og unødvendig dobbeltregulering2.7.2025 15:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen går i den rigtige retning med kulstofbinding, øget fleksibilitet og enklere klimatold, men svigter egne principper ved at fastholde dobbeltregulering. Udspillet overflødiggør et selvstændigt dansk klimamål efter 2030, mener CEPOS
CEPOS: Politikerne bør bruge det øgede råderum på reformer, der styrker dansk økonomi23.6.2025 12:25:53 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til den nye opjustering af det økonomiske råderum
CEPOS lancerer ny pensionsreform: Danskerne skal tage ansvar for egen alderdom18.6.2025 10:25:21 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS vil styrke det individuelle ansvar i pensionssystemet med lovpligtig opsparing og sikre den største skattelettelse i moderne tid
Ny CEPOS-analyse: Danmark risikerer at hæfte for andres gæld i ny EU-finansiering11.6.2025 15:11:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens åbning for fælles gæld i EU kan undergrave den økonomiske stabilitet og bane vejen for økonomisk og politisk centralisering, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum